Tusindvis af dyr brændt ihjel på dyremarked
Nyheder
Hunde, katte, vaskebjørne, slanger og fugle indespærret i små bure er blevet ofre i en brand på et dyremarked i Bangkok, Thailand.
Topfoto: Vilde dyr til salg på Chatupack dyremarked. Udsultede vaskebjørneunger i bur på markedet før branden.
En brand på et af de berygtede asiatiske dyremarkeder, der udstiller og sælger vilde og tamme dyr, kostede onsdag den 12. juni et ukendt antal dyr livet. Det skriver Bangkok Post, som også citerer lokale butiksejere for, at der formentlig er tale om flere tusinde omkomne dyr.
“Tusindvis af husdyr som katte, hunde og kyllinger udstillet til salg i alt for små bure blandet med vilde dyr som reptiler, fugle og pelsdyr er omkommet i røg og flammer ved branden," siger Stephanie Kruuse Klausen, ekspert i vilde dyr i World Animal Protection Danmark.
Dyremarkedet i Chatuchak Park er ca. 1.400 kvadratmeter stort og huser ca. 118 boder med dyr.
Udbrændte bure på dyremarkedet i Chatuchak Park.
Til fare for både dyr og mennesker
Branden på Chatuchak Park understreger med tragisk tydelighed, at handlen med vilde dyr og kæledyr, der bliver stuvet tæt sammen i små bure på markeder som disse, udgør en sikkerheds- og sundhedstrussel for både dyr og mennesker.
"Til daglig udgør den slags markeder en fare for både dyr og mennesker, der risikerer at blive smittet med kendte og ukendte vira, som kan mutere til nye farlige sundhedstrusler. Derfor bør de som minimum underlægges meget strenge krav fra myndighederne,” siger Stephanie Kruuse Klausen, som slutter:
“Handel med vilde dyr bør under alle omstændigheder forbydes. Da det – udover sundhedsrisikoen – også udgør en trussel mod artsbevarelse samt dyrenes velfærd og levevis.”
Pas på dyrene på ferien
Gør en forskel
Skriv under på, at du siger nej til underholdning med vilde dyr.
Skriv under