Dyrebare dyr: Koen

De køer, vi opdrætter i landbruget for at få mælk og kød, er en del af kvægfamilien, som også inkluderer andre dyr med horn og klove som f.eks. yakokser og bisoner.

De omkring 800 tamkvægsracer, der findes i dag, menes at have rødder langt tilbage i historien. De fleste videnskabsfolk er enige om, at de nedstammer fra urokser, der levede i Europa, Asien og Nordamerika for ca. to millioner år siden.

Urokserne overlevede den sidste istid og fandtes stadig i Europa indtil 1600-tallet, hvor de til sidst uddøde.

Skarpe sanser

Køer har højt udviklede sanser. Fordi deres øjne sidder ude på siden af deres hoveder, kan de både se, hvad der kommer fra siden og bagfra. Deres synsfelt er på mere end 300°, hvorimod menneskers kun er på 180°. Og når køer sænker hovedet for at græsse, udvides deres synsfelt til tæt på 360°, så de kan se næsten hele vejen rundt omkring sig.

Køers hørelse er også virkelig god, meget lig hundes. Derfor kan høje lyde gøre dem stressede. Og deres lugtesans er så god, at de kan opfange dufte på helt op til 8 kilometers afstand.

Pga. deres skarpe sanser er køer gode til at fornemme farer eller angreb. Dog er deres syn ikke perfekt – de er rød-/grønfarveblinde, så de ser disse farver i forskellige nuancer af sort og grå.

Spiser og drikker meget

Køer er planteædere. Når de græsser, går de omkring udvælger de sig de typer græs og andre planter, som de bedst kan lide at spise.

En komave er en kompliceret struktur, der er inddelt i fire forskellige afdelinger, som gør det muligt for koen at tygge drøv. I første omgang tygger den ikke sit foder særlig godt, men senere gylper den det op og tygger det igen. På den måde kan den bedst muligt udnytte alle foderets næringsstoffer.

En ko har brug for omkring 25-50 kg foder og ca. 172 liter vand om dagen. Det er lige så meget vand, som der kan være i et gennemsnitligt badekar.

Venner og uvenner

Ligesom alle andre flokdyr er køer gladest og føler sig tryggest, når de er sammen. De danner ofte tætte bånd med to-fire andre køer i deres grupper. Hvis de har valget, foretrækker de at sove tæt sammen med deres venner og familie.

Køer kan også blive sure på hinanden, og de kan bære nag. De kan desuden i årevis genkende og huske mennesker, der har behandlet dem dårligt.

Køer elsker at lege. Hvis de har nok plads, løber de gerne og jagter hinanden for sjov, og de kan også lide at lege med bolde, hvis de har muligheden. Ved at lege med hinanden lærer de hinanden bedre at kende og bliver bedre integrerede i gruppen.

Selskab og berøring

Køer er følsomme dyr. Kalve og deres mødre bliver meget oprørte, når de bliver adskilt fra hinanden, og malkekøer, der holdes alene uden artsfæller, bliver nervøse og deprimerede.

Malkekøer kan godt lide at slikke på hinanden – typisk på halsen. De holder også af at blive aet. Derfor er det en god ide at have mekaniske kobørster i stalden. De er med til at gøre køerne glade, og børsterne stimulerer blodcirkulationen og holde huden sund.

Passer på kalvene

En ko er drægtig i ca. ni måneder og føder typisk en enkelt kalv. Kalven kan stå op og die få minutter efter fødslen.

Mødre og deres kalve er tæt knyttet til hinanden. En ko går gerne flere kilometer og kalder for at blive genforenet med sin kalv, hvis den er kommet væk fra hende.

Koflokke samarbejder også om at beskytte kalvene. Nogle racer har udviklet et særligt ’vagtsystem’, hvor de skiftes til at stå vagt og holde øje med rovdyr, mens resten af flokken græsser.

Problemløsere

Køer er nysgerrige dyr, der godt kan lide udfordringer. Forskere, der gav køer den opgave at åbne en dør for at finde frem til deres mad, opdagede, at dyrenes hjertefrekvens øgedes, deres hjernebølger viste begejstring, og nogle af køerne lavede endda hop op i luften.

En studerende ved Sidney Universitet i Australien har undersøgt køers evne til at træffe beslutningen. Hun fandt ud af, at køer kan lære at følge en lyd gennem en labyrint for at finde mad, og at køer bruger 333 forskellige lyde til at kommunikere med hinanden.

Køer lider i det industrielle landbrug

På verdensplan bliver omkring en milliard køer bliver avlet for deres mælks eller køds skyld. Mange lever på industrifarme, hvor de hverken kan græsse eller på anden måde udfolde deres naturlige adfærd. De ser aldrig naturligt sollys eller mærker græs under klovene.

De fleste malkekøer får frataget deres kalve ganske kort tid efter fødslen. Det sker, for at køerne kan producere mest muligt mælk til forbrugerne. Det betyder også, at køerne hurtigt kan få nye kalve, som igen vil blive taget fra dem.

Kalve, særligt fra kødkvæg, bliver ofte udsat for stressende og smertefulde indgreb som afhorning og kastration. Når det er tid til slagtning, bliver kødkvæg ofte transporteret over lange strækninger under stressende forhold.

Vi arbejder for at ændre det globale landbrugs- og fødevaresystem, så køer og andre landbrugsdyr får et liv, der er værd at leve.