Tyren brændte trods mange protester

Godt nyt for ”ildtyrene” i Spanien

Nyheder

Tre spanske byer har for nylig forbudt de traditionelle ”ildtyre”-festivaler, hvor tyre får sat ild i hornene. Det er et skridt i den rigtige retning mod at få stoppet dyremishandling på festivaler i Spanien.

Op mod 60.000 tyre og andre dyr bliver hvert år mishandlet og dræbt under festivaler og i tyrefægtningsarenaer i Spanien. Men for tyrene i Alicante-provinsen er der godt nyt!

Festival uden ildtyre

Borgmesteren i byen Javea har forbudt den traditionelle ”ildtyre”-event, der er blevet afholdt flere gange om året, blandt andet under Jesus Nazareno-festivalen.

”Ildtyrene” får fastgjort letantændeligt materiale til deres horn. Efter at der er blevet sat ild til det, springer tyren panikslagent rundt i op til en time i et forgæves forsøg på at undgå flammerne. Når tyren til sidst er så udmattet, at den opgiver, bliver den trukket væk for at blive slagtet.

godt-nyt-for-ildtyrene-incontext

Men da Jesus Nazareno-festivalen blev afholdt for få uger siden, var det altså uden denne brutale event. Det er et skridt i den rigtige retning for at få stoppet dyremishandlingen på spanske festivaler.

Flere byer går foran med et godt eksempel

I Spanien er der en voksende forståelse for, at denne type underholdning er dyremishandling, og det var da også et af de argumenter, som Javeas borgmester brugte, da han forbød alle ildtyre-events i byen.

Også andre byer i Alicante-provinsen har for nylig forbudt ildtyre-events. Det drejer sig om Ondara og Benitachell.

Borgmesteren af Benitachell er endda gået skridtet videre og har også forbudt tyreløb. Han udtaler, at ”Vi skal tilpasse festivalerne til tiden” og sætter dermed et positivt eksempel for de mange andre spanske byer, hvor tyre og andre dyr lider i traditionens navn.

Mange dyr bliver stadig mishandlet

Der er dog stadig et godt stykke vej igen, før der ikke længere er dyr, der lider under de traditionelle festivaler. Under Jesus Nazareno-festivalen i Javea blev der desværre afholdt tyreløb, hvor skrækslagne tyre blev jagtet gennem smalle gader og stræder af en skrigende folkemængde.

Javea er også en af de mange byer i Alicante, der afholder Bous a la Mar-festivalen. Her bliver tyre jagtet i havet, og flere af dem drukner.

Vi ønsker at få stoppet alle typer underholdning på festivaler, hvor dyr lider. Derfor lægger vi pres på de politiske ledere i Spanien for at få indført et forbud mod disse dyremishandling på festivaler og i tyrefægtningsarenaer.

Læs også: Slut med mishandling af ænder under spansk festival >> 

Vil du vide mere