Nu skal løfterne om bedre dyrevelfærd indfries

Debatindlæg af Niels Fuglsang (S), formand for EU-parlamentets dyrevelfærdsgruppe, og dyreadfærdsekspert Pernille Fraas Johnsen, World Animal Protection Danmark.

For første gang nogensinde ser det ud til, at der bliver udpeget en decideret EU-dyrevelfærdskommissær. Noget vi sammen med andre politikere, organisationer samt befolkningen i mange år har råbt på.

I starten af november er den nye Kommissær for dyrevelfærd under lup i EU-Parlamentet. Hvis ungareren Olivér Várhelyi bliver godkendt af EU’s folkevalgte politikere, har han en stor vægt på skuldrene og mange løfter at leve op til.

Allerede i 2021, da 1,4 mio. EU-borgere havde forlangt stop for bure og tremmer gennem borgerforslaget End The Cage Age, lovede EU-Kommissionens fødevarekommissær, Stella Kyriakides, store forandringer for EU’s mange millioner landbrugsdyr.

På et pressemøde efter fremlæggelsen af det populære borgerforslag slog hun fast, at der nu ville blive tale om ”et afgørende vendepunkt”, og at det var vigtigt for Kommissionen at opfylde borgernes forventninger til ”bedre dyrevelfærd og et mere bæredygtigt fødevaresystem”.

“Målet er krystalklart,” sagde kommissæren: ”Et miljø i det industrielle landbrug uden tremmer og bure. Det er ikke bare et etisk spørgsmål, men også et spørgsmål om miljø og sundhed.”

Pernille Fraas Johnsen, ekspert i dyrevelfærd og seniorrådgiver i World Animal Protection Danmark.

Det kan vi kun tilslutte os, men intet er sket. Det er foreløbig kun blevet til tomme ord og brudte løfter.

Det eneste lyspunkt er forslaget om nye regler for transport af dyr i EU, der blev præsenteret sidste år i december. På trods af at forslaget, som det ligger, slet ikke ambitiøst nok i forhold til at stoppe de lange dyretransporter, så har vi faktisk noget at forholde os til. Forslaget skal nemlig nu forhandles af det nye Europa-Parlament, som vi virkelig håber vil trække det i en langt mere ambitiøst retning.

Om et øjeblik skriver vi 2025, så det er altså nu, der skal leveres på dyrevelfærd, og den kommende EU-kommission har lagt godt ud med at udnævne en kommissær med specifikt ansvar for dyrevelfærd.

Samtidig er konklusionen fra den nyligt afsluttede strategiske dialog om fremtidens fødevareproduktion, at EU senest i 2026 skal have en revideret dyrevelfærdslovgivning klar, så den ligger på linje med den videnskabelige forskning og viden inden for dyrevelfærd.

Det er i den kommende periode, at løfterne om markant bedre dyrevelfærd skal indfries, hvis hensigtserklæringer og planer skal udmønte sig i konkrete forslag, der kan træde i kraft inden for ganske få år.

Niels Fuglsang (S), formand for EU-parlamentets dyrevelfærdsgruppe.

Listen er lang, for vi halter bagud på rigtig mange områder, så lad os kridte banen op:

Der skal indføres en tidsgrænse på maksimalt otte timer for landbrugsdyr under transport, og alle bursystemer til f.eks. høns og kaniner skal helt udfases. Det omfatter også et forbud mod at fiksere grise i metalbøjler i farestien. Alle dyr skal bedøves ved aflivning eller slagtning (det skal også gælde religiøse slagtninger), og der skal indføres en positivliste over dyr, der må holdes som kæledyr i private hjem. Landbrugsstøtten bør ændres, så den i langt højere grad rettes mod god dyrevelfærd, bæredygtighed og grøn omstilling generelt.

Det er her vi står, og det er det, vi forventer.

Momentum er med os, og tiden er kommet til at sadle om.

Den videnskabelige evidens er tydelig, den nuværende lovgivning er forældet, og den folkelige opbakning er stor.

Og vi kan ikke være tjent med at behandle dyr på den måde, som vi gør i fødevaresystemet i dag.