Falske dyreredninger skader dyr i stedet for at hjælpe dem
Nyheder
Iscenesatte redninger af dyr er udbredt på de store sociale medier. Ikke mindst dyreunger er populære ofre og lider i videoerne, viser en ny undersøgelse.
Alle fotos er screenshots fra falske redningsvideoer på sociale medier.
Videoer på Facebook, Instagram, Youtube og TikTok med nødstedte dyr, som bliver reddet af tilsyneladende godhjertede mennesker, er ekstrem populær underholdning.
Desværre er dyreredningerne ofte det stik modsatte af det, de giver sig ud for at være.
En undersøgelse af mere end 1.000 links på de mest besøgte SoMe-platforme viser, at de falske redningsvideoer med hunde, katte, aber og mange andre dyr er set mere end en halv milliard gange og typisk skjuler dyremishandling af varierende grovhed.
Vi er en del af paraplyorganisartionen SMACC (Social Media Animal Cruelty Coalition), som står bag undersøgelsen.
Kun fantasien sætter grænser
“Falske dyreredninger er videoer, der viser dyr i nød på alle mulige bizarre måder, men typisk altid i farlige situationer, hvorefter der kommer et menneske og ’redder’ dem,” forklarer Stephanie Kruuse Klausen, ekspert i vilde dyr i World Animal Protection og fortsætter:
“Det kan f.eks. være katte bundet til togskinner, dyreunger, der er smidt i vandet i sammensnørede poser, dyr, der er bundet eller ‘sidder fast’ på forskellige måder eller er levende begravet.”
”Det kan også være dresserede dyr, der er naturlige fjender i naturen, som bliver sat op mod hinanden. Slanger, der er ved at kvæle et andet dyr, rovfugle, der angriber indespærrede eller lænkede dyr, som ikke selv kan slippe væk. Det er dyremishandling at udnytte dyr på den måde for penge og klik.”
Rapporten dokumenterer, at mindst 21 % af de falske videoer forsøgte at få seerne til at donere penge – typisk gennem betalingstjenesten PayPal.
Kattekillinger er populære ofre
De mest brugte dyr i de falske redningsvideoer er katte. De medvirker i 42 % af de undersøgte videoer. Derefter følger aber, hunde, slanger og skildpadder. Stephanie Kruuse Klausen fortæller, at dyreunger er populære ofre:
"Kattekillinger, hundehvalpe og abeunger er meget brugt. Sandsynligvis fordi de fremstår som uskyldige og nuttede, men også fordi de er meget lettere at håndtere end voksne dyr.”
“Det er kun de direkte involverede, der ved, hvad der sker med dyrene bagefter, når kameraet er slukket. Men der er ingen tvivl om, at det, vi ser på de mange links og videoer, er meget belastende og skadeligt for dyrene. Det er ren dyremishandling,” fastslår Stephanie Kruuse Klausen.
Indsats mod falske redningsvideoer
Sammen med de 28 andre organisationer i SMACC har vi flere gange bedt firmaet Meta, der ejer Facebook og Instagram, om at gøre en særlig indsats for at forhindre og fjerne upload af videoer, hvor der er mistanke om mishandling og misbrug af dyr. Hidtil uden det store held.
Som bruger af sociale medier kan man gøre en forskel ved at være opmærksom på, hvornår der er tale om falske redningsvideoer eller andet indhold med skjult dyremishandling og anmelde den.
Sådan spotter du en falsk redningsvideo:
- Vær kritisk overfor kilden: Hvem har reddet dyrene, og er der en rigtig dyreorganisation inde over?
- Er det den samme redningsmand, der optræder på flere videoer?
- Hvor meget bliver der filmet, før ’redningsmanden’ griber ind?
- Er der mange forskellige videoer med samme tema?
- Er det sandsynligt, at det, der filmes, sker helt tilfældigt?
- Er det de samme dyr, der medvirker på forskellige optagelser?
Husk også:
Undlade at interagere med videoer eller andre opslag med dyremishandling – det læser platformens algoritme som noget positivt, og dermed spredes videoerne endnu mere. Derfor bør du ikke:
- se videoerne (scroll i stedet hurtigt videre)
- kommentere (heller ikke negativt)
- like
- dele
- tagge andre