Stor café-kæde vil give slagtekyllinger et bedre liv

Stor café-kæde vil give slagtekyllinger et bedre liv

Nyheder

Panera Bread er et af de første store restaurant-brands i USA, der har forpligtet sig til at gøre en forskel for slagtekyllingerne i stor skala.

Panera Bread har cafeer mange steder i USA og Canada. Efter dialog med os har virksomheden nu valgt at skabe bedre forhold for de slagtekyllinger, der ender på menuen i disse cafeer.

Panera vil fremover benytte kyllinger, der vokser langsommere, har mere plads, dagslys og mulighed for at udføre naturlig adfærd.

Priscilla Ma, der er direktør for vores amerikanske kontor, siger: ”Vi er stolte over at have samarbejdet med Panera Bread og hjulpet dem med finde ud af, hvordan de kan give millioner af slagtekyllinger et bedre liv. Vi bakker op om Paneras opfordring til resten af fødevareindustrien om at stå sammen om at skabe en positiv forandring - både for kyllingerne og for forbrugerne.”

Panera går foran med et godt eksempel

Panera er et af de første store restaurant-brands i USA, der har valgt at hjælpe slagtekyllingerne i så stor en skala. Pret A Manger, Compass Group USA, Aramark og Pedue Foods - landets fjerdestørste fjerkræsproducent - har også forpligtet sig til at forbedre slagtekyllingernes forhold.

En syv dage gammel kylling i et industrielt kyllingeopdræt.

40 milliarder slagtekyllinger lider hvert år

Hvert år bliver der avlet omkring 60 milliarder slagtekyllinger. Omkring to tredjedele af dem – 40 milliarder – lever i overfyldte industristalde eller i bure uden nogensinde at se dagens lys og uden mulighed for at udføre naturlig adfærd som at skrabe efter mad, hvile sig på siddepinde og tage støvbad.

Mange af kyllingerne får smerter og bliver halte, fordi de er fremavlet til at vokse unaturligt hurtigt, og deres hjerter og lunger har ofte svært ved at følge med den hastige vækst. De kan også få sår og svidninger, fordi de sidder i deres egen afføring.

Sådan vil vi hjælpe slagtekyllingerne

Vi samler underskrifter ind for at overbevise globale fastfood-kæder som KFC til at forbedre forholdene for de milliarder af slagtekyllinger, der bliver avlet verden over. Vi vil have dem til at bruge kyllinger, der:

  • vokser langsommere, i et mere naturligt tempo
  • har mere plads
  • har mulighed for at udføre naturlig adfærd, for eksempel ved at give dem halmballer og siddepinde
  • har dagslys
Vil du vide mere