So kigger ud gennem tremmer

Søer fikseres trods løfte om frihed

Nyheder

Søer må stadig fikseres af metalbøjler trods aftale om frihed i farestalden. Det er både vildledende og dårlig dyrevelfærd. Vi opfordrer til en bedre løsning.

Tidligere på året indgik regeringen og en række andre partier aftalen ’Sammen om Dyrene’ med en række punkter, der skal give dyrene i landbruget bedre dyrevelfærd. For grise handler det bl.a. om, at søerne skal være løse i farestalden, hvor de føder deres pattegrise.

”Desværre lever aftalen ikke op til vores forventning om frihed for soen i farestalden. For soen vil stadig være fikseret med metalbøjler umiddelbart før faring, mens hun føder sine pattegrise, og fire dage efter at hun har født. Det er ikke, hvad vi forstår ved løsgående søer i farestien, men snarere en vildledning og udvanding af begrebet.”

Det siger Pernille Fraas Johnsen, seniorrådgiver for landbrug i World Animal Protection Danmark. Hun fortsætter:

”Det vil stadig være tilladt at holde soen i bur bag metalbøjler, hvor hun nærmest kun kan rejse og lægge sig ned. Men en so har brug for god plads og at kunne bevæge sig frit, når den skal føde sine pattegrise og efterfølgende tage sig naturligt af sine unger.”

Pattegrise dier hos løs soEn løsgående so og hendes pattegrise.

Skriv under for en ny retning i landbruget

Vi håber på europæisk forbud

”Det er meget skuffende, at aftalen om bedre dyrevelfærd i Danmark giver lov til fortsat fiksering af soen i farestalden. Derfor er det vigtigere end nogensinde at få et generelt forbud mod at holde landbrugsdyr i bure,” mener Pernille Fraas Johnsen.

Omkring 1,4 mio. EU-borgere har allerede støttet kampen mod burene borgerinitiativet ’End The Cage Age’, som vi stod bag sammen med en lang række andre dyreorganisationer i Europa.

”Den kommende EU-kommissær for sundhed og dyrevelfærd, Olivér Várhelyi, har i sine svar til Europa-Parlamentet netop lovet at udfase hold af landbrugsdyr i bure. Det vil vi holder øje med kommer til at ske,” fastslår Pernille Fraas Johnsen.

Der skal laves bedre løsninger for grisene

I World Animal Protection Danmark har vi sendt et høringssvar til aftalen. På tre punkter opfordrer vi til bedre løsninger end de aktuelle mindstekrav:

Pattegris på tremmegulv ved siden af fikseret so. Foto: Jo-Anne McArthur / Essere Animali / We Animals Media

Kastration af hangrise

Lokalbedøvelse ved kastration bliver nu et formelt krav frem for en del af en frivillig brancheaftale. Det er naturligvis positivt, da pattegrise bør være tilstrækkeligt smertedækkede i forbindelse med kastration.

Vi mener dog, at den bedste løsning er helt at undlade kastration af hangrise og i stedet tjekke kødet for ornelugt på slagteriet.

A young piglet is held upside down by his leg. A farm worker holds a pair of pliers up to his tail.

Halekupering

På trods af, at det ikke er tilladt rutinemæssigt at halekupere grise, får de fleste danske pattegrise klippet et stykke af halen. Det sker for at begrænse, at de bider hinanden i halerne. Den nye præcisering af reglerne ser ikke ud til at ændre ved dette, da der kan gives dispensation til at halekupere, når der er risiko for halebid.

Vi opfordrer til, at fokus i stedet flyttes til at give grisene mere plads og bedre muligheder for at udfolde naturlig adfærd, da det vil nedbringe risikoen for halebid.

Fikseret so i farebøjler med diende pattegrise. Foto: Andrew Skowron / We Animals

Løse søer i farestalden

På trods af at det af aftalen fremgår, at søer skal være løsgående i farestien, vil det være tilladt at fiksere dem i farebøjler i dagevis. Behovet for at fiksere soen begrundes med, at det giver mindre dødelighed blandt pattegrisene.

Vi mener, at problemet med for mange døde pattegrise i stedet bør løses ved at anvende søer, der får lidt færre, men mere robuste pattegrise. På den måde vil færre dø af kulde og sult i løbet af det første døgn.

Hjælp os med at overbevise politikerne om, at der er brug for en ny retning i landbruget:

Skriv under

Vil du vide mere