10 ting du bør vide, før du tager en selfie med et vildt dyr

Mange turister tager selfies med vilde dyr, fordi de holder af dyr og synes, at det er en stor oplevelse at komme så tæt på dem. Desværre ved de færreste, at dyret risikerer at lide hele livet på grund af feriefotoet.

Her 10 ting, du bør vide, før du tager en selfie med et vildt dyr.

1. Dyrene bliver taget fra naturen

De vilde dyr, som turister kan betale for at tage selfies sammen med, er ofte indfanget fra naturen. Mange er blot unger, der bliver taget fra deres mødre.

Mødrene bliver typisk dræbt, når de forsøger at forsvare deres unger. De små unger er skrækslagne og desorienterede, og i fangenskab bliver de ofte trænet med brutale metoder for at gøre dem føjelige.

2. De bliver ikke passet ordentligt

Mange vilde dyr i fangenskab får ikke opfyldt deres behov og oplever store lidelser og smerter. Da vi undersøgte selfie-industrien i Amazonas-området fandt vi dovendyr, der konstant sad bundet, når de ikke blev brugt på selfies, dehydrerede anakondaer, kaimaner med kæberne snøret sammen af elastikker og ozelotter i små, usle bure.

Dyrene bliver ofte mishandlet for at gøre dem føjelige nok til at omgås turister. I Amazonas så vi blandt andet unger kaimaner og anakondaer, der blev holdt i kølebokse, og en myresluger, der blev slået for at få den til at adlyde.

3. Din selfie er ikke den eneste

Mange turister lægger deres selfie med et vildt dyr på Instagram eller Facebook og glemmer derefter hurtigt alt om den.

Men de dyr, der bliver brugt som rekvisitter på billederne, bliver holdt af den ene turist efter den anden på bare få minutter. De bliver udsat for hård håndtering, bliver blitzet i hovedet og er omgivet af larm og fremmede mennesker. Det er ekstremt stressende for dem, og en del af dyrene får skader eller bliver syge – nogle med dødelig udgang.

4. Dyrene lever i fangenskab, indtil de dør

Vilde dyr i selfieindustrien holdes i fangenskab og bliver udnyttet som fotorekvisitter, indtil de ikke kan holde til mere.

Dovendyrsunger fra Amazonas-regnskoven er ekstremt følsomme, og de dør typisk af stress eller helbredsproblemer efter kun seks måneders fangenskab. I naturen kan de leve helt op til 30 år.

5. Dyrenes adfærd kan være misvisende

Fordi det ser ud som om, at delfiner og dovendyr smiler, tror mange turister, at de er glade. Især dovendyrs adfærd bliver ofte misforstået. De griber ud efter mennesker, når de bliver rakt fra den ene turist til den anden, så mange tror, at vil have et kram.

Men det er blot deres instinktive adfærd. Dovendyr lever i træerne og griber derfor ud efter grene, de kan holde fast i. Og selvom deres ansigtsudtryk ligner smil, skjuler de ofte stress og frygt.

6. Det er et omfattende problem

Lige nu lever omkring 550.000 vilde dyr under elendige forhold i turistindustrien. Vores undersøgelse af selfieindustrien i Amazonas viste, at 54 % af de 249 online-attraktioner, der annoncerede med oplevelser med vilde dyr, gav turisterne mulighed for at tage selfies med dyrene.

Online-attraktionerne reklamerede med i alt 72 forskellige arter, så det er tydeligt, at efterspørgslen på selfies med vilde dyr er høj. Og så længe der er efterspørgsel, vil dyrene blive taget fra deres hjem i naturen.

7. Det er ulovligt

Selvom der er lovgivning, der skal forhindre vilde dyr i at blive udnyttet, er en stor del af turistindustrien hverken reguleret eller overvåget. Det giver mange aktører i turistindustrien et smuthul til at fange vilde dyr og holde dem under kritisable forhold.

61 % af de dyrearter, som vi fandt i vores undersøgelse af selfieindustrien i Amazonas, bør ifølge Washingtonkonventionen (CITES) være underlagt international beskyttelse. 21 % af arterne er klassificeret som truede dyrearter af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN. 

8. Dyrene behøver ikke at leve i fangenskab for at blive udnyttet

Mange vilde dyr i turistindustrien holdes fanget i små bure eller er fastbundet for at forhindre dem i at flygte. Men der er også turudbydere, der har fundet en måde at udnytte dyrene i deres naturlige omgivelser. Det sker i Amazonas-regnskoven, hvor amazondelfiner lokkes hen til turisterne ved hjælp af mad.

Teknisk set lever disse delfiner frit – men de er stadig ofre for selfieindustrien. Mange af delfinerne har sår på luffer og hage, hvor turisterne griber fat i dem, når de vil tage selfies. Og fordi delfinerne konstant bliver lokket tæt sammen i store flokke, begynder de at reagere aggressivt over for hinanden og slås om maden. Det giver dem bidsår og smertefulde rifter.

9. Der findes alternativer

Under de rette omstændigheder kan turisme gøre noget godt for vilde dyr og naturen. Dyrevenlig turisme kan være med til at finansiere beskyttelse af naturområder, forbedre dyrevelfærd og modarbejde fattigdom blandt lokalbefolkningen.

Der findes dyrevenlige rejsearrangører, der laver ture, hvor man kan opleve dyrene i naturen. På den måde kan man som dyreven se de vilde dyr, hvor de hører til, uden at støtte dyremishandling og udnyttelse.

10. Du kan tage afstand fra selfies, hvor vilde dyr lider

Du kan være med til at nedbringe efterspørgslen på selfies med vilde dyr ved at skrive under og dele underskriftsindsamlingen på Facebook. Ved at sige ja til kun at tage dyrevenlige selfies skaber du opmærksomhed om problemet.

Læs rapporten om selfies med vilde dyr i Amazonas:

Hent rapporten