Mårhunde lider i små trådbure i pelsindustrien. Foto: FOUR PAWS / Fred Dott

Pas på den skjulte pels

Nyheder

En del af det tøj og modetilbehør, der sælges i butikker overalt i EU, er udsmykket med pels fra vilde dyr, som lider i små bure – og forbrugerne ved det ikke.

Topfoto: FOUR PAWS / Fred Dott

Mange forbrugere ville aldrig købe en pelsfrakke eller bevidst betale for andre produkter fra pelsdyrindustrien, der lader dyrene lide hele livet i små bure. 

Men ofte tænker folk ikke over, hvor pelskanten på frakkekraven, pompomen på huen eller vedhænget i nøgleringen stammer fra.

Forbrugere køber skjult pels uden at vide det

Tøjproducenter bruger ofte pels til at få billige klædningsstykker til at virke mere eksklusive, og der findes derfor masser af varer med mink, ræv, chinchilla og mårhund rundt omkring i butikkerne. 

Det fremgår ikke nødvendigvis, hvor pelsen stammer fra – eller at er tale om ægte pels. Mange forbrugere tror derfor, at det er imiteret pels.

Skriv under mod pelsavl

Forbrugere køber skjult pels uden at vide det

Det skal være slut med pels i EU

Det er grunden til, at vi med det europæiske borgerinitiativ Fur Free Europe ikke blot vil have forbudt pelsdyravl i EU, men også al import af pels fra pelsproduktion uden for EU. Kun på den måde sikrer vi, at man ikke som forbruger uforvarende kommer til at støtte en industri, der bygger på dyrs lidelser.

Et flertal af EU-borgere mener, at det er uetisk at holde vilde dyr som mink, ræve og mårhunde i små trådbure.

Pelsfarmene udgør desuden en sundhedsrisiko, sådan som det viste sig under coronapandemien, og pelsproduktionen er skadeligt for miljøet, da den udleder store mængder ammoniak, fosfor og CO2.

Alligevel tillader mange EU-lande stadig pelsproduktion. 

Men hvis vi og de andre organisationer bag Fur Free Europe indsamler mindst 1 million underskrifter, er EU-Kommissionen forpligtet til at behandle forslaget.

Er du enig i, at pels er passé? Så skriv under og hjælp os med at gøre Europa pelsfri:

Skriv under

Forbrugere køber skjult pels uden at vide det
Vil du vide mere