Delfiner, der optræder for turister på Bali

Virgin Holidays stopper billetsalg til delfin-underholdning

Nyheder

Virgin Holidays, et af Storbritanniens største rejseselskaber, har hidtil solgt udflugter til delfinshows – men det stopper de med fra 31. juli i år. Vi håber, at andre selskaber vil følge deres eksempel.

Over 2.000 delfiner lider i fangenskab verden over, fordi rejseindustrien, delfinarier og forlystelsesparker med optrædende delfiner har gjort dyremishandling til en indbringende milliard-industri. 

Men med Virgin Holidays beslutning er vi kommet et lille skridt tættere på en fremtid, hvor de fascinerende havpattedyr ikke længere tvinges til at leve under helt utilstrækkelige forhold for at optræde for turister.

1024162

Mange af de tricks og kunster, delfiner optræder med, er unaturlige for dem.

Vi har været en involveret i rejseselskabets endelige beslutning om at blive delfinvenlige, en proces de har opstartet i samarbejde med World Cetacean Alliance, og som Whale and Dolphin Conservation har været fortalere for. Vi er glade for at se selskabet gå foran med et godt eksempel.

Jan-Schmidt Burbach, seniorrådgiver for vores arbejde med vilde dyr, siger:

“De fleste mennesker, der vælger oplevelser med vilde dyr på ferien, gør det, fordi de er dyreelskere. De kender ikke til de lidelser, dyrene gennemgår. Det er derfor meget positivt, at Virgin Holidays vil styrke deres hval- og delfinsafarier, hvor dyrenes behov kommer i første række. Og at de vil investere i løsninger for delfiner og andre hvaler i fangenskab som for eksempel kystreservater.”

Derfor lider delfiner i fangenskab

I naturen svømmer delfiner 60-225 km om dagen med en hastighed på op til 50 km i timen, og de dykker 500-1.000 meter ned. Selv i de største bassiner har delfiner i fangenskab kun en miliontedel (0,0001 %) af den plads, de har i havet.

Bassinernes glatte sider gør det svært for delfinerne at bruge lyde og hørelsen til at navigere og kommunikere med, sådan som de gør i naturen. Vandet renses ved hjælp af klor eller filtrering, så der er ingen levende planter og fisk er i bassinerne, og kloren kan irritere delfinernes hud og øjne. Desuden stresses delfinerne ofte af støj fra for eksempel fyrværkeri og høj musik.

1024152

En delfin bliver brugt som fotorekvisit.

Håb for en delfinvenlig fremtid?

Virgin Holidays beslutning kommer kort tid efter, at Canada tidligere i år vedtog et forbud mod at holde delfiner, hvaler og marsvin i fangenskab for underholdningens skyld.

Dermed sluttede Canada sig til andre lande som Brasilien, Bolivia, Chile, Costa Rica, Indien, Luxembourg, Norge, Schweiz og Storbritannien, der også har forbudt eller kraftigt begrænset fremvisning af havpattedyr.

1021252_0

Mange delfinarier giver rutinemæssigt antibiotika og mavesårsmedicin til deres delfiner, bl.a. pga. den stress de er udsat for i fangenskab.

Vi håber, at resten af rejsebranchen vil følge Virgin Holidays gode eksempel og blive delfinvenlige.

Vær en del af det gode selskab – sig ja til at være en dyrevenlig turist:

Skriv under

Vil du vide mere