Onça deitada em tronco de árvore

Ny rapport: Store banker understøtter udryddelse af dyr i Amazonas

Nyheder

De seneste fem år har Danmarks største bank investeret mere end 2,7 mia. kroner i virksomheder, der er i høj risiko for at være forbundet med rydning af regnskov og dermed udryddelse af vilde dyr i Amazonas.

Topfoto: Jaguaren er blot en af de arter, der mister deres sidste levesteder i Amazona, når regnskoven ryddes.

Vores nye rapport afslører, at velrenommerede danske banker sammen med Europas største pengeinstitutter understøtter afbrænding og rydning af de brasilianske regnskove i Amazonas og Cerradoen. 

Skovrydningen har taget så meget fart, at der nu destrueres områder på størrelse med tre fodboldbaner i Amazonas – hvert eneste minut.

Pattegrise dier hos deres mor, der er fikseret i farebøjler og derfor ikke kan tage sig naturligt af sine unger.

Amazonasregnskoven ryddes med alarmerende hast.

Danske banker sætter penge i afskovning

Flere danske banker er blandt de syndere, der investerer i det destruktive fødevaresystem, som udgår fra rydning af regnskove i Amazonas og ender som hakkekød og flæskesteg på danske spiseborde.

Det danske pengeinstitut, der har flest penge på spil, er Danske Bank. De har de seneste fem år investeret tæt på tre mia. danske kroner (2.765.000.000 kr.) i de firmaer, der udpeges som værende involveret i afskovning.

Sydbank har investeret lidt over 1 mia. kroner, mens Bankinvest har kastet 373 mio. i samme negative fødevaresystem.

Pattegrise dier hos deres mor, der er fikseret i farebøjler og derfor ikke kan tage sig naturligt af sine unger.

Kødet i køledisken er sidste led i den kæde, der startede med rydning af regnskoven.

Regnskov ryddes for at understøtte landbruget

De tusinder af brande, der truer dyrelivet i Amazonas, er et led i regnskovsrydningen. Afskovningen sker for at skaffe bar jord til sojaproduktion eller græsmarker til kødkvæg.

Når skovene i Brasilien er ryddet, og de vilde dyr er fordrevet eller dræbt, dyrkes soja, der sendes til Danmark, Tyskland, Frankrig, England og resten af Europa. Her bruges sojaen til til at fede grise og kyllinger op i det industrielle landbrug. 

Andre ryddede områder bliver til monokulturelle græsmarker. Det kvæg, der græsser her, bliver senere transporteret over lange afstande med store lidelser for dyrene til følge. Kvæget ender som bøffer i Europas kølediske og burgerbarer.

Pattegrise dier hos deres mor, der er fikseret i farebøjler og derfor ikke kan tage sig naturligt af sine unger.

Opdræt af kødkvæg er en af de største årsager til skovrydningen i Amazonas.

Både vilde dyr, landbrugsdyr og planeten lider

Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) og Danish Crown er blandt de 60 europæiske firmaer, der nævnes i rapporten. Det skyldes især den store danske svineproduktion. Danmark importerer årligt soja fra arealer i Sydamerika, der svarer til Sjælland, Falster og Langeland. 

Produktionen af soja og kødkvæg i Amazonas og Cerradoen har katastrofale følger for verdens mest mangfoldige økosystem og betyder blandt andet:

  • at millioner af vilde dyr dør, fordi deres habitat fældes og brændes af
  • at verdens vigtigste økosystem er i fare for at bryde sammen – hvilket vil skabe uoprettelige klimaforandringer på kloden
  • at kvæg, der opfostres på resterne af den afbrændte regnskov, udsættes for uacceptable lidelser under lange transporter
  • at milliarder af landbrugsdyr i Danmark og resten af Europa mistrives og mishandles i en stadigt mere højintensiv industriproduktion.
Pattegrise dier hos deres mor, der er fikseret i farebøjler og derfor ikke kan tage sig naturligt af sine unger.

Slagtekyllinger i den industrielle produktion fodres med soja fra Sydamerika.

Banker bør træde i karakter

De danske firmaer med Danske Bank i spidsen er på vores negative liste over europæiske investorer i regnskovsrydning sammen med blandt andet Deutsche Bank i Tyskland, Barclays og HSBC i England, Credit Agricole samt Santander i Spanien. 

“Hovedbudskabet i vores rapport er, at banker og fødevarekoncerner i Danmark og resten af Europa nu må træde i karakter og påtage sig deres del af ansvaret for en af vor tids største trusler mod dyr, natur og mennesker,” siger Esben Sloth, kampagnechef for World Animal Protection Danmark, og fortsætter:

“Den gode nyhed er, at de firmaer, der har investeret hundreder af millioner i rydning af regnskov, kan medvirke aktivt og konstruktivt til at stoppe udryddelsen af dyr og dyrebar natur. Hvis de altså vel at mærke tager førertrøjen på og indfører en række standarder for investering og handel, der sikrer, at danske penge ikke investeres i den altødelæggende fødekæde, der truer dyr og mennesker i Amazonas og resten af verdens regnskove.”

Pattegrise dier hos deres mor, der er fikseret i farebøjler og derfor ikke kan tage sig naturligt af sine unger.

Den blågule ara er en af de mange arter, der har deres hjem i Amazonas.

En mere bæredygtig fremtid?

På baggrund af rapporten appellerer vi til, at danske pengeinstitutter fremover indfører en række positive foranstaltninger for at sikre, at de ikke understøtter regnskovsrydning i fremtiden:

A. Bankerne bør indføre minimumsstandarder for dyrevelfærd som beskrevet i FARMS Initiative’s Responsible Minimum Standards i forhold til de firmaer, de investerer i og handler med.

B. Der skal indføres handelsstandarder, der har nultolerance over for regnskovsrydning. 

C. Der skal indføres systemer, hvor man tydeligt kan afgøre, hvilke led i hele ’fødekæden’ der er involveret i afskovning. Bankernes screeningssystemer skal være gennemsigtige og have klare regler for, at de skal afbryde samarbejdet med firmaer, der ikke overholder reglerne.

“Hvis banker og fødevarefirmaer i Europa vil implementere vores bæredygtige ABC og undlade investeringer som dem, de har foretaget de sidste fem år, er vi nået et godt skridt på vejen. Det vil samtidig være et uvurderligt signal til resten af verden, der i sidste ende kan forhindre destruktionen af Amazonas og Cerradoens regnskove,” siger Esben Sloth.

Vil du vide mere