Elefantmishandling og elefantlykke
Nyheder
Fra den ene yderlighed til den anden: Stephanie Kruuse Klausen oplevede både det værste og det bedste, elefanterne udsættes for i Sydøstasiens turistindustri.
Topfoto: Stephanie Kruuse Klausen, kampagneansvarlig i World Animal Protection Danmark
”Elefantunderholdning er stadig et kæmpe trækplaster i Sydøstasien,” siger Stephanie Kruuse Klausen, kampagneansvarlig i World Animal Protection Denmark. Hun er for nylig kommet hjem fra en rejse for at dokumentere den udnyttelse af elefanter, der i stor stil finder sted i turistindustrien.
”Forholdene i elefantridningslejrene var forfærdelige. I en af dem stod to elefantunger i helt korte lænker. Vi fik at vide, at det var træning for at vænne dem til lænkerne. De stod og svajede frem og tilbage, en tvangspræget adfærd som er et klart tegn på stress og frustration.”
Stephanie fortsætter: ”Imens de stod der, gik den ene unges mor igen og igen forbi med turister på ryggen. Lige overfor stod en drægtig elefant med saddel på. Det gjorde mig så ked af det, for det er den fremtid, der venter de to unger.”
I en anden lejr havde de fleste af elefanterne øjenbetændelse, og mange havde sår efter de skarpe jernkroge, som mahoutterne bruger til at kontrollere dem. ”En mahout stod og slog løs på en elefant, så blodet løb. En anden elefant fik en slags fiskekrog sat fast i øret, så mahoutten kunne dirigere den ved at trække i krogen,” fortæller en tydeligt påvirket Stephanie.
I nogle lejre kan turister få taget billeder, mens de bader med elefanterne. ”Det kan lyde uskyldigt, men det er det langt fra. Jeg så to mænd kravle rundt på en elefants hoved og posere for kameraet. Den ene var nærmest ved at rive elefanten i øjet, da han maste for at komme op. Imens stod mahoutten ved siden af med krogen parat til at slå elefanten, hvis den protesterede.”
De falske ’reservater’
Nogle lejre har droppet elefantridning og kalder sig reservater for reddede elefanter. Det stemmer desværre ikke altid overens med virkeligheden, og det gør det svært for turister at gennemskue, om der reelt er tale om en dyrevenlig oplevelse.
En snak, Stephanie havde med nogle mahoutter, gjorde det klart, at selv turister, der bekymrer sig om elefanternes velbefindende, risikerer at købe oplevelser med mishandlede dyr.
”Mahoutterne fortalte, at de deler turisterne op i to grupper: Dem, der er ligeglade med dyrevelfærd, og dem, der ikke er. Når den første type besøger lejrene, bruger mahoutterne åbenlyst jernkrogen. Når det er den anden type, gemmer de krogene væk,” fortæller Stephanie.
I tillæg fortalte mahoutterne, at flere af de steder, der noget misvisende kalder sig ’reservater’, samarbejder med elefantridningslejre. De deler elefanterne og flytter dem rundt mellem sig afhængigt af, hvor der er flest besøgende på et givent tidspunkt.
”Vi besøgte et sted, som brugte flotte ord og sørgede for at gemme krogene væk. Men også her så jeg rigtig meget tvangspræget adfærd hos elefanterne, og de levede langt fra et naturligt liv. To gange om dagen kom omkring 30 turister i 3-4 timer ad gangen for at vaske elefanterne og tage selfies med dem.”
Stephanie forklarer, at der var et stor anlæg med sprinklere, nærmest som en vaskehal til biler, som elefanterne gik igennem, mens turisterne skrubbede løs på dem med børster. ”Turisterne løb rundt og skubbede til elefanterne, mens de store dyr stod under ’bruserne’ som en slags statister. Det var rent kaos. Jeg fik øjenkontakt med en af elefanterne, og dens blik var uendeligt trist.”
Elefantfristeder: Et glimt af håb
Efter disse oplevelser var det en stor lettelse for Stephanie at besøge nogle af de elefantfristeder, som World Animal Protection støtter.
”Første stop var Following Giants på Koh Lanta – et skønt sted. Vi fulgte en sti, indtil vi fandt elefanterne og kunne nyde synet af de smukke dyr spise, bade og selv bestemme tempoet. Den nyeste elefant, Mae Songkran, holdt sig tæt til flokkens han, Khai Dam. Han var en rigtig gentleman og sørgede for, at Mae Songkran følte sig tryg. Det var meget rørende.”
Derefter gik turen videre til ChangChill i Chiang Mai. ”Det er også et fantastisk sted, men anderledes end Following Giants, fordi det ligger oppe i bjergene. Vi vandrede op ad bjerget, og på toppen fandt vi mor og datter Mae Gohgae og Mayura, der fredeligt stod og spiste og nød livet.”
Sidst stop var Mandalao uden for Luang Prabang i Laos. ”Det er meget smukt. Reservatet ligger ved en flod, som vi krydsede i en lille båd for at blive mødt af elefanterne på den anden side. Det var virkelig idyllisk – og igen helt på elefanternes præmisser.”
Heldigvis findes der efterhånden flere ægte reservater. Som turist kan man sikre sig, at endnu flere elefanter kan få et godt elefantliv ved at besøge steder som disse i stedet for lejre, der tilbyder ridning, vask, badning eller shows med elefanter. En ægte elefantvenlig oplevelse foregår med dyrenes fornøjelse for øje – ikke turisternes.
Stop udnyttelsen af elefanter
Næsten 3.000 elefanter holdes i fangenskab under groteske forhold i Thailands turistindustri. Sidste årti steg antallet af elefanter i fangenskab i Thailand med 70 % – og der avles hele tiden nye unger.
Det skal være slut med at lade flere unger blive mishandlet og udnyttet til turistunderholdning. Hjælp os med at få Thailands regering i tale, så de forbyder avl på elefanter i fangenskab.