Mareridt og ønskedrøm: Besøg på bjørnefarm og i reservat

Af Maya Pastakia, kampagneansvarlig for vilde dyr i World Animal Protection

For nylig besøgte jeg en bjørnegaldefarm i Phuc Tho i Hanois landdistrikt. Det var en meget voldsom oplevelse. Bjørnene sad i bittesmå bure uden naturligt dagslys, de var apatiske og havde ikke engang plads nok til at strække kroppen ud. Deres tilværelse var fyldt med sygdom, smerte og stress… og sådan har det været det meste eller hele deres liv – for nogle bjørnes vedkommende i op til 20 år.

I Vietnam har det siden 2005 været forbudt at tappe galde fra bjørne. Men der er desværre stadig nogle hundrede bjørne, der lever et mareridtsagtigt liv i fangenskab, fordi deres galde er en populær ingrediens i traditionel asiatisk medicin og helseprodukter.

Den værste form for mishandling

På den farm, jeg besøgte, var der to rækker rustne bure i et mørkt rum med i alt 15 bjørne, som alle så usandsynligt triste ud. Mens jeg talte med ejeren, klappede han bjørnene – en absurd kontrast til de lidelser, han udsætter dem for.

Gulvet i burene bestod af metaltremmer. Bjørnene kunne hverken klatre i træer, lege eller søge efter mad, sådan som de ville gøre i naturen. De blev fodret med en vælling lavet af mælkepulver eller majsmel og æg.

Ejeren benægtede, at han tapper galde fra sine bjørne. Men det var sandsynligvis løgn.

Hjælp bjørnene

Jeg har tidligere arbejdet med menneskerettigheder og har lyttet til utallige vidnesbyrd fra mennesker, der har været udsat for forfærdelige overgreb.

Mishandlingen af bjørne i galdeindustrien er ligeså frygtelig som de værste af disse grusomheder – men de afføder ikke i nærheden af samme opmærksomhed, lovmæssige indgreb eller mediedækning.

Maya Pastakia på bjørnefarmen.

Endelig flere bjørne i reservater end på farme

Heldigvis har vi opnået store fremskridt i vores arbejde gennem snart to årtier for at få stoppet den grusomme industri. I 2005 var vi med til at få gennemført forbuddet mod tapning af bjørnegalde i Vietnam. 

På det tidspunkt blev der holdt omkring 4.300 på bjørnefarme i landet. Sammen med vores lokale partnerorganisation, Education for Nature Vietnam (ENV) indgik vi et samarbejde med myndighederne om at mikrochippe og registrere alle bjørnene for at sikre, at ingen nye bjørne blev indfanget fra naturen.

Sammen med regeringen indførte vi også et omfattende overvågningsprogram med jævnlige inspektioner af bjørnefarmene. Enhver bjørn uden mikrochip eller de rette papirer, som vi finder under disse besøg, bliver konfiskeret og overført til et regeringsdrevet redningscenter eller til et reservate drevet af en dyreorganisation som f.eks. Four Paws.

Når vi besøger farmene, forsøger vi også at overtale ejerne til at overgive deres bjørne frivilligt, og det lykkes i mange tilfælde. Det har ført til, at der nu er flere bjørne – helt præcis 335 – i reservater og redningscentre, end der er på farmene, hvor der i dag er 257 bjørne tilbage. Det er en nedgang på 94 %. 

Hjælp bjørnene

Et bedre bjørneliv

Efter det forfærdelige besøg på bjørnefarmen var det en stor lettelse at besøge Four Paws bjørnereservat i Ninh Binh, 94 km syd for Hanoi. Her så jeg med egne øjne den positive effekt, vores arbejde har.

To reddede bjørne i Ninh Binh-reservat. Foto: FOUR PAWS

I reservatet er der både udendørs områder, hvor bjørnene kan udforske omgivelserne og lege sammen, og indendørs huler, hvor de kan søge ly og slappe af. 

Tre gange om dagen får bjørnene sund og nærende mad, og de dedikerede dyrepassere og dyrlæger gør alt, hvad der står i deres magt for at tage sig bedst muligt af de store dyr. 

Desværre har bjørnene typisk mange helbredsproblemer, når de ankommer til reservatet. Jeg talte med den ledende dyrlæge, Marc Goelkel, som fortalte:

”Bjørne fra galdeindustrien lider af galdeblæreinfektioner, galdesten, nyresvigt, rygmarvssygdomme, højt blodtryk og hjerteproblemer pga. stress og dårlige tænder. De fleste kommer sig både følelsesmæssigt og fysisk, men det kan tage tid, før de rigtigt falder til efter så mange års lidelse. Der er desværre nogle, som aldrig kommer sig helt.”

Mange af bjørnene udviser unormal adfærd – et synligt tegn på de traumer, de har været udsat for. Bjørne, der som unger blev taget for tidligt fra deres mødre, slikker tvangsmæssigt sig selv. Andre bjørne bider eller kradser sig selv.

De fleste af bjørnene kan aldrig genudsættes i naturen, da de ikke har færdighederne til at klare sig selv. Men i reservatet kan de leve et så naturligt bjørneliv som muligt. De har store ‘klatrestativer’ at klatre i, vandhuller at svømme i, og der bliver gemt mad rundt omkring i reservatet, som de kan søge efter.

Vi nærmer os målet

Det var opmuntrende at se, hvor godt bjørnene har det i reservatet. Men jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det ikke burde være nødvendigt med sådan et sted. Det eksisterer kun, fordi bjørne bliver udnyttet i bjørnegaldeindustrien.

Vi fortsætter kampen for at få lukket industrien helt ned, så denne generation af bjørne på farmene bliver den sidste, der skal udsættes for disse frygtelige lidelser. Heldigvis er vi kommet tættere på vores mål: At alle bjørne får lov til at leve frit i naturen, hvor de hører til.

Hjælp os med at gøre en ende på bjørnenes lidelser i bjørnegaldeindustrien:

Støt nu