Dyrebare dyr: Grisen

I dag lever de fleste grise i landbruget, men man kan også finde dem i naturen. Vilde grise lever typisk på græsjord, savanner, i vådområder, regnskove, kratbevoksning og tempererede skove. Her hjælper de med at pleje økosystemerne ved at rode og grave i jorden, så plantefrø kan sprede sig, og grisenes afføring er med til at sprede frøene fra de planter, de spiser.

Blandt de forskellige svinearter hører bl.a. vildsvin, vortesvin og dværgsvin. Der findes omkring 80 racer af tamsvin. Alle grise har de samme basale behov og udviser samme type adfærd.

Store og små

Det største vildsvin er skovsvinet, der lever i en række afrikanske lande. Det kan blive op til 2,1 meter langt og 1,1 meter højt. Den mindste svineart, dværgsvinet, er kun 55-71 cm langt og 25 cm højt. Tamsvin er blevet avlet til at producere mest muligt kød og er derfor store og tunge. De kan være mellem 0,9 til 1,8 meter lange og veje helt op til 500 kg. 

På trods af deres størrelse og vægt er grise ikke langsomme dyr. Tamsvin kan løbe op til 17,7 km/timen, og deres lettere, vilde slægtninge kan løbe med en fart på op til 24 km/timen.

Rødder langt tilbage i tiden

De fleste grise i landbruget er i familie med vildsvin. Man mener, at de første svin blev domesticerede i Kina og Mellemøsten for 9.000-12-000 år siden. 

Grise har dog rødder meget længere tilbage i tiden. De grise, der findes i dag, stammer fra en plantespisende skabning på størrelse med en kanin, kaldet diacodexis. For ca. 50 mio. år siden var disse dyr almindelige i hele Europa, Asien og Nordamerika.

Renligere end sit rygte

Grise elsker at vælte sig i mudder og vand. Det hjælper dem med at regulere deres kropstemperatur, da de ikke kan svede, og mudderet beskytter mod solen. Det er nok pga. denne vane, at mange tror, at grise er beskidte dyr. Men faktisk sætter grise stor pris på renlighed. 

Hvis grise har plads nok, vil de ikke have urin eller afføring i nærheden af, hvor de sover, spiser eller ruller sig i mudder. De holder deres soveområde så rent og tørt som muligt, og hvis hun har plads til det, lærer soen sine smågrise at gå på toilettet væk fra reden.

Selskabelige og omsorgsfulde

Grise er meget sociale dyr, der knytter tætte bånd med hinanden. De trives i grupper og er af naturen fredelige dyr. De sover gerne tryne mod tryne og foretrækker, ligesom mennesker, at få ca. otte timers søvn hver nat.

Grise kommunikerer ivrigt med hinanden med mere end 20 forskellige lyde, som udtrykker alt fra advarsler til hilsner og sult. 

En so kalder på sine pattegrise, når det er tid til at die, hun taler til dem med grynt og hvin, og hun ’synger’ for dem, når de dier. Pattegrisene kan genkende deres mors stemme, allerede når de er 36 timer gamle.

Grise udviser også empati over for hinanden. De logrer med halen, når de ser andre grise blive behandlet godt, og de lægger ørerne tilbage, hvis de ser andre grise blive dårligt behandlet.

Mor og unger har tæt forhold

Afhængigt af arten er søer klar til at få unger, fra de er 3-12 måneder gamle, og de er normalt drægtige i omkring 112-120 dage.

Båndet mellem en so og hendes pattegrise er meget stærkt. Hvis soen har mulighed for det, bygger hun en beskyttende rede til sine unger. Reden kan være lavet af halm, eller, hvis soen lever i naturen, af græs, kviste og blade.

Danske industrisvin kan få op til 20 pattegrise pr. kuld, men har kun 14-16 dievorter. Vildsvin og vilde grise får typisk 6-14 pattegrise pr. kuld. Hvis de får mulighed for det, dier pattegrisene hos deres mor i tre-fire måneder. Det sker dog ikke i den industrielle produktion, hvor de fleste pattegrise bliver brat afvænnet efter tre uger.

Nysgerrige og legesyge

Pattegrise er legesyge. De skubber til hinanden med trynen for at lægge op til leg og tilbringer meget af deres tid med at løbe, springe rundt og slås for sjov. Også voksne grise leger gerne, hvis de har plads til og mulighed for det. De hopper, galoperer, ryster rundt med halm og bider i pinde eller andre genstande.

Grise er nysgerrige dyr, der elsker at undersøge deres omgivelser. Hvis de opdager noget nyt, går de straks i gang med at lugte, bide og skubbe til genstanden for at undersøge den. Faktisk piller og roder grise med alt, de kan komme til, da det er deres måde at lære det at kende på.

Gang i de små grå

Forskere mener, at grise er lige så kloge som 3-årige børn, og de har en god hukommelse. I et forskningsprojekt lagde man en bold, en frisbee og en håndvægt foran en gruppe grise og lærte dem at hoppe over, sætte sig ved siden af eller hente en given genstand på kommando. Da man tre år senere præsenterede grisene for genstandene igen, kunne de stadig skelne mellem dem.

I et andet forsøg lærte grise at tænde for varmen i en kold lade ved at prøve sig frem. De fandt også ud af at slukke for varmen, når temperaturen blev for høj.

Forsøg har desuden vist, at grise kan bruge spejle til at bedømme omgivelserne. Da otte grise fik vist et spejlbillede af deres madskål, kunne syv af dem lokalisere skålen ved hjælp af spejlbilledet, mens kun en enkelt ledte bag spejlet.

Grise lider i enormt antal i den industrielle produktion

Verden over bliver over 1 mia. grise avlet for deres køds skyld. Størstedelen lever under frygtelige forhold på industrifarme uden mulighed for at udføre deres naturlige adfærd. 

Søer holdes i bokse eller bure, der er så smalle, at de ikke engang kan vende sig. Pattegrise bliver udsat for smertefulde indgreb som tandklipning, kastration og halekupering, og de fjernes alt for tidligt fra deres mødre – nogle steder allerede, når de kun er 18 dage gamle.

Vi arbejder for at sikre bedre forhold for grise og andre landbrugsdyr. Dyrene skal have mere plads og naturligt lys, flere muligheder for at udføre naturlig adfærd, og søer skal ikke være fikseres i trange bure eller farebøjler, men have mulighed for at tage sig naturligt af deres pattegrise.