I 2019 lykkedes det vores vietnamesiske partnerorganisation ENV at overtale en ejer af en bjørnegaldefrabrik til at overgive seks af sine bjørne til et redningscenter.

Vietnam: Seks bjørne frigivet fra galdefabrik

Nyheder

”Bjørnene sad klemt sammen i trange bure næsten uden noget naturligt lys. De kunne næsten ikke bevæge sig, og de levede af madrester.”

Le Duy Phuong fra vores Vietnamesiske partnerorganisation Education for Nature Vietnam (ENV) har kun grumme historier at fortælle om de forhold, som seks nyligt befriede bjørne levede under på en bjørnegaldefabrik.

1025097

En af de seks bjørne, inden de blev befriet fra deres små bure.

Det krævede mange måneders forhandlinger for Le Duy Phuong at overtale ejeren af fabrikken til at overgive bjørnene.

I september faldt det sidste papirarbejde endelig på plads, og bjørnene fik et nyt liv i et redningscenter, som Four Paws driver i landet. Efter et helt liv i mikroskopiske bure er det en åbenbaring for bjørnene for første gang at kunne følge deres naturlige instinkter.

Der er stadig 12 bjørne tilbage på fabrikken, og Le Duy Phuong arbejder på også at få frigivet disse bjørne til redningscenteret.

1025115

I september i år blev bjørnene endelig fjernet fra galdefabrikken.

Fabriksejerne vil beholde deres bjørne

Le Duy Phuong besøgte første gang galdefabrikken i januar 2019 i forbindelse med det mikrochip-program, vi finansierer. ENV samarbejder med myndighederne om at mikrochippe og registrere alle bjørne i fangenskab for at sikre, at ingen nye bjørne bliver taget fra naturen.

I Vietnam har det siden 2005 har været ulovligt i at tappe galde fra bjørnene eller at indfange nye bjørne fra naturen. Ejerne af bjørnegaldefabrikker må dog gerne beholde deres eksisterende bjørne i fangenskab.

”Selvom det ikke længere er lovligt at tappe deres galde, betragter ejerne stadig deres bjørne som værdifuld ejendom. Men fordi de ikke har nogen økonomisk fordel af dem, tager de sig ikke af dem. Flere steder sulter bjørnene, og de får ingen dyrlægebehandling,” fortæller Le Duy Phuong.

Nogle fabriksejere tapper stadig galde i det skjulte. Der er gode penge i at sælge galden, som er en eftertragtet ingrediens i traditionel asiatisk medicin.

”De tapper galden hurtigt og i al hemmelighed, så det er svært for myndighederne at opdage det,” siger Le Duy Phuong.

ENV har en hotline, hvor man ringe ind, hvis man kender til ulovlig galdetapning. Det har flere gange ført til, at bjørne er blevet konfiskerede.

En fremtid uden bure

1025063

På vej mod redningscenteret.

Le Duy Phuong er glad for at vide, at han har været med til at sikre bjørnene et bedre liv. 

”I redningscenteret lever de et mere naturligt liv. De får også dyrlægebehandling og alt, hvad de ellers har brug for,” fortæller han.

”Mit håb for fremtiden er, at vi kan give samme chance til alle de bjørne, der stadig lever i fangenskab. De fortjener at få lov til at genopdage, hvad det vil sige at leve som en bjørn. En dag vil ingen bjørne længere blive holdt i fangenskab.”

Hjælp bjørnene i galdeindustrien:

Støt nu

Vil du vide mere