Fjer er den nye pels

Topfoto: En struds i naturen. Emma Chapman/Scott Liffen

Brugen af fjer i tøjdesign og mode har store omkostninger for de fugle, der bliver udnyttet – i særdeleshed for verdens største fugl, strudsen. Det er nemlig i vid udstrækning strudsens fjer, der bruges til tøj og modetilbehør.

Det viser den nye rapport ’Feathers are The New Fur’ – Fjer er den nye pels – som vi har udarbejdet i samarbejde med Collective Fashion Justice.

“Modebranchen efterspørger i stigende grad fjer. Det skyldes ikke mindst, at pels bliver mere og mere ildeset hos både forbrugere og designere på grund af bekymringer over dårlig dyrevelfærd i pelsindustrien,” siger Stephanie Kruuse Klausen, ekspert i vilde dyr hos World Animal Protection Danmark.

Læs også: New Balance dropper kængurulæder

Stuves sammen på alt for lidt plads

Stephanie Kruuse Klausen fortæller, at strudseproduktion er særligt attraktiv på grund af de begrænsede krav, der stilles til opdræt og hold af strudse:

“I de lande, hvor der holdes strudse i stor skala, mangler der ordentlig lovgivning til at beskytte de store fugle. Typisk stuves et stort antal strudse sammen på næsten ingen plads og uden hensyn til deres velfærd. Det resulterer i stress og angst hos studsene, hvilket får dem til at bide og snappe ud i luften. Mange tygger tvangsmæssigt på de trådhegn, de er spærret inde bag."

Foto: PETA

De trange forhold tilgodeser på ingen måde strudsenes naturlige behov. Strudsen er verdens største fugl og vant til at færdes over store afstande på op mod 20 km2. Den løber uden problemer 50 km i timen og kan sprinte helt op til 70 km i timen.

Sydafrika er den helt store producent af strudse i fangenskab. Der er omkring 350 producenter i landet, og de står for 70-85 % af verdens samlede produktion af skind, kød og fjer fra strudse. Der er dog også en vis produktion i Kina, Australien og USA, hvor der ligeledes er strudsefarme med intensiv produktion.

Foto: PETA

Strudse bliver plukket levende

“Man kan godt forledes til at tro, at fjer bare er noget, der helt af sig selv falder af fuglene, når de fælder. Men strudse smider ikke deres fjer, som mange andre fugle gør,” forklarer Stephanie Kruuse Klausen og fortsætter: 

”På alle de farme, vi har undersøgt, bliver strudsene slagtet. 60 % af fjerene bliver plukket eller skåret af, efter at strudsene er døde –  så 40 % af fjerene er altså blevet fjernet, mens strudsene stadig er i live. Absurd nok er det de fjer, der bliver fjernet fra levende strudse, som branchen regner for den allerbedste kvalitet.”

Når levende strudse får fjernet deres fjer, foregår det typisk ved, at de bliver spændt fast i en primitiv trækonstruktion, hvor de får en pose over hovedet. Herefter får de enten hevet eller skåret deres fjer af, hvilket kan være både stressende og smertefuldt for dem.

Et kort liv fyldt med lidelser

Den gennemsnitlige levetid for en struds i naturen er omkring 40 år. Men på strudsefarmene er livet for fuglene væsentligt kortere. De når kun at blive 9-12 måneder gamle, før de aflives med elektrisk stød og får halsen skåret over.

Det er tilladt at transportere de store fugle i op til otte timer og fratage dem mad og vand i helt op til 24 timer før slagtning.

Foto: PETA

’Fjerfri’ ASOS solgte tøj med strudsefjer

Stephanie Kruuse Klausen understreger, at ikke kun lovgivningen, men også mærkningen af fjer er mangelfuld:

“Der er meget ringe gennemsigtighed, så det kan være svært for både brands, butikker og forbrugere at finde ud af, hvor fjerene stammer fra, og under hvilke forhold de er produceret. For eksempel har ASOS erklæret, at de er både pels- og fjerfri. Men vi har fundet designs med fjer i ASOS’ udvalg, som de åbenbart ikke selv var opmærksomme på. De har nu lovet, at de vil stramme op på deres regler, så det ikke sker igen.” 

Hun afslutter: ”Dette illustrerer tydeligt, hvorfor det er så afgørende, at forbrugere, forhandlere og designere altid er opmærksomme og har styr på, hvad produkterne består af. Ellers risikerer man at bidrage til efterspørgslen på tøj eller tilbehør, hvor dyr har lidt i processen.”

Læs rapporten