Godt nyt for bjørne og andre vilde dyr i Sydkorea
Nyheder
Fremover vanker der hårdere straffe, hvis man udnytter vilde dyr i Sydkorea. Det betyder bl.a., at der vil blive slået hårdt ned på ulovlig avl af bjørne for deres galdes skyld.
Topfoto: The Endangered Species Restoration project, Sydkorea
Sydkoreas regering har vedtaget en lovændring, der sender et klart budskab om, at mishandling af vilde dyr ikke bliver tolereret.
Sammen med vores lokale partnerorganisation Green Korea United har vi længe lobbyet landets regering for en strammere lovgivning på området – ikke mindst for bjørnenes skyld.
I fællesskab har vi været med til at sikre en udfasning af bjørnegaldeindustrien i Sydkorea, og det har betydet et fald i antallet af bjørne i fangenskab på 70 %. Men den nye lovændring er vigtig for at sikre, at der ikke kommer nye bjørne ind i industrien ad bagvejen.
Bjørnenes lidelser skal stoppes
Bjørne i fangenskab i bjørnegaldeindustrien udsættes for enorme lidelser både fysisk og psykisk. De tilbringer hele livet i små, beskidte bure uden at kunne udleve deres naturlige adfærd. Mange af bjørnene har sår og ar, fordi de gnubber eller slår hovedet mod tremmerne i frustration.
Foto: Green Korea United
”Traditionel medicin, der indeholder bjørnegalde eller galdeblærer, hører ikke hjemme i et moderne samfund – slet ikke når der ovenikøbet findes plantebaserede alternativer til galden,” siger Maya Pastakia, global kampagnechef for vores arbejde mod brugen af vilde dyr i traditionel medicin. Hun fortsætter:
”Vi opfordrer på det kraftigste den sydkoreanske regering til at overvåge de bjørne, der stadig lever i fangenskab på galdefabrikker, for at forhindre nye bjørne i at blive født ind i denne grusomme industri. Vi opfordrer også regeringen til at bygge redningscentre med gode forhold og redde så mange bjørne fra industrien som muligt.”
Hjælp os med at gøre en ende på bjørnegaldeindustrien: