5 grunde til at ræve lider i pelsproduktionen

Fotos: Four PAWS / Fred Dott

I Danmark har det været forbudt at holde ræve til pelsdyrproduktion siden 2017, og efter en overgangsordning lukkede den sidste danske rævefarm i 2020. Forbuddet blev indført, fordi rævene levede under så kummerlige forhold og udviste så mange tegn på mistrivsel, at der i de flestes øjne var tale om dyremishandling.

Men andre steder i Europa sidder der stadig ræve i små trådbure. Finland har en af verdens største ræveproduktioner med over 2 mio. ræve på  landets pelsfarme. Disse dyr lider hver eneste dag af deres liv.

Hjælp os med at stoppe det:

Skriv under

1. Bange for mennesker

På trods af, at man har avlet på ræve i mange generationer, er de ikke blevet domesticerede, dvs. at deres adfærd ikke har tilpasset sig livet med mennesker. Man har nemlig kun avlet efter størrelse, kvalitet og farve på pelsen og ikke efter at fjerne frygtsomhed over for mennesker. 

Rævene er derfor bange for mennesker, og i det omfang buret tillader det, forsøger de at trække sig væk og gemme sig, når der kommer mennesker. Men det er svært at gemme sig i et bart trådbur.

”Det er hjerteskærende at se ofte meget frygtsomme ræve sidde og krybe sammen på et gulv af trådnet,” siger Pernille Fraas Johnsen, senior landbrugsrådgiver i World Animal Protection Danmark.

2. Kan ikke udfolde deres naturlige adfærd

Ræven er fra naturens tid et aktivt dyr, der bruger en stor del af sin tid på at søge efter mad og bevæge sig over mange kilometer om dagen. I naturen bor disse vævre dyr fra hundefamilien i rævegrave, dvs. huler i jorden, med flere huler og udgange for hver ræv.

Men på pelsfarme holdes rævene i små bure, der ofte er hævet et stykke over jorden, så dyrene går direkte på trådnettet. Der er typisk ikke andet i burene end nogle gange en forhøjet platform, en genstand til at gnave i (f.eks. et stykke træ) og en redekasse, hvis der er tale om en tæve med hvalpe. Det dækker på ingen måde rævenes behov for at udføre deres naturlige adfærd.

3. Unormal adfærd

De unaturlige leveforhold er så stressende for rævene, at det kan føre til unormal adfærd, såsom at de bider sig selv i halen eller sutter og gnaver i deres pels eller ben. 

Der er også nogle ræve, der udviser tvangspræget adfærd ved at gå hvileløst frem og tilbage, hoppe op mod burets væg eller kradse, grave eller bide i buret. Og der er eksempler på hvalpedrab, hvor tæven dræber sine hvalpe efter fødslen.

Skriv under

4. Forkrøblede poter og diarre

Rævene er blevet avlet til at blive større end deres slægtninge i naturen og til at have store, tunge pelse. Derfor har man avlet på hurtigtvoksende og fede dyr, og det giver store problemer for rævene. 

En velfærdsundersøgelse af finske rævefarme i 2011 viste, at to tredjedele af rævene havde forkrøblede poter, næsten halvdelen af rævene havde problemer med at bevæge sig omkring, og næsten halvdelen led af diarré.

”Avlen er gået helt amok. Rævene er i dag større og tungere end nogensinde, og pelsen er ligesom blevet for stor til dem. De kaldes for monsterræve, og det er et monster, som den hæmningsløse avl har skabt. Rævenes ben er ødelagte, og de ser nærmest groteske ud. Det er et meget sørgeligt syn,” siger Pernille Fraas Johnsen.

5. Barske håndteringsmetoder

For at beskytte pelsfarmerne mod at blive bidt, bliver ræve almindeligvis håndteret ved, at man griber fat i deres nakke med en metaltang og derefter tager fat i halen på dem. Det er ekstremt stressende for dyrene.

Når rævene bliver aflivet, foregår det typisk ved, at de holdes fast i nakken med en tang og derefter får sat en elektrode i hhv. munden og endetarmen, som der sendes stærk strøm igennem. Rævene bliver ikke bedøvet før denne meget stressfyldte proces.

Ikke kun ræve

Rævene er ikke de eneste dyr, der lider på pelsfarme. Rundt omkring i EU holdes omkring 32 mio. mink, ræve, mårhunde og chinchillaer i små bure, blot for at ende som frakker, pelskraver eller mode- accessories. 

Lad os gøre pels passé – bed EU-Kommissionen om at forbyde den forældede pelsdyrproduktion:

Skriv under