Dyrebare dyr: Løven

Løven er det næststørste kattedyr i verden efter tigeren. Der er kun to løvearter tilbage: Den afrikanske og den asiatiske løve.

Afrikanske løver kan blive op til tre meter lange fra hoved til hale, og de vejer omkring 150-250 kg. Hannerne har store manker, der menes at hjælpe dem med at tiltrække hunner. Asiatiske løver er mindre end de afrikanske, og hannernes manker er også mindre.

De få asiatiske løver i naturen lever alle i eller omkring Gir Nationalpark i delstaten Gujarat i Indien. De afrikanske løver lever i subsaharisk Afrika.

I naturen bliver løver op til 15-16 år gamle.

Kæmpestor forfader

Engang levede der arter, der var i familie med de afrikanske og asiatiske løver, over hele Europa, Asien og Afrika. 

Forskere mener, at afrikanske løver, som vi kender dem i dag, har vandret omkring på Afrikas østlige og sydlige savanner og græsjorde i omkring 124.000 år. Men faktisk har de en fjern forfalder, der er meget ældre.

I Kenya har man fundet 22 mio. år gamle fossiler fra en stor kødæder, der ligner en løve, og som er større end en isbjørn. Dette enorme rovdyr var del af en gruppe dyr kaldet hyænodonterne: Afrikas første kødædende pattedyr.

Fællesbrøl

Afrikanske løver lever for det meste i flokke med i gennemsnit 10-15 dyr. En flok består normalt af hunner, der er i familie med hinanden, unger og enten en enkelt han eller en lille gruppe hanner, der forsvarer flokken og parrer sig med hunnerne.

En floks territorium kan strække sig over adskillige hundrede kvadratkilometer. En flok brøler ofte sammen for at markere deres territorium. Selv ungerne deltager, selvom deres brøl endnu kun er mjaven. Fællesbrølet kan vare op til halvandet minut.

Asiatiske løveflokke er mindre end de afrikanske. Der er typisk kun to hunner i en flok asiatiske løver, mens der kan være over 10 hunner i en afrikansk løveflok.

Overtager ny flok

Hanløver begynder normalt at parre sig, når de er omkring fire-fem år gamle. På dette tidspunkt forlader de deres oprindelige flok og finder en anden, som de kan overtage og parre sige med løvinderne i den.

Det er ikke usædvanligt, at en hanløve dræber alle ungerne i den flok, han forsøger at overtage. Det gør han for at undgå konkurrence senere hen.

Ensom fødsel

Hunløver får normalt deres første kuld unger, når de er omkring fire år gamle. De er drægtige i ca. 12 uger.

Hunløverne bringer deres unger til verden væk fra resten af flokken og holder ungerne skjult de første seks uger af deres liv. Derefter slutter de sig til flokken igen.

Nyfødte unger er små, hjælpeløse og helt afhængige af deres mødre.

Holdopstilling på jagten

Hunløverne er flokkens primære jægere, mens hannerne patruljerer territoriet og beskytter flokken.

Hunløverne jager ofte i hold. Ligesom fodboldspillere har de forskellige positioner – nogle er kantspillere, og andre er centrale midtbanespillere. Kantspillerne presser byttedyrene ind til midtbanespillerne.

Løver kan løbe ekstremt hurtigt og kan nå en hastighed på omkring 60 km/t over korte distancer. Men på trods af deres fart, styrke og teamwork ligger deres succesrate på jagterne på under 30 %.

Masser af kød – men ikke så meget vand

Byttedyrene er typisk antiloper, zebraer, gnuer og andre dyr af lignende størrelse. Men løver er også opportunister, der gerne stjæler bytte, som andre rovdyr har nedlagt. 

Løver spiser meget – for hannernes vedkommende kan de spise op til 40 kg kød på bare en enkelt dag. Til gengæld kan de gå mange dage uden at drikke, da de får det meste af deres væske fra byttedyr og planter.

Spiller en nøglerolle

Løven er en nøgleart. Dvs. at løver spiller en unik og helt afgørende rolle for balancen i et økosystem, og at mange andre arter er direkte afhængige af dem for at overleve.

Løver er de eneste vilde dyr i Afrika, der er store nok til at nedlægge store planteædere som elefanter og giraffer. De dræber også mindre planteædende dyr som bøfler, zebraer og gnuer. 

Hvis bestanden af planteædere ikke blev holdt nede, ville der være mindre føde tilgængelig for alle dyrebestandene i økosystemet – inklusive mennesker. Og løver er med til at holde bestandene sunde, da de normalt angriber de sygeste, svageste og ældste dyr.

Forsvinder fra naturen

Der er kun omkring 600 asiatiske løver tilbage i verden. Over halvdelen af dem lever udenfor det beskyttede skovområde i Gir Nationalpark, hvilket betyder, at arten er i stor fare for at uddø.

Der er færre end 30.000 afrikanske løver tilbage i naturen, og arten er kategoriseret som sårbar på IUCN’s rødliste over truede arter. De er truede af udryddelse, fordi deres levesteder forsvinder i takt med, at jorden bliver ryddet til landbrug eller beboelse; fordi deres byttedyr forsvinder; og fordi de kommer i konflikt med mennesker.