Bjørnen Na er blevet reddet fra en bjørnefarm i Vietnam og transporteret til et reservat drevet af FOUR PAWS.

Bjørn reddet efter 20 år i lille bur

Nyheder

Efter 20 års fangenskab blev hunbjørnen Na reddet fra de ekstremt usle forhold, hun levede under på en bjørnefarm i Vietnam. Nu har hun fået et godt nyt liv.

Vi samarbejdede med de vietnamesiske myndigheder og FOUR PAWS om at befri Na fra hendes lille bur, der kun målte 1,5 meter på hver led. Der var næsten intet naturligt lys i det mørke rum, hvor buret stod, og hun havde knap nok plads til at bevæge sig.

Den 17. oktober i år kunne Na endelig forlade sig mangeårige fængsel.

“Vi er taknemmelige for, at Na nu får chancen for at opleve et liv fri for mishandling og lidelse. I 20 år så hun ikke dagslys. Hun kunne ikke indsnuse den friske luft og havde ingen muligheder for at udfolde sine instinkter i naturen, hvor hun hører hjemme,” siger Phuong Le Duy fra World Animal Protection.

”Vi fortsætter vores samarbejde med vores partnere for at sikre endnu flere bjørne friheden til et bedre liv,”

Hjælp bjørnene

Overvågning af bjørnefarme

Den illegale bjørnegaldeindustri i Vietnam er nedadgående – ikke mindst takket være det overvågningsprogram, vi står bag sammen med myndighederne, hvor vi inspicerer de tidligere bjørnegaldefarme, hvor der stadig lever bjørne i fangenskab.

Vi sikrer, at bjørnene er korrekt registreret og chippet, så der ikke er tale om nye bjørne taget fra naturen – og vi tjekker for tegn på ulovlig tapning af bjørnenes galde.

Som en del af inspektionsbesøgene forsøger vi at overbevise bjørnenes ejere om frivilligt at overgive de store dyr til reservater, hvor de kan få et bedre liv.

Sidste overlevende bjørn

Bjørnen Na er blevet reddet fra en bjørnefarm i Vietnam og transporteret til et reservat drevet af FOUR PAWS.

Na bliver transporteret til reservatet.

Sammen med myndighederne har vi overvåget den pågældende bjørnefarm siden 2019, og det er nu endelig lykkedes os at overtale ejeren til at lade Na overflytte til FOUR PAWs reservat i Ninh Binh. Her vil hun få omfattende pleje og kunne tilbringe resten af sine dage i naturlige omgivelser.

Na er den sidste overlevende bjørn på farmen. De andre fem bjørne, der blev holdt der, døde, inden de kunne blive reddet.

Syg og stresset

FOUR PAWS har nu overflyttet Na til reservatet, hvor der allerede lever 45 andre reddede kravebjørne. Hun var rolig under transporten og har det så godt, som man kan forvente efter omstændighederne.

Som lille unge blev Na indfanget fra naturen, og hun mistede sin ene pote i en fælde. Under de mange år med unaturlige og stressende forhold i fangenskab har hun desuden pådraget sig mange dårligdomme, som reservatets dyrlæger behandler hende for.

”Hun lider af en lang række alvorlige helbredsproblemer, som vi ofte ser hos bjørne fra bjørnegaldefarme. Hun har bl.a. kronisk leddegigt samt dårlig lever og hjerte, hendes tænder er knækkede og betændte, og hun skal opereres for stær på det ene øje,” fortæller Barbara van Genne fra FOUR PAWS.

Nas har desuden bare pletter uden pels, fordi hun i frustration gnubbede sit hoved mod tremmerne.

Na ville ikke kunne klare sig selv i den fri natur. Men i reservatet får hun al den pleje og omsorg, hun har brug for. Hun vil få medicin og blive smertedækket, og hun får endelig masser af plads at boltre sig på og et liv, der minder om det, hun blev frarøvet som unge.

Kravebjørn i naturen

En kravebjørn i naturen, hvor den hører til.

De sidste bjørne skal også reddes

“Nas historie er en påmindelse om, at bjørne stadig lider på bjørnefarme i Vietnam. Ofte kommer hjælpen for sent, og bjørnene når at dø alene og i smerte. De vietnamesiske myndigheder bør hurtigst muligt lukke alle de tilbageværende bjørnefarme for at give så mange bjørne som muligt en ny chance for et bedre liv,” mener Barbara van Genne.

Hjælp os i arbejdet med at gøre en ende på bjørnegaldeindustrien:

Støt nu

Vil du vide mere