Spækhugger i Marineland i Frankrig

Spanien siger nej: Loro Parque får ikke franske spækhuggere

Nyheder

Spanske eksperter fastslår, at forholdene i Loro Parque ikke er gode nok til, at parken må overtage spækhuggerne Wikie og Keijo fra det lukkede Marineland Antibes.

Et spansk videnskabeligt agentur har konkluderet, at hverken Loro Parque på Tenerife eller Madrid Zoo lever op til de minimumskrav, der skal være opfyldt for at overtage de to spækhuggere Wikie og Keijo samt 12 delfiner af arten øresvin fra det lukkede Marineland Antibes i Frankrig.

Den franske forlystelsespark lukkede dørene i januar 2025 og foreslog at sende spækhuggerne og nogle af delfinerne til Loro Parque, mens resten af delfinerne skulle overføres til Madrid Zoo. Men det uafhængige ekspertpanel vurderede, at ingen af de to faciliteter lever op til de "minimumsstandarder for areal, volumen og dybde", som dyrene har brug for.

Som følge af vurderingen har den franske regering nu officielt pålagt Marineland Antibes at beholde alle hvaler og delfiner på stedet, indtil der findes en mere egnet løsning.

Der er brug for reservater til delfiner og andre hvaler

Denne afgørelse er et vigtigt opgør med de forhold, som stadig eksisterer i mange delfinarier og marineparker.

Trods den dårlig velfærd for spækhuggere, delfiner og andre hvaler i fangenskab i disse parker, bliver steder som Loro Parque stadig markedsført som sjove feriedestinationer af store rejseselskaber som TUI.

Skriv under mod TUI

Vi råbte vagt i gevær, da Marineland Antibes foreslog overførslerne – ikke mindst i lyset af Loro Parques dystre historik med dødsfald blandt spækhuggere og Madrid Zoos nylige beslutning om at sende deres egne delfiner til Kina.

Det er positivt, at de spanske myndigheder tager dyrenes velfærd alvorligt – men der er behov for et dyrevenligt alternativ til livet som showdyr.

I stedet for at flytte dyrene fra ét problematisk anlæg til et andet, understreger denne beslutning det, som vi og mange andre dyrebeskyttelsesorganisationer har sagt i årevis: Der er brug for reservater til delfiner og andre hvaler – og der er brug for dem nu.

Der skal handling bag ordene

Arbejdet med at skabe havreservater for delfiner i Grækenland og Italien er allerede i gang, og de vil have kapacitet til at huse alle 12 øresvin. Det kræver dog, at stederne får de sidste, nødvendige tilladelser af de pågældende landes regeringer.

The canadiske reservat The Whale Sanctuary Project, som forventes at stå klar til at tage imod spækhuggere inden for ganske kort tid, har flere gange tilbudt at tage imod Wikie og Keijo – men det har den franske regering indtil videre afvist. Og lige nu findes der ikke et europæisk alternativ.

Flere og flere lande forbyder underholdning med spækhuggere, delfiner og andre hvaler i fangenskab. Men hvis de vil vise, at de for alvor bekymrer sig om dyrenes velfærd, må de tage næste logiske skridt og give tilladelse til, at dyrene kan få nye og bedre liv i havreservater.

Hjælp os med at give tidligere showdelfiner et beskyttet reservat:

Skriv under

Delfin boltrer sig i havet i et Whale Heritage Site. Foto:  Raggy Charters

Find en dyrevenlig ferieoplevelse

Ansvarlige feriedestinationer

Vil du opleve elefanter, delfiner, bjørne eller andre vilde dyr på ferien, uden at det går ud over dyrenes velfærd? Vi guider dig til at finde en dyrevenlig oplevelse.

Find dem her
To elefanter gnubber snabler i Sappraiwan Elephant Sanctuary (SES) i Thailand.

Sig ja til at være en dyrevenlig turist

Pas på dyrene, når du rejser

Vær med til at mindske efterspørgslen på underholdning med dyr på feriedestinationer. Vi hjælper vi dig godt på vej ved at sende dig inspiration og tips til ansvarlige, dyrevenlige oplevelser – og til hvad du absolut skal undgå!

Ja, jeg er dyrevenlig
Vil du vide mere