Dyrene har akut brug for hjælp efter jordskælv i Tyrkiet
Nyheder
Mange dyr er kommet til skade eller er blevet hjemløse efter jordskælvene i Tyrkiet. De har svært ved at finde mad og vand, og mange kæmper for at overleve.
Jordskælvene i Tyrkiet er skyld i en katastrofe af hidtil uset omfang for både mennesker og dyr. Et område omkring tre gange så stort som Danmark blevet ramt, og hele byer ligger i ruiner, mens dødstallet er svimlende højt.
I naturkatastrofer som denne er dyrene ligesom mennesker udsat for enorme lidelser. Mange er blevet fanget under sammenstyrtede bygninger eller er alvorligt sårede. Tusindvis af overlevende dyr er overladt til sig selv uden hjælp, og de har svært ved at finde mad og vand, fordi alt er ødelagt eller forurenet.
Redningsarbejdere hjælper nødstedte hvalpe i Tyrkiet.
Dyrene er katastrofens glemte ofre
Mange dyr var lukket inde i huse, folde eller stalde, da jordskælvene ramte. De havde dermed ingen mulighed for at flygte. Og en stor del af de dyr, der ikke blev fanget under murbrokkerne, er blevet såret efterfølgende, når de panisk har forsøgt at flygte gennem ruinerne.
Selv de dyr, der ikke kommet til skade, har hårdt brug for hjælp. Mange har mistet deres hjem eller er blevet adskilt fra deres ejere. På grund af de mange menneskelige ofre er et uhyre antal dyr blevet overladt til sig selv.
Redningsarbejder finder hund i murbrokkerne.
Vi sætter ind med hjælp til dyrene
I telte udenfor katastrofeområdet arbejder lokale organisationer dag og nat med at hjælpe så mange dyr som muligt. Vi støtter lokale redningsshold og organisationer for at sikre, at de kan komme de sårede, sultne og angste dyr til undsætning.
Endnu kender ingen det fulde omfang af katastrofen for dyrene, men et stort antal dyr har akut brug for hjælp her og nu. Vores støtte vil desuden også omfatte det langsigtede arbejde for at hjælpe dyrene i de kommende måneder, når genopbygningsfasen begynder.
En skadet hund behandles af et redningshold.
Hjælp os med at redde dyrene i Tyrkiet: