Akut hjælp til Brasiliens vilde dyr

Nogle af verdens mest unikke og artsrige områder står i brand i Brasilien. Afbrændt regnskov, savanne og vådområder omdannes til græsningsarealer til kødkvæg eller marker til sojadyrkning. Sojaen ender i maven på dyr i det industrielle landbrug, mens en lang række vilde dyrearter risikerer at forsvinde for altid.

Foto: Bence Mate / naturepl.com

Mange af de dyr, der undslipper flammehavet, har akut brug for mad, vand og dyrlægebehandling. Vi har indgået et samarbejde med to lokale organisationer – Instituto Homem Pantaneiro (IHP) og Pantanal/MS Technical Animal Rescue Group (GRETAP) – om at hjælpe dem.

Dyrlægebehandling i fjerne områder

Det er svært at skaffe dyrlægehjælp til dyr som jaguarer, tapirer, træpindsvin, kaimaner, anakondaer og navlesvin, der lever i nogle af de mest afsidesliggende områder af Pantanal. Beliggende syd for Amazonas er Pantanal verdens største tropiske vådområde, og brandene er massive der netop nu.

Vi har derfor finansieret ekstra udstyr, medicin og personale til veterinærcenteret Cavet i Serra do Amolar-regionen i Pantanel – et område, der pga. af sin unikke biodiversitet er udnævnt til et UNESCO Biosfærereservat. Centeret drives af IHP og behandler sårede vilde dyr.

“Vores støtte betyder, at dyr fra op til 30 af de arter, der er hårdest ramt af brandene, kan blive behandlet. Samtidig vil vores indsats for at beskytte dyrenes levesteder og sikre dem vand og mad være med til at beskytte hundredvis af andre dyr udover dem, der bliver behandlet på centeret,” fortæller Roberto Vieto, dyrlæge og seniorrådgiver i World Animal Protection. 

Hjælp til forældreløse myreslugerunger

Et andet projekt for at redde vilde dyr i Pantanal er Órfãos do Fogo, som betyder ’ildens forældreløse’. Det blev grundlagt i starten af 2021 med det formål at behandle og rehabilitere myreslugerunger, der er ramt af de omfattende brande. Projektet drives af Instituto Tamanduá, som er en del af GRETAP.

”Vi kunne i 2020 se, hvor voldsomt behovet var vokset. Sidste år kom der 54 myreslugerunger til et redningscenter i Campo Grande, mens gennemsnittet før da var 20 unger om året. Den store stigning fik os til at oprette denne base i Pantanal,” forklarer dyrlæge Karina Abreu Ribeiro og fortsætter:

”Det er hårdt arbejde, men også meget givende. Når ungerne er helt små, er vi nødt til at give dem flaske ca. 15 gange om dagen. De har brug for pleje 24 timer i døgnet.”

Mange af myreslugerungerne har ikke brandsår, men er alligevel ofre for brandene. I flugten fra flammerne er de kommet væk fra deres mødre, og nogle af dem har søgt tilflugt i byområder. Her forvilder de sig ud i trafikken og bliver ramt af biler.

Flugtkorridorer til fordrevne dyr

Udover at behandle sårede dyr støtter vi også IHP’s og GRETAPS’s arbejde for at bekæmpe brandene og skabe sikre flugtruter til de dyr, der forsøger at undslippe ilden. 

”Vi sørger for at etablere ‘brandheller’, som er åbne linjer i skoven. Disse heller forhindrer ilden i at sprede sig til utilgængelige områder, og samtidig fungerer de både som flugtruter for dyrene og gør brandfolkene i stand til at bevæge sig sikkert omkring,” siger brandmand Renato Gonçalves de Paula.

Han fortæller, at han er blevet dybt berørt af at se dyr, der dør i brandene: ”Du kan se dyrenes smerte og føle, hvordan de lider. Ofte kan vi intet gøre, men nogle gange lykkes det os at sørge for vand til dehydrerede og forbrændte dyr og tilkalde specialiserede redningsfolk.”

Tusindvis af vilde dyr i Pantanal vil blive reddet af flugtruterne – men brandene fortsætter, og der er stadig i høj grad brug for hjælp.