Intet eventyr over minkavl

Fotos: Jo-Anne McArthur / Djurrattsalliansen / We Animals Media

Kronik af Pernille Fraas Johnsen, agronom, ph.d. i dyreadfærd og seniorrådgiver i World Animal Protection Danmark. Bragt i Avisen Danmark den 13/1 2025.

Det var med en blanding af forundring og forargelse at se genopstandelsen af minkproduktion i Danmark præsenteret som en god nyhed på DR Nyheder den 5. januar 2025.

Her blev det ligefrem beskrevet som begyndelsen på “et nyt lille eventyr” af seniorrådgiver Henning Otto Hansen fra Institut for Fødevare og Ressourcer på Københavns Universitet.

I en sideartikel om en lokal minkavler på DR Online lød det endvidere, at “fremtiden er lys for dem, som er parate til at kaste sig ud i erhvervet,” og seniorrådgiveren vurderede samtidig, at nye danske minkavlere sagtens kan sælge deres skind i Kina og Rusland, “for i de lande er dyrevelfærd ikke særlig højt på dagsordenen.”

Den lader vi lige stå et øjeblik…

Der er nemlig intet eventyrligt over en produktion, der er baseret på dybt kritisabel dyrevelfærd, og med al den viden vi har om minks adfærd og behov, burde så elendige forhold for dyr have været forbudt for mange år siden.

Mink er territoriale rovdyr, der i naturen lever, svømmer og jager på områder mellem én til tre kvadratkilometer. De kan selvsagt ikke udføre deres naturlige adfærd i et goldt trådbur på størrelse med en lille indkøbsvogn.

Der er intet eventyr for de avlshunner, som minkavlerne bevidst sulter hen over vinteren for at fremme dyrenes reproduktion, ej heller for de mink, der får alvorlige bidskader eller mentale skader på grund af aggression og frustration over de klaustrofobiske forhold i burene.

Det er efterhånden nogle år siden, at Dyreetisk Råd kom frem til den konklusion, at minkavl ganske enkelt ikke er acceptabelt.

På deres website skriver et rådsmedlem i dag, at vi - for dyrenes skyld - bør følge de 19 europæiske lande (heraf 16 EU-medlemmer) og “forbyde minkproduktion i Danmark.”

Klarere kan videnskaben vel ikke sige det.

På trods af det stiger antallet af mink og minkfarme nu langsomt, men sikkert. Danmark er nu oppe på 15 farme med 43.000 mink. Stadig langt fra minkavlernes kronede dage, hvor der blev produceret millioner af minkskind på mere end 1000 minkfarme. Men yderligere 25 nye avlere står klar i kulissen, og så er det ikke et eventyr, men et mareridt, der er tilbage.

Vi har hele tiden – forgæves – bedt de danske politikere vedtage et forbud baseret på etik og videnskabelige fakta, men der er stadig for mange døve ører på Christiansborg. Det på trods af at man med rette kan mene, at regningen allerede er betalt gennem den milliardstore erstatning for de nedlukkede farme, som skatteborgerne kommer til at betale.

Et sandsynligt forbud ser bedre ud i EU, hvor man i øjeblikket afventer Kommissionens udspil efter borgerforslaget ‘Fur Free Europe’, hvor mere end halvanden million EU-borgere har krævet et forbud mod pelsproduktion og import i hele den europæiske union.

Den forrige EU-kommission lovede at afskaffe bure i landbruget. Nu venter vi spændt på en bestilt rapport om dyrevelfærd i pelsbranchen, der forventes i foråret 2025.

Indtil da giver det kun mening at tale om eventyr, når den historie der starter med ”Der var engang en minkproduktion i Danmark,” kan afsluttes med sætningen:

”Det er der heldigvis ikke mere.”