Tapiren Valente med forbindinger på hovene. Foto: Fernando Faciole

Tapirernes redning

Nyheder

Valente og Melancia er to unge tapirer, der blev fundet i kritisk tilstand, men nu er godt på vej til at kunne vende tilbage til deres hjem i skoven.

Topfoto: Valente. Fernando Faciole

Under bare en enkelt brand sidste år blev 2,6 mio. hektar af det brasilianske vådområde Pantanal ødelagt. Branden varede i otte dage, og efterfølgende sendte vores lokale partnerorganisation, Onçafari, 15 køretøjer med redningsteams ud for at komme nødstedte dyr til undsætning.

Blandt dem var Rick Arrais, der er dyrlæge og har erfaring med at behandle alt fra jaguarer og mankeulve til tapirer.

”Jeg har aldrig set så kraftig en brand, der spredte sig så hurtigt. Intet kunne holde flammerne tilbage trods brandfolkenes bedste indsats,” fortæller han.

Alene og hårdt såret

Da Rick fik øje på den unge tapir, der nu har fået navnet Valente (’modig’ på portugisisk), lå han alene og slemt forbrændt i det ødelagte landskab.

”Først forventede vi, at han ville være svær at håndtere, for voksne tapirer er meget store og meget sky over for mennesker. Men Valente havde så stort behov for hjælp, at han med det samme accepterede os. Vi kunne se, at han havde store smerter og var dehydreret. Vi tilbød ham en spand med vand, og han drak 15 liter på én gang,” siger Rick.

Valentes tilstand var så alvorlig, at han måtte bedøves og transporteres 40 km til et redningscenter. Her viste det sig, at brandsårene på hans hove var så voldsomme, at knoglerne nogle steder var blotlagt.

”Vi har været nødt til at lægge Valente i narkose flere gange for at kunne behandle hans sår. Vi har renset sårene meget grundigt og brugt helende salver samt laser- og ozonbehandling.”

Rick forklarer, at laserbehandling har antiinflammatoriske egenskaber og stimulerer dannelsen af nye celler. Ozon har antiseptiske egenskaber og fremmer helingsprocessen.

Valente bliver behandletValente bliver behandlet på redningscenteret. Foto: Liliam Rampim / Onçafari

Beskyt de vilde dyr

Tapir-nedkøling

Valente fik sko på for at han lettere kunne gå rundt. Men hans vægt lagde et stort pres på de forbrændte hove. “I starten gjorde det ondt for ham bare at sætte fødderne i jorden, så i lang tid bevægede han sig ikke,” siger Rick og fortsætter:

”For at gøre det hele ekstra kompliceret, har tapirer et stort behov for at blive kølet ned. Det klarer de normalt selv ved at vade gennem mudder og vand i Pantanals frodige skove. Dyrepasserne udtænkte derfor et system pumper og slanger til at holde Valente kølig, og når støvlerne og bandagerne blev taget af, fik han lov til selv at gå rundt i vand.”

Rick er meget tilfreds med Valentes fremskridt:

”Han får ikke længere smertestillende medicin, og snart kan vi overflytte ham til et større indelukke, hvor han kan få mere motion. Om nogle måneder bør han være klar til at vende tilbage til den fri natur.”

Forbrændt tapirunge

Valente var ikke den eneste tapir, Onçafari reddede efter branden i Pantanal. En seks måneder gammel unge blev fundet alene og dehydreret med forbrændte hove – ligesom Valente.

Hun har fået navnet Melancia, som betyder ’vandmelon’ på portugisisk, da hun ligesom alle andre tapirunger har striber og pletter, der kan minde om skallen på en vandmelon.

TapirungeTapirunger har pletter og striber. Ungen på billedet er ikke Melancia.

Selvom Melancia havde alvorlige sår og store smerter, er hun kommet sig hurtigere end Valente. I starten kunne hun heller ikke stå op, men fordi hun er så ung og vejer mindre, var hun hurtigt i bedring.

Melancia er nu blevet flyttet til en rehabiliteringsindhegning i på 2.5000 m2, der går delvist ind i skoven.

”Så snart vi lukkede hende ud i det store område, begyndte hun at opføre sig som en vild tapir. Det var, som om hun sagde: ‘Nu er jeg hjemme igen.’ Men i den fri natur ville hun leve sammen med sin mor, indtil hun var mindst halvandet år, så hun skal lære de nødvendige færdigheder til at klare sig selv – bl.a. hvilke typer blade og græs, hun kan spise,” forklarer Rick.

Store trusler mod tapirerne

Lavlandstapiren er det største landlevende pattedyr i Brasilien. Ligesom mange andre vilde dyr er tapirerne truet af landbrugets fremmarch. Deres leveområder bliver ryddet til fordel for græsningsarealer og sojamarker, og mange bliver som Valente og Melancia ofre for skovbrande.

Den internationale naturbevarelsesorganisation IUCN har klassificeret tapiren som sårbar, så ethvert individ, der kan reddes og bringes tilbage til naturen, kan være vigtigt for at bevare arten.

Hjælp os med at beskytte tapirer og andre vilde dyr og bekæmpe landbrugets skovrydning, der er skyld i de store skovbrande:

Skriv under

To bjørne bjørne slås for sjov

Få seneste nyt om dyrene

Følg med

Vores nyhedsmail holder dig opdateret om dyrebeskyttelse, vores indsatser og måder, du kan hjælpe dyrene på.

Tilmeld her
Vil du vide mere