Hvaler i fangenskab hører til i forrige århundrede

Siden vi startede vores kampagne for at få genudsat marsvinene Saga & Eskild fra Fjord&Bælt, er vi blevet mødt med en række fejlagtige påstande om kampagnens indhold og budskab. Dem vil vi her tilbagebevise.

Læs den fulde artikel med vores argumenter

Trives marsvinene hos Fjord&Bælt?

Fjord&Bælt har flere gange udtalt, at marsvinene stortrives i centerets havnebassin. Men spørgsmålet om hvalers trivsel i fangenskab er blevet grundigt belyst de seneste år, og konklusionen er klar og entydig: Det er ikke muligt at sikre god dyrevelfærd for marsvin og andre hvaler i fangenskab.

At holde marsvin i fangenskab strider direkte imod dyrenes natur, da de her ganske enkelt ikke kan få opfyldt alle deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Mest bekymrende tager marsvineanlægget ved Fjord&Bælt ikke hensyn til dyrenes behov for frihed til at bevæge sig over store distancer. I stedet er marsvinene afhængige af kunstig berigelse i form af træning og fodring.

Fjord&Bælt anvender en retorik, der fremstiller den fri natur som et farligt sted for dyrene. De argumenterer for, at man i fangenskab faktisk beskytter marsvinene mod denne hårde tilværelse i naturen. Men det er alt for snævert at anse sygdom og andre naturlige udfordringer for dårlig velfærd. Hvaler er skabt til et liv i det store ocean, hvor trusler som parasitter er en del af et naturligt liv.

Er det ikke vigtigt at sikre artens bevarelse?

Der er ingen tvivl om, at artsbevarelse er vigtigt. Som dyrebeskyttelsesorganisation arbejder vi for at beskytte marsvin og andre hvaler mod de mange menneskelige aktiviteter, som truer dem og deres levesteder. 

Vi er imidlertid ikke enige i, at disse menneskabte trusler retfærdiggør indhentning af marsvin fra naturen.

Det sender ikke noget godt eller holdbart budskab om vigtigheden af artsbevarelse, når der gives tilladelse til at tage vilde, beskyttede hvaler fra det fri. Faktisk gør det Danmark til et af de få lande blandt dem, vi normalt sammenligner os med – måske det eneste – hvor man lovligt kan tilbageholde vilde hvaler i fangenskab, selvom det er muligt at genudsætte dem i naturen. 

Men er Fjord&Bælts forskning ikke nødvendig for at beskytte marsvin i naturen?

Vi sætter spørgsmålstegn ved, hvilken ny, nødvendig viden marsvinene i Fjord&Bælt vil kunne bidrage med, som sikrer deres artsfællers overlevelse i naturen. Der er tale om undersøgelser foretaget på to-tre marsvin under kontrollerede forhold, hvor de belønnes med foder for at deltagelse i forsøgene. Det er ikke sammenligneligt med marsvin i den fri natur. 

Helt tilbage fra 1962 har man på Fyn forsket i marsvins hørelse, kommunikation og hvorledes de orienterer sig og fanger deres føde ved hjælp af ekkolokaliserende lyde. Forskningen bidrog dengang med nye og brugbare resultater, som gav vigtig viden om marsvin og forståelse for, hvordan de lever i havet, og hvilke trusler de udsættes for der. 

De seneste årtier er forskningen i Danmark og resten af verden primært foregået ude i naturen. I dag – til forskel fra i 60’erne og 70’erne – betjener forskningen sig af højteknologiske hjælpemidler, som gør det muligt at foretage værdifulde undersøgelser af marsvins adfærd og fysiologi i det fri. 

Faktisk har studier, hvor man undersøger dyr i fangenskab – herunder også marsvin – førhen givet fejlagtige og vildledende resultater. Disse resultater understøttes ikke af sammenlignelige undersøgelser på fritsvømmende dyr i naturen. 

F.eks. observerede man i 2004, at marsvin i det fri udsender kraftigere signaler end marsvin i fangenskab. I undersøgelser fra 90’erne konstaterede man, at delfiner i fangenskab ofte bruger væsentligt svagere signaler end deres artsfæller i naturen. Og man fandt ud af, at hvidhvaler kunne registrere skibsfart op til tre gange længere borte, end man først havde troet baseret på studier af hvalernes høreevne i fangenskab.

Af denne grund har man før udeladt resultater fra forskning på marsvin i fangenskab, når man har fastlagt en morderne forvaltning af bestande af vilde marsvin. 

Data fra undersøgelser af hvaler i fangenskab kan altså ikke nødvendigvis bruges til at beskytte og forvalte marsvin i naturen. Her er forskning i det fri på den vilde bestand afgørende.

Hvilken viden er til gavn for artens bevarelse?

Undervandstøj og bifangst udgør to store trusler mod de vilde bestande af marsvin. Men som sagt findes der allerede megen viden fra flere årtiers forskning på marsvin i naturen. Og denne viden bliver allerede anvendt i lovgivning og forvaltning, f.eks. hvad angår at reducere eller helt undgå påvirkninger af vilde marsvin i forbindelse med anlæg i havet. 

Som vi ser det, vil forskningsresultater baseret på de to nye marsvin i fangenskab kun have meget begrænset betydning for den vilde bestands overlevelse. Resultater fundet på marsvin i naturen er uden tvivl mere afgørende.

Vindmøller og støjforurening

Siden verdens første havvindmøllepark blev anlagt af Danmark i 1991, er der foretaget megen forskning i miljøpåvirkning. I dag foreligger der således videnskabelige undersøgelser og analyser fra forskningsprojekter i såvel Danmark som vores nabolande.

Man har grundigt belyst, hvordan havvindmølleparker, støj og færdsel påvirker marsvin. Baseret på forskning i det fri udarbejdede Danmark i 2014 anbefalede grænseværdier for acceptabelt støjniveau i havet og dets påvirkning af bl.a. marsvin.

Den omfattende og solide viden bruges allerede i såvel international, EU- og national lovgivning til at beskytte marsvinebestandene. Det gælder bl.a. retningslinjer for at anlægge vindmølleparker til havs, og hvordan man kan begrænse støjpåvirkningen.

Bifangst

Det samme gælder ønsket om at reducere bifangst. Allerede i år 2000 fastslog den Internationale Hvalfangstkommission betydningen af at anvende pingere på fiskeredskaber for at reducere bifangst. I 2003 vedtog ASCOBANS (Aftale om bevarelse af små hvaler i Østersøen, Nordøstatlanten, Det Irske Hav og Nordsøen) en resolution om dette og i 2005 en handlingsplan.

Samme år udgav Miljøministeriet ’Handlingsplan for beskyttelse af marsvin’, hvor et af hovedformålene var reduktion af bifangst bl.a. ved hjælp af pingere. I 2015 fulgte en endelig rapport om dette. Siden har EU fastlagt regler for brug af akustiske alarmer/pingere, som også gælder i danske farvande, og Fiskeristyrelsen har udstedt supplerende regler. 

Myndighederne har altså allerede indarbejdet relevant viden til at beskytte marsvin i lovgivningen. De foreløbige tiltag ser ud til at have resulteret i en markant nedgang i bifangster af marsvin i de danske farvande, og der er yderligere tiltag på vej.

Vi mener ikke, at Fjord&Bælt har argumenteret for, hvordan deres fremtidige forskning vil bidrage med ny viden til gavn for artsbevarelse – vel at mærke viden, som ikke allerede er tilgængelig eller indgår i nuværende lovgivning. 

Har Fjord&Bælt tilladelse til at lave forsøg med marsvin?

Helt tilbage i 1982 blev det forbudt i EU at tage, opbevare og udstille hvaler fra naturen. Fjord&Bælt har modtaget dispensation fra Miljøstyrelsen til at bringe bifangede marsvin ind på centeret og bruge dem til forsøg. Det er dog vores holdning, at Fjord&Bælt ikke burde have fået dispensation til at tage de nye marsvin Saga og Eskild fra naturen.

Tilladelser til forsøg med marsvin kræver yderligere en dispensation. Der kan kun gives tilladelse, hvis forsøget sker med henblik på artbevarelse, er til væsentlig gavn og bibringer ny viden. Det er altså ikke nok, at forskningen alene bidrager med ny viden – denne viden skal også have betydning for artens bevarelse i naturen. Det mener vi som nævnt sikres bedst ved at undersøge dyr i naturen og ikke dyr i fangenskab under kontrollerede forhold. 

Krævede undersøgelserne med nyfødte unger tilladelse?

Tilbage i henholdsvis 2013 og 2014 anvendte Fjord&Bælt nyfødte marsvineunger til undersøgelser, hvor man testede ungernes høreevne. Ifølge Dyreforsøgsloven må forsøg, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt, kun ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet. Men Fjord&Bælt vurderede dengang, at undersøgelserne på ungerne ikke krævede en ny tilladelse.

Da de pågældende forsøg blev udført efter fodringen, blev ungerne håndteret og fastholdt i længere tid, end hvad der var nødvendigt i forbindelse med selve opflaskningen. I forbindelse med forsøget fik ungerne desuden fastsat to sugekopper med elektroder på ryggen. Hele forløbet, nødvendigt eller ej, har været stressende og belastende for ungerne – både hvad gælder selve håndteringen og adskillelsen mellem mor og unge. 

Den dyreforsøgstilladelse, som Fjord&Bælt på daværende tidspunkt havde, var alene udstedt til forsøg med centerets trænede marsvin. Fjord&Bælt oplyste, at marsvinene kun ville blive udsat for let ubehag og ingen lidelse, eftersom de havde bevægelsesfrihed og kunne afbryde (svømme væk), hvis de ikke ville deltage i forsøget. Rådet for Dyreforsøg vurderede på den baggrund, at dyrene kun blev udsat for let belastning, da forsøgene som nævnt kun kunne gennemføres, hvis og når dyrene var villige til at samarbejde. 

Dette samme kan ikke siges at gøre sig gældende for ungerne. De var ikke trænede og deltog ikke frivilligt, men blev fastholdt under forsøget. På den baggrund mener vi, at forsøgene på ungerne helt indlysende krævede en tilladelse. Her var som sagt tale om forsøg, der var forbundet med angst/stress for unger såvel som mor.

Nålestikskriteriet/kanylekriteriet er blevet brugt som et argument for, at Fjord&Bælt kunne udføre undersøgelserne på ungerne uden yderligere tilladelse. Dette kriterium refererer til, at en belastning svarende til et nålestik markerer grænsen for, hvornår et indgreb opfattes som dyreforsøg og derfor kræver tilladelse. Men blot fordi ungerne i dette tilfælde ikke fik taget f.eks. blodprøve eller på anden vis blev udsat for nålestik, fritog det ikke den forsøgsansvarlige fra at vurdere, om forsøgene i øvrigt ville være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt mén. Ungerne blev udsat for angst/stress – altså krævede forsøgene en forudgående tilladelse.

Vi vil desuden minde om, at der ikke er tale om laboratoriemus avlet i fangenskab – dyr, som er udsat for daglig håndtering – men derimod om en vild dyreart, hvor selv voksne individer efter mange års regelmæssig og hyppig håndtering kun udviser lille tilvænning til dette (vurderet ud fra målinger af stresshormonet kortisol).

Hvad er vores formål med kampagnen?

Vi betvivler ikke Fjord&Bælts gode intentioner. Men med den viden vi i dag har om, at hvaler ikke trives i fangenskab, kan det ikke retfærdiggøres at tage raske, vilde dyr fra naturen og dømme dem til et liv i fangenskab. 

Som nævnt mener vi, det det er begrænset, hvilken væsentlig ny viden forsøg med de to nye marsvin i fangenskab kan bidrage med, som vil gavne artsbevarelsen af marsvin i det fri.

Derfor er vores klare opfordring til politikere og myndigheder, at Fjord&Bælt fremover ikke får dispensation til at tage bifangede marsvin ind og holde dem i fangenskab. Vi mener desuden, at Saga og Eskild bør genudsættes i naturen, mens de stadig har færdighederne til at klare sig der.

Læs vores uddybelse af argumenterne med kildehenvisninger:

Artikel med uddybede argumenter (pdf)