Elefant trænes med elefantkrog

5 myter om elefanter i underholdning

Nyheder

Der findes flere myter om elefanter, der bruges til elefantridning og i shows, hvor de for eksempel underholder med at spille fodbold, gå på line eller male billeder.

Myte 1: Elefanter er domesticerede dyr

Elefanter er ikke domesticerede dyr. De er vilde dyr, der bliver knækket mentalt med fysisk og psykisk vold, for at turister kan ride på dem.

Domesticerede dyr som hunde, køer og heste er fremkommet ved selektiv arv igennem mange generationer, så de i dag har fået den ønskede adfærd. Elefanter har derimod deres vilde instinkter intakt – selv når de er blevet født i fangenskab.

Myte 2: Der findes ansvarlige udbydere af elefantrideture

Der er helt enkelt ikke ansvarligt at ride på elefanter eller se elefantshows. Elefanterne bliver mishandlet for at få dem til at optræde og tillade mennesker at ride på sig, og de tager fysisk skade af at bære rundt på turister og udføre tricks.

De store og stærke dyr kan ganske vist trække flere tusind kilo efter sig - men deres rygge er ikke bygget til at bære tunge byrder. Vægten fra sadlen og passagerne kan give dem smerter og skader. Og de er ikke bygget til at stå på bagbenene eller lave mange andre af de tricks, de viser i shows.

Myte 3: Elefanter i fangenskab er med til at bevare bestanden af elefanter i naturen

Tværtimod. Elefanter formerer sig kun sjældent i fangenskab, og der fødes derfor slet ikke nok elefanter i fangenskab til at imødegå efterspørgslen fra turistindustrien.

I stedet fanges elefanter fra naturen, så de kan underholde turisterne. Den illegale tilfangetagelse af elefanterne er en brutal affære, og ofte dræbes elefantungernes mødre og andre hunelefanter, når de prøver at beskytte dem fra at blive taget til fange.

Vilda djur plågas för turister: Stöd vår kamp för djuren

Myte 4:  Elefanter i turistindustrien kommer fra skovhugstindustrien

Indtil 1989 blev elefanter i Thailand primært brugt i skovhugstindustrien. Da kommerciel skovhugst blev forbudt i hele landet, stod mange elefantejere uden en indtægtskilde, og de tyede i stedet til turistindustrien.

I dag – omkring et kvart århundrede senere – er disse elefanter nu gamle eller døde. Men antallet af elefanter, der bliver brugt til at underholde turister, er i mellemtiden steget, og mange af disse elefanter er fanget fra naturen.

Myte 5: Turister ønsker at ride på elefanter

Det er sandt nok, at mange turister gerne vil prøve at ride på en elefant, når ferien går til en eksotisk destination. Men ofte skyldes det, at de ikke kender til den mishandling, der finder sted, for at de kan ride på elefanten.

Når de lærer sandheden at kende om elefanternes forhold, ønsker de fleste ikke længere at støtte denne grusomme industri. Og heldigvis er der mange muligheder for i stedet at opleve elefanter i deres naturlige omgivelser.

Vil du vide mere