På en workshop i Costa Rica lærte vi Røde Kors-ansatte at beskytte dyr i naturkatastrofer.

Røde Kors på skolebænken

Nyheder

”Vi oplever ofte, at folk ikke vil evakuere katastrofeområdet på grund af deres dyr.” Vi har været i Costa Rica for at lære Røde Kors at hjælpe dyr under naturkatastrofer – for det er også en måde at hjælpe menneskene.

Vi har igennem flere år samarbejdet med Røde Kors om at beskytte dyr i naturkatastrofer – blandt andet i Mongoliet, Thailand og Indien. Over en milliard mennesker verden over er nemlig afhængige af deres dyr for at overleve. For mange mennesker er dyrene desuden en trøst og støtte og betragtes som familiemedlemmer.

For nylig afholdt vi en tre dages workshop for Røde Kors-ansatte i Costa Rica for at uddanne dem i, hvordan de bedst muligt tager sig af dyrene, når en katastrofe rammer. 

1023215

Eugenia Morales holder oplæg på Røde Kors-workshoppen

Eugenia Morales, der er projektleder for vores katastrofearbejde, fortæller:

”Mange af deltagerne har oplevet, at folk nægter at lade sig evakuere under en katastrofe, hvis de ikke kan tage deres kæledyr med sig. Andre vil ikke forlade deres hjem, fordi de har husdyr som køer og geder og ikke vil efterlade dem.” 

Vi talte efterfølgende med deltagerne om, hvad de fik ud af workshoppen.

Mariano Gómez, frivillig i Røde Kors Costa Rica 

1023229

På workshoppen lærte deltagerne bl.a. at flytte kvæg

“Vi er vant til at drive redningscentre for mennesker. Men nu har vi også lært at lave redningscentre specifikt for dyr, hvor de får den rette pleje. Og vi har lært, hvordan man får kvæg til at flytte sig derhen, hvor man vil have dem – det kunne jeg heller ikke før workshoppen.”

Ezequiel González, frivillig i Røde Kors Costa Rica

1023216

Ezequiel González (midten) på workshoppen

”I Costa Rica har vi jordskælv, oversvømmelser og vulkanudbrud. Vi er typisk de første til at rykke ud, men vi oplever ofte, at folk ikke vil evakuere katastrofeområdet på grund af deres dyr – uanset om det er kæledyr eller produktionsdyr. Vi har nu lært at tage os af sårede dyr. Et par af vores kollegaer kan derefter blive hos ejerne, mens vi tilkalder eksperthjælp fra for eksempel jeres dyrlæger.” 

”Det har været en vigtig læring for mig, at dyr har de samme behov som mennesker, men at man er nødt til at håndtere dem anderledes. Nogle gange har vi for eksempel troet, at vi bare kunne give dyrene det samme at spise som menneskene i vores redningscentre. Nu har vi lært, at det kræver mere end som så.”

Luis Guzmán, Røde Kors Costa Rica 

1023235

På den praktiske del af workshoppen blev deltagerne undervist af vores dyrlæger

”På workshoppen har vi indset, at vi ikke behøver at tænke så firkantet på, hvad humanitær hjælp er. Nu kan vi se på vores indsatser i en ny kontekst – nemlig at vi også bør hjælpe befolkningen med at beholde deres levebrød. Dyrene fungerer ofte som arbejdskraft i landbruget, og de kan være fødekilde såvel som indtægtskilde for ejerne. Når vi tager det med i betragtning, kan vi hjælpe befolkningen i en meget større sammenhæng.”

José Zúñiga, Røde Kors Costa Rica 

1023210

José Zúñiga (t.h.) på workshoppen

“Vores fokus har altid været på at hjælpe mennesker. Men det er gået op for os, at dyr og mennesker er tæt forbundne med hinanden, og at mange mennesker i nødsituationer har brug for hjælp til deres dyr. Dyrene ikke bare er folks levebrød – ejerne holder også oprigtigt af dem.”

”De fleste af vores indsatsplaner har hidtil kun fokuseret på menneskene, men jeg føler, at det er ved at ændre sig. Det er misforstået, når folk siger, at mennesker kommer i første række, og derfor skal dyrene ikke tænkes ind i de tidlige indsatser. Ja, mennesker kan komme i første række – men det betyder ikke, at vi ikke også kan tage os af dyrene samtidig.”

Læs mere om vores arbejde for at hjælpe dyr i naturkatastrofer >>

Vil du vide mere