Et elefantastisk venskab
Nyheder
Når man har dårlige oplevelser med artsfæller med i bagagen, kan det være svært at vise tillid. Men i det franske elefantreservat Elephant Haven er Delhi og Gandhi ved at finde hinanden.
Topfoto: Elephant Haven
Før de tidligere zoo-elefanter Gandhi og Delhi fik et godt nyt liv i Elephant Haven, tilbragte de begge flere år alene uden artsfæller. Men elefanter er flokdyr med behov for selskab fra deres egne. Og i Elephant Haven er der ro og plads til, at Gandhi og Delhi kan opbygge et venskab i deres eget tempo.
De første forsigtige møder
Gandhi havde boet i Elephant Haven i lidt over et halvt år, da Delhi flyttede ind i august 2022. Deres første møde gik godt: De flettede blidt snablerne sammen henover hegnet, som i starten konstant var imellem dem, så de kunne vænne sig til hinanden i deres eget tempo.
”Vi gik forsigtigt frem for at sikre, at deres relation udviklede sig godt. Gandhi har kendt mere end 20 forskellige elefanter i de år, hun boede i forskellige zoos, og hun har desværre være involveret i konflikter, hvor det var hende, det gik ud over. Så hun havde god grund til at være usikker på et nyt elefantvenskab,” forklarer Sofie Goetghebeur, der er medstifter af reservatet.
Efter tre uger var det tid til det første møde uden hegn imellem. ”Gandhi tog mod til sig og gik hen til Delhi, og de begyndte at puffe til hinanden med snablerne. Det virkede til, at Gandhi accepterede Delhi, men efter lidt tid blev hun overvældet og løb væk,” fortæller Sofie.
Derefter begyndte de to at opsøge hinanden mere og mere, men Gandhi havde stadig brug for en del tid for sig selv. ”Gandhi kunne godt blive lidt forskrækket over Delhis størrelse og energi. Men Delhi begyndte at forstå, at hun skulle være forsigtig i sine bevægelser og kun langsomt nærme sig Gandhi. Det gav Gandhi tid til at føle sig tryg,” siger Sofie.
Et venskab i rivende udvikling
Foto: Elephant Haven
I midten af november skete der noget, der for alvor satte skub i venskabet. ”Da vi kom ud i stalden om morgenen, trompeterede og hvinede begge elefanter, så det lød som et helt orkester. De virkede meget ophidsede og rørte intenst ved hinanden gennem afspærringen mellem deres to afdelinger. Da vi bagefter kiggede på videoen fra overvågningskameraet, kunne vi se, at noget havde skræmt Gandhi, og hele natten havde hun søgt trøst hos Delhi,” forklarer Sofie.
”Vi åbnede mellem dem, og de opsøgte med det samme hinanden og kommunikerede med lyde og berøringer. Efter et kvarters tid faldt de til ro og gik udenfor, hvor de stillede sig tæt sammen, mens de spiste hø. Hele resten af dagen tilbragte de sammen, tydeligt veltilpasse i hinandens selskab. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at de havde været venner i årevis,” fortæller Sofie, der fik tårer i øjnene over det rørende syn.
I dagene derefter hang Gandhi og Delhi sammen som ærtehalm: De gik ture sammen rundt i reservatet, græssede tæt ved siden af hinanden og spiste af de samme grene.
Sofie afslutter: ”Gandhi og Delhis venskab er stadig ved at udvikle sig, men forhåbentlig vil de skabe mange glade minder sammen her i Elephant Haven.”