Male jaguar hunting amongst tree roots at edge of the Cuiaba River. Porto Jofre, northern Pantanal, Mato Grosso, Brazil. Photo: Nick Garbutt / naturepl.com

5 ikoniske dyr, der brænder levende netop nu

Nyheder

Lige nu brænder nogle af verdens mest artsrige områder – hjem for tusindvis af vilde dyr – i Brasilien. Læs her om fem af de vilde dyr, vi risikerer at miste for altid.

Topfoto: Nick Garbutt / naturepl.com

Mange af brandene i Brasilien er bevidst påsat for at rydde land, der skal bruges til græsningsarealer til kødkvæg og til at dyrke soja, der bruges som dyrefoder – bl.a. til dyr i det danske landbrug.

En lang række sjældne dyrearter er i fare for at uddø i takt med, at deres leveområder således ryddes. Her kan du læse om fem af de ikoniske arter, der forsvinder sammen med skoven.

Jaguar

Reuzenmiereneter struint door afgebrand gebied

Jaguaren er det største kattedyr i Amerika og det tredjestørste i verden. Den er klassificeret som ’næsten truet’ på Den Internationale Union for Naturbeskyttelse IUCN's rødliste over truede arter.

Den er tæt beslægtet med løven, tigeren og leoparden og er meget hurtig, da den kan løbe helt op til 80 km/t. Jaguaren er tillige dygtig til både at klatre og svømme.

Jaguaren har den stærkeste kæbestruktur af alle kattedyr og kan bide igennem skildpadders tykke skjold. Dens teknik er unik blandt de store kattedyr, idet den dræber sit bytte med et bid gennem kraniet.

Stor myresluger

Reuzenmiereneter struint door afgebrand gebied

Foto: bongo vongo på Flickr, licens: creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0/deed.en

Stor myresluger er en af de fire nulevende arter af myreslugere. Den tilhører pattedyrsordenen ’gumlere’, som også indeholder arter som dovendyr og bæltedyr, og er klassificeret som 'sårbar' på IUCN's rødliste over truede arter.

Mens den store myreslugers syn er meget dårligt, er dens lugtesans 40 gange kraftigere end menneskers.

Stor myresluger lever primært af myrer og termitter. Den bruger sine kraftige kløer til at grave sig ind til de små insekter og fanger dem derefter med sin ca. 20 cm lange, klistrede tunge. Den spiser omkring 30.000 termitter eller myrer dagligt og bevæger sig vidt omkring i sin søgen efter føde.

Hyacintara

Reuzenmiereneter struint door afgebrand gebied

Hyacintaraen tilhører papegøjefamilien. Den er det største medlem af ara-gruppen og med sin længde på op til en meter er det den længste af alle papegøjer. Den er klassificeret som 'sårbar' på IUCN's rødliste over truede arter.

Ligesom andre papegøjer danner hyacintaraer par for livet, og de kan efterligne ord og andre lyde.

Hyacintaraen kan skrige meget højt, hvilket kommer den til gavn i den tætte regnskov, hvor det ellers kan være svært at blive hørt af artsfæller.

Sumphjort

Reuzenmiereneter struint door afgebrand gebied

Sumphjorten er den største hjorteart i Sydamerika. Den er klassificeret som 'sårbar' på IUCN's rødliste over truede arter.

Den gyldne hjort lever i fugtige områder og er i høj grad specialiseret til dette miljø. Den spiser vandplanter, og mellem klovene har den elastisk væv, der forhindrer den i at synke ned mudder og gør den til en god svømmer. 

Sumphjortens naturlige fjender er jaguaren og pumaen. Men da der bliver færre og færre af de store kattedyr, er det nu ødelæggelsen af leveområder, der udgør den største trussel mod hjortens overlevelse.

Brasiliansk kæmpeodder

Reuzenmiereneter struint door afgebrand gebied

Foto: Bernard Dupont, licens: creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0/deed.en 

Den brasilianske kæmpeodder er et mårdyr og den længste af odderarterne. Den er klassificeret som 'truet' på IUCN's rødliste over truede arter.

Kæmpeoddere er generelt fredelige, men meget territoriale. De lever i små grupper bestående af et par samt deres unger fra foregående og nuværende år.

En kamp med fremmede oddere kan ende med døden. Men den brasilianske kæmpeodder forsøger at undgå kontakt med fremmede ved at markere sit territorium med sin duft og ved at udstøde høje lyde.

Gør en forskel

De mange dyr, der bliver fanget i og fordrevet af brandene, har akut brug for hjælp. En stor del af de dyr, der undslipper flammehavet, har brandsår eller røgforgiftning, og de overlever ikke uden hjælp. Deres hjem er forsvundet, og de mangler mad og vand.

Reuzenmiereneter struint door afgebrand gebied

Foto: Luiz Claudio Marigo / naturepl.com

Vi har indgået et samarbejde med to lokale organisationer – Instituto Homem Pantaneiro (IHP) og Pantanal/MS Technical Animal Rescue Group (GRETAP) – der arbejder for at stoppe og forhindre skovbrande og redder de nødstedte dyr.

Med en underskrift eller et bidrag kan du hjælpe os i kampen for at få stoppet skovrydningen og reddet de vilde dyr fra flammerne:

Kom ind i kampen

Vil du vide mere