Dodo og en anden elefant i reservatet

Hjælp til elefanterne i en svær tid

Nyheder

Mød Lotus, Mae Too og flere af de andre elefanter, som med hjælp fra vores støtter får den nødvendig mad, pleje og beskyttelse under coronakrisen. Turistindustrien er stadig påvirket og dermed også de elefantvenlige lejre og reservater.

Topfoto: Kindred Spirit Elephant Sanctuary

Selvom der mange steder i verden ikke længere er corona-nedlukninger, er rejseindustrien endnu ikke kommet sig. Derfor er det fortsat en kamp at sikre overlevelsen for tusindvis af elefanter i Asiens turistindustri, da der mangler indtægter fra besøgende.

Heldigvis kan vi takket være vores gavmilde støtter sikre, at en række reservater og elefantvenlige fristeder kan betale for foder, dyrlægebehandling, løn til de ansatte og driftsomkostninger. Her kan du læse om nogle få af de fantastiske elefanter, der er trives på trods af krisen.

Badetid for Lotus

Glade elefanter i Mahouts Elephant Foundation

Lotus tager et støvbrusebad efter en svømmetur i floden i Boon Lott’s Elephant Sanctuary (BLES) i Thailand. 

Lotus er midt i 40’erne og blev reddet af BLES for 11 år siden. Inden da blev hun brugt til rideture, hvor hun blev slået på fødderne og anklerne med for at få hende til at gå hurtigere. Det gav hende alvorlige skader, som udviklede sig til pinefulde bylder. Til sidst havde hun så store smerter, at hun kun kunne gå på siderne af fødderne.

Nu vil Lotus aldrig igen blive mishandlet. Hun er fri til at udforske det natursmukke reservat, hun får masser af mad og den bedste dyrlægebehandling.

Med hjælp fra vores støtter får de ansatte i BLES deres løn, så de kan fortsætte med at tage sig omsorgsfuldt af Lotus og de andre elefanter, indtil turisterne vender tilbage.

Storspisende Mae Too

Glade elefanter i Mahouts Elephant Foundation

Foto: ChangChill

Det koster omkring 3.000 kr. at fodre en elefant i Thailand ordentligt i en måned. Og Mae Too, der bor i den elefantvenlige lejr ChangChill i Thailand, er fast besluttet på at spise så meget, hun overhovedet kan. 

Med sine 3 tons er Mae Too den største elefant i ChangChill. Før hun kom dertil, blev hun brugt som arbejdselefant i skovhugstindustrien. 

Hendes mahout ChirdChai fortæller: ”De andre elefanter kan finde hende ret intimiderende pga. hendes størrelse. Hun elsker at spise og kan sluge maden meget hurtigt!” Han forklarer, at elefanter har brug for at spise, hvad der svarer til omkring 10 % af deres kropsvægt hver dag. Det er op til 400 kg græs, blade, frugt og grøntsager. Mae Toos yndlingsmad er bambusskud.

En stor tak til vores støtter, der sørger for, at Mae Too og de andre elefanter i ChangChill får nok at spise.

Too Meh og Mae Doom lykkeligt genforenet

Glade elefanter i Mahouts Elephant Foundation

Foto: Kindred Spirit Elephant Sanctuary

Too Meh er med sine 60 år den ældste elefant i Kindred Spirit Elephant Sanctuary. 

Før Too Meh blev reddet, blev hun brugt til elefantridning. Den hårde saddel og vægten af turisterne gav hende store smerter i ryggen. Ligesom mange andre elefanter i turistindustrien blev hun også tvangsparret. Hendes datter Mae Doom blev taget fra hende i en ung alder for at gennemgå en brutal træning, der skulle lære hende at underkaste sig mennesker.

Men i maj 2016 blev mor og datter lykkeligt genforenet i elefantreservatet Kindred Spirit. Her får elefanterne lov til at leve et godt elefantliv, og turisterne observere dem på afstand. Nu tilbringer Too Meh og Mae Doom deres dage med at vandre frit omkring og nyde livet, mens deres mahout Sombat passer godt på dem.

Indtil turismen er tilbage til normalen, er vores støtter med til at sikre, at mor og datter aldrig igen skal adskilles.

Mae Dok på naturvandring

Glade elefanter i Mahouts Elephant Foundation

Foto: Burm and Emily's Elephant Sanctuary

For 66 år gamle Mae Dok er sand lykke at få lov til at græsse frit i Burm and Emily's Elephant Sanctuary (BEES).

Før hun blev reddet, blev Mae Dok brugt til elefantridning og turistselfies. Hun havde lært at ’tigge’ om mad, så turisterne kunne betale for at fodre hende med bananer.

Nu til dags skal Mae Dok ikke tigge om noget. Sammen med hendes bedste ven Mae Kam går kun hver dag 7 km gennem det frodige og smukke reservat. Parret leger i mudderet, plasker rundt i vandet og spiser masser af græs.

Takket være vores støtter kan BEES sikre, at deres elefanter er sunde og mætte og fortsat kan leve et så naturligt liv som muligt.

Mur Lah og Makijue holder sammen

Glade elefanter i Mahouts Elephant Foundation

Foto: Mahouts Elephant Foundation

Den 21 måneder gamle elefantunge Mur Lah og hendes 44-årige mor Mokijue nyder deres naturlige bånd i Mahouts Elephant Foundation (MEF).

I en normal turistsæson fører mahoutterne de besøgende ind i skoven, hvor de kan se elefanterne fra en sikker afstand. Men Sarah Blaine, der er medstifter af og direktør for MEF, fortæller, at der ikke har været nogen turister i reservatet siden 2020.

”Det er meget hårdt for os, at krisen trækker ud i så lang tid. Heldigvis lever vores elefanter i deres naturlige omgivelser i skoven, så de kan selv finde føde og får nok at spise. Men uden vores ansatte til at beskytte dem og sørge for dyrlægebehandling mm., ville de ikke kunne fortsætte deres trygge liv. Støtten fra World Animal Protection har været livsnødvendig for os, da den har dækket en del af vores driftsomkostninger i år. Vi er dybt taknemmelige.”

Vil du vide mere