Falske redningsvideoer på YouTube skader dyrene

En ny trend spreder sig på YouTube: Tilsyneladende er der tale om videooptagelser af mennesker, der redder et mindre dyr som en hund, abe eller varan. Dyret er fanget af f.eks. en kvælerslange eller krokodille og forsøger desperat at komme fri, ofte mens det skriger af angst. I sidste øjeblik kommer et ’heroisk’ menneske forbi og befrier det skrækslagne dyr.

Men de mennesker, der redder dyret og filmer hændelsen, har selv anbragt dyret i den livsfarlige situation. På den måde kan de lave chokerende videoer, som har potentiale til at gå viralt.

”Selvom dyret bliver reddet til sidst, er der tale om en ekstremt stressende og angstfuld oplevelse, som det aldrig burde have været udsat for. Der er tale om levende, sansende væsner – ikke rekvisitter. Det er ganske enkelt grotesk, at man udsætter dyr for lidelser blot for at lave en ’underholdende’ video, som kan få mange visninger og likes,” siger Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection Danmark.

Hun fortsætter: ”Sandsynligvis er flere af videoerne blevet taget om flere gange for at få det perfekte skud i kassen. Og der er næppe tvivl om, at optagelserne nogle gange går galt til fare for både byttedyret og rovdyret. Hvem ved, hvor mange døde dyr bag kulissen vi aldrig får at se?”

Tjener penge på de falske redningsvideoer

I vores undersøgelse af den alarmerende trend har vi bl.a. afdækket at:

• over 180 videoer af falske redningsaktioner er blevet publiceret på YouTube mellem oktober 2018 og maj 2021
• 70 af videoerne er blevet lagt op i 2021
• de 50 mest sete videoer på 28 forskellige YouTube-kanaler er i alt nået ud til 13 mio. abonnenter, har fået over 133 mio. visninger og ½ mio. likes

Populariteten og det store antal visninger betyder, at folkene bag videoer tjener penge på de reklamer, der bliver vist i forbindelse med videoerne. De tjener altså penge på at begå overgreb mod dyr. YouTube skal gøre mere for at stoppe dyremishandlingen 

YouTube har et ansvar

Den 30. oktober sidste år kontaktede vi YouTube og gjorde dem opmærksom på de problematiske videoer. Det samme har flere andre organisationer gjort, bl.a. Lady Freethinker, der også har udarbejdet en rapport om dyremishandling på YouTube.

I marts 2021 annoncerede YouTube, at de nu har indført et forbud mod videoer med falske dyreredninger. Men siden da har vi fundet mindst 47 nye videoer med falske redningsaktioner, og flere af de videoer, der lå på platformen i forvejen, er stadig tilgængelige. Den nye politik har altså ikke den store effekt i praksis.

Den kendte komiker, skuespiller og dyrerettighedsforkæmper Ricky Gervais støtter op om vores opfordring til YouTube om at gøre mere for at stoppe den nye trend:

”Lige når man tror, at man har hørt det hele med, finder mennesker på nye måder at mishandle dyr på. Sociale mediegiganter som YouTube burde gå forrest, når det handler om at forbyde og fjerne dette modbydelige indhold fra deres platforme. Vi kan og bør beskytte dyr – men vi kan ikke gøre det, medmindre de virksomheder, der gør mishandlingen mulig, træder i karakter for at stoppe den,” mener Ricky Gervais.

YouTube har efter flere henvendelser fra blandt andet National Geographic fjernet en del af videoerne med de falske dyreredninger. De har desuden givet udtryk for, at de pr. 30. juni 2021 vil indføre nye retningslinjer for at få fjernet lignende indhold fremover.

Det er dog langt fra nok. Der ligger stadig falske dyreredningsvideoer på deres platform, og der kommer flere til. Samtidig bør YouTube hjælper lokale myndigheder med at opspore gerningsmændene bag videoerne, så de kan blive retsforfulgt for dyremishandling.

Sådan spotter du en falsk dyreredningsvideo:

1. Se efter tydelige tegn på fysiske skader hos dyrene som sår og snitsår eller klippede vinger. Dyrenes adfærd kan også vise tydelige tegn på stress eller frygt – f.eks. hvis de gisper eller kryber sammen.   

2. Se efter om byttedyret og rovdyret befinder sig i omgivelser, der er naturlige for dem.  

3. Se efter om byttedyret og rovdyrets udviser atypisk adfærd under ’angrebet’, og om rovdyret reagerer på en frygtsom måde, når mennesket griber ind – uden at forsøge at flygte.  

4. Se efter om den menneskelige ’redningsmand’ reagerer uhensigtsmæssigt efter at have reddet byttedyret. Det kunne for eksempel være ved at holde de to dyr tæt på hinanden efter ’redningsaktionen’ i stedet for at holde dem på sikker afstand.  

5. Hvis du har set flere ’redningsvideoer’ på samme YouTube-kanal, så se efter, om det er de samme steder og dyr bliver brugt adskillige gange – er der f.eks. fællestræk i landskabet, eller har dyrene de samme markeringer og mønstre.

Læs vores rapport om de falske redningsvideoer på YouTube:

Hent rapport