United Nations commits to giving greater protections to animals

Bedre beskyttelse af oddere, skildpadder og elefantunger

Nyheder

Elefantunger må ikke længere tages fra naturen og sælges til zoos eller cirkus. Truede oddere og skildpadder må ikke indfanges og sælges som kæledyr. Det er nogle af sejrene fra CITES CoP18-mødet.

183 lande mødtes i Geneve til CITES CoP18 den 17.-28. august 2019. Her skulle de blandt andet beslutte skæbnen for de mange vilde dyr, der bliver indfanget og udnyttet til underholdning eller som eksotiske kæledyr. 
De vilde dyr lever typisk under helt utilstrækkelige forhold i fangenskab. Og handlen med vilde dyr er en trussel mod mange arters overlevelse i naturen. 
Vi er stolte over, at vi har været med til at sikre bedre beskyttelse af nogle af de mest udsatte arter.

Oddere og skildpadder er vilde dyr – ikke kæledyr

1023684

En odder, der holdes som kæledyr i Japan

Vi fokuserede vores indsats på særligt to arter af asiatiske oddere, den indiske stjerneskildpadde og en række andre reptil og -paddearter. Vi ville have arterne ophævet eller tilføjet til CITES’ Liste 1, der forbyder al kommerciel handel med arterne.
Der er i dag 30 % færre glatpelsede oddere og asiatiske dværgoddere i naturen end for 30 år siden. Det skyldes i høj grad den globale handel med vilde dyr. Odderne er både efterspurgte for deres pels’ skyld og – i de seneste år – som kæledyr i Sydøstasien.
Den indiske stjerneskildpadde er den skildpaddeart, der foregår allermest ulovlig handel med. Hver eneste uge bliver over hundrede skildpadder smuglet ud af Indien. Mange overlever ikke rejsen, hvor de er tæt stuvet sammen i sække eller kufferter.
1016352_0

En indisk stjerneskildpadde

Alle de arter, vi kæmpede for, er med en enkelt undtagelse nu kommet på Liste 1 – herunder de to odderarter og den indiske stjerneskildpadde.

Elefantunger skal ikke rives væk fra naturen

Det var en sej kamp – men en af de helt store sejre fra CITES CoP18 er, at det nu er ulovligt at fjerne vilde elefanter fra Botswana og Zimbabwe og sælge den til zoos eller cirkus.
Først var både EU, USA og Canada imod forslaget. Men det lykkedes at ændre EU’s holdning – takket være en koordineret indsats fra os og flere andre NGO’er samt en række kendisser som Ricky Gervais, Bryan Adams og Judi Dench.
1008049_0

En elefantflok i naturen

Fremover vil de afrikanske elefantunger blive skånet for den brutale skæbne at blive revet væk fra deres naturlige hjem og familie – blot for at blive fragtet til et andet land og holdt indespærret resten af deres liv.

Følg med i vores arbejde for at beskytte vilde dyr

Vilde dyr hører til i naturen. De er hverken kæledyr eller underholdning for mennesker.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at holde dig opdateret om det vigtige arbejde, vi gør for at beskytte dyr over hele verden:

Tilmeld nyhedsbrev

Vil du vide mere