Delfiner i fangenskab: 7 stadier af lidelse

Coronapandemien har i over et år spændt ben for den globale turisme. Når folk igen begynder at rejse rundt i verden, er det en mulighed for at ændre turistindustrien til det bedre – nemlig ved at sige nej til dyremishandling.

Det betyder bl.a., at man som turist bør fravælge underholdning med delfiner i fangenskab. For bag delfinernes karakteristiske ‘smil’, gemmer der sig syv stadier af lidelse.

1. Avlet i fangenskab

De fleste delfiner i turistindustrien avles i fangenskab og fødes til et langt liv med konstant lidelse – blot for at mennesker kan tjene penge på dem.

2. Unger tages fra deres mødre

Delfinkalve bliver som helt unge adskilt fra deres mødre, hvilket er stressende og traumatiserende for både mor og unge.

3. Alt for lidt plads

Delfiner i fangenskab lever i små bassiner, der i gennemsnit er 200.000 gange mindre end deres hjemmeområder i havet.

4. Unaturlige omgivelser

De glatte, golde bassiner, delfinerne holdes fanget i, giver dem ingen muligheder for at blive mentalt stimuleret, udleve deres naturlige adfærd eller gemme sig fra turisternes blikke.

5. Fratages mad

Delfiner bliver frataget mad som en del af træningen, så de ikke har andet valg end at optræde til gengæld for frosne, døde fisk.

6. Selvskade og tvangspræget adfærd

De unaturlige og stressende forhold i fangenskab får mange delfiner til at slide deres tænder ned ved at bide i bassinsider og tremmer, nikke med hovedet i et stereotypt mønster eller svømme i uendelige cirkler.

7. Et halvt århundrede med lidelse

Delfiner i fangenskab kan leve i over 50 år, så de gentager den onde cirkel af frustration, stress og elendighed i årtier, indtil deres tragiske liv slutter. 

Vær en del af løsningen

Delfiner er vilde dyr og hører til i naturen – ikke i små bassiner. 

Foto: Mandurah Cruises

Hjælp os med at gøre denne generation af delfiner til den sidste i fangenskab. Del budskabet og fravælg besøg i delfinarier og havtemaparker, når verden igen åbner for rejser.