Redningsaktion for de sidste danseaber i lænker
Nyheder
Vi er tæt på at få lukket den sidste lejr i Indonesien, hvor aber trænes med brutale metoder til at optræde iklædt babytøj og bizarre dukkemasker.
“Sammen med vores samarbejdspartner i Indonesien, Jakarta Animal Aid Network (JAAN), er vi tæt på at få sat en stopper for en af de mest ubarmhjertige dyreindustrier i Indonesien – den berygtede tradition kaldet ’dancing monkeys’,” fortæller Stephanie Kruuse Klausen, kampagneansvarlig for vilde dyr i World Animal Protection Danmark.
De såkaldte danseaber optræder i gadeshows, hvor de bl.a. kører på cykel og står på stylter. Bag disse optrædener gemmer der sig et usselt liv, hvor dyrene bliver udsat for systematisk mishandling.
Aberne er typisk blevet taget til fange i regnskoven som små unger, efter at deres forældre er blevet dræbt. Nogle af aberne avles dog i fangenskab.
Mental og fysisk mishandling
Træningen af aberne foregår ved, at de nedbrydes med brutal træning og disciplin, der inkluderer både fysisk og psykisk mishandling. Bl.a. lærer de at stå på bagbenene ved, at deres hænder bindes på ryggen, samtidig med at de får en kæde om halsen På den måde tvinges de til at stå på bagbenene for at kunne trække vejret.
“Det er et helt igennem uværdigt liv i lænker. Dyrene lever i konstant stress og angst på gaden og i små, uhygiejniske bure. De udsættes dagligt for en behandling, der er så langt fra de vilde dyrs naturlige liv og behov, som man næsten kan forestille sig,” siger Stephanie Kruuse Klausen.
Vores samarbejdspartner JAAN har tidligere fået lukket andre lejre med danseaber og rehabiliteret flere af aberne, så de kunne genudsættes i den fri natur. De lever nu som vilde aber på øen Nusa Barong.
Organisationen har desuden fået indført regionale forbud mod brugen af danseaber.
Livstruende sygdomme
“Nu ser det ud som om, at der er en realistisk mulighed for, at vi sammen kan få bugt med den sidste træningslejr, som ligger på Java i byen Cirebon. Og samtidig kan vi forhåbentlig få indført et nationalt forbud i hele Indonesien, så ingen aber længere skal mishandles på den her groteske måde,” siger Stephanie Kruuse Klausen.
Hun tilføjer, at der udover dyremishandlingen er andre gode grunde til at stoppe traditionen med danseaber:
“Det handler også om sundhedsrisikoen for de mennesker, der kommer i kontakt med dyrene. Aberne er ofte inficeret med hepatitis, tuberkulose og andre livstruende sygdomme. Og så handler det også om det faktum, at makakaberne nu desværre regnes for en truet dyreart i Indonesien,” slutter Stephanie Kruuse Klausen.
Hjælp os med at redde aberne
Vi indsamler netop nu midler til at betale for dyrepassere, dyrlæger, opbygning og leje af faciliteter, rehabiliteringsprogrammet mm., som skal til for at redde og genudsætte danseaberne.