Landbrugsdyr glemmes i ny dyrevelfærdslov
Nyheder
Folketinget har netop vedtaget en ny lov om dyrevelfærd, men den efterlader ikke mange forbedringer for landbrugsdyrene.
Dyrevelfærden har den seneste tid været på dagsordenen i folketinget, hvor man i dag vedtog en ny dyrevelfærdslov. Loven har som noget nyt anerkendt, at dyr ikke blot er levende, men også sansende væsner.
Politikerne anerkender dermed, at dyr kan mærke smerte og stress. Men når det kommer til landbrugsdyr, mangler der stadig opbakning til, at dyrene skal varetages af kompetente hænder.
Ingen krav om uddannelse for dem, der passer landbrugsdyr
I det vedtagne lovforslag har fødevareministeren fået beføjelser til at fastsætte uddannelseskrav til personer, der arbejder i dyrepensioner og i dyrehandler. Men ministeren kan ikke stille krav til de medarbejdere, der til daglig er med til at passe de mange millioner husdyr i landbruget.
Det møder kritik fra regeringens støtteparti Radikale Venstre.
”Vi står i den absurde situation, at hvis du passer fisk i en dyrehandel, skal du være uddannet til det, men hvis du passer grise som medhjælper på en gård, så er det lige meget. Vi behandler ikke landbrugsdyr godt nok. Vi mener, at hvis du har med dyr at gøre, skal du være uddannet til det. Det kan vi desværre ikke få et flertal til at bakke op om,” siger Zenia Stampe, fødevareordfører fra Radikale Venstre.
Der mangler handling bag ordene
Vi finder det stærkt problematisk, at landbruget – den sektor, der suverænt har med flest dyr at gøre – er underlagt mindre regulering end andre sektorer.
”Vi er rigtig glade for, at vi i Danmark endelig har vedtaget, at dyr er sansende væsner. Det er på tide, at lovgivningen anerkender dyrene på denne måde. Men når man samtidig undtager landbruget for krav om uddannelser, så er man jo ikke villig til at lovgive i den ånd,” siger Esben Sloth, der er kampagneansvarlig i World Animal Protection Danmark.
Man skal fortsat have en uddannelse for at drive landbrug, men er man ansat i landbruget som menig medarbejder, stilles der intet krav til forudsætninger.
”Endnu engang er det landbrugsdyrene, der er de store tabere, når vi taler om dyrevelfærd. Kravene til omgang med dyrene er så minimale – og i det her tilfælde slet ikke eksisterende, at de ikke kan se frem til forbedringer. Heller ikke selvom politikerne nu anerkender, at det er sansende væsner. Det er ikke godt nok,” fastslår Esben Sloth.