Pelsfrakke

Copenhagen Fashion Week bandlyser pels på catwalken

Nyheder

Hvis danske designere og modehuse vil præsentere de seneste trends og tendenser ved Copenhagen Fashion Weeks to årlige modefestivaler, må pels ikke længere indgå i deres design på catwalken.

Topfoto: Anima International / Otwarte Klatki og Humánny Pokrok

Fremover vil modehuse som Birger Day et Mikkelsen ikke være velkomne på den københavnske modeuges bonede gulve, hvis der indgår pels fra eksempelvis ræv, mink og chinchilla. 

Slut med pelsjakker på række ved Copenhagen Fashion Week. Fremover_er modehusene ikke velkomne på catwalken hvis pels indgår i deres kollektion

Foto: Vogue Scandinavia

Copenhagen Fashion Week har efter længere tids arbejde med at indkorporere FN's verdensmål og bæredygtighedprincipper endelig taget det afgørende skridt og gjort dyrevelfærd for pelsdyr til et obligatorisk krav, der skal være opfyldt for at være med i det gode selskab.

”Vi er rigtig glade for, at Copenhagen Fashion Week har inkluderet dyrevelfærd i deres bæredygtighedspolitik. Vi har haft en længere dialog med teamet bag modeugen, der endelig har indset, at pels hører fortiden til. Det er en stor sejr for dyrene, når modeindustrien vælger at spille en ledende rolle for at stoppe modebranchens uetiske udnyttelse af pelsdyr,” siger Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection Danmark.

Modeugen i København er den sidste skandinaviske modefestival, der nu udelukker pels fra vilde dyr. Modeugerne i Stockholm, Oslo og Helsinki har allerede fjernet pels fra deres catwalk, ligesom arrangørerne af lignende modeuger i London og Melbourne (Australien) har gjort det.

Skriv under mod pelsavl

Slut med pelsjakker på række ved Copenhagen Fashion Week. Fremover_er modehusene ikke velkomne på catwalken hvis pels indgår i deres kollektion

Vi udgav for kort tid siden rapporten Cruelty is Out of Fashion sammen med organisationen Collective Fashion Justice, og selvom der er et stykke vej endnu, til pels er helt væk fra tøjproduktionen, viser den, at der er bevægelse i modeverdenen hen mod en mere dyreetisk mode, hvor dyrevelfærd er en naturlig del af bæredygtigt design.

I rapporten nævnes en række designere som Chanel, Gucci, Armani, Yves Saint Laurent og Balenciaga samt 20 andre toneangivende brands, der indenfor de sidste år helt har udelukket pels fra deres kollektioner.

Læs rapporten

Internationalt høster den danske modeuge ros fra forfatteren bag den aktuelle rapport.

“Det er rigtig godt at se, at Copenhagen Fashion Week bruger deres tyngde til at være med til at ændre branchen. Det er på høje tid, at vilde dyr bliver fjernet fra catwalken, både for dyrenes skyld, men også for folkesundheden og planeten. Andre modeuger bør følge Danmarks eksempel,” siger Emma Hak

Er du enig i, at pels er passé? Så skriv under og hjælp os med at gøre Europa pelsfri:

Skriv under

Vil du vide mere