Pictured: Wild dolphins swimming

World Animal Protection bliver guide for Spies

Nyheder

Nordens største rejsekoncern har netop indgået en aftale om et samarbejde med os, så fra denne sommer er vores dyrevelfærdsguide en del af Spies' politik.

Topfoto: Mandurah Cruises

Nordens største rejsekoncern, der også tæller Ving Rejser, Globetrotter og Tjæreborg, har netop indgået en aftale om et samarbejde med os for at sikre, at dyrevelfærd fremover er endnu mere i fokus på samtlige af koncernens destinationer.

“Vi glæder os over, at en af rejsebranchens helt store spillere nu er gået all-in og fremover vil gøre brug af vores ekspertise. Det er nemlig uhyre vigtigt, at de store rejseudbydere går foran og insisterer på at være en del af løsningen,” siger kampagnemedarbejder Stephanie Kruuse Klausen, World Animal Protection Danmark.

Til gavn for både dyr og rejsende

Two orca whales swimming in the ocean with the sun setting in the background.

Spies har i flere år haft en hensynsfuld politik i forhold til oplevelser med dyr og natur på deres destinationer, men har nu i samarbejde os udarbejdet en helhedspolitik. Den betyder helt overordnet, at alle oplevelser med vilde dyr fremover sker på dyrenes præmisser i deres naturlige miljø og med dyrevelfærd i centrum.

Spies tilbyder ikke udflugter til delfinshows eller rideture på elefanter, og de vil nu også lægge ekstra vægt på at guide deres rejsende, så de er opmærksomme på ikke at snuble i de faldgruber, turister ofte støder på. Det kan f.eks. være tilbud om at klappe løver og tigre, tage selfies med vilde dyr eller betale for at se dansende aber og bjørne.

“Vi ser frem til vores samarbejde, som allerede er godt i gang. Vi er sikre på, at det vil blive til stor gavn både for vores rejsende gæster, men er også overbevist om, at det vil styrke relationerne til vores lokale samarbejdspartnere,” siger Sofie Folden Lund, kommunikations- og pressechef hos Spies Rejser. Hun fortsætter:

“Vi ser ikke aftalen som en indskrænkning, men tværtimod som en mulighed for at guide til nye spændende oplevelser. Og samtidig er det en garanti for, at de besøgende trygt og ansvarligt kan nyde dyr og natur, når de kobler af fra hverdagen og rejser ud i verden for at nyde de bedste uger på året.”

Rådgivning og inspiration til dyreoplevelser

Two orca whales swimming in the ocean with the sun setting in the background.

Foto: Bart Van Meele

Samarbejdet betyder, at vi fremover vil rådgive Spies i spørgsmål om dyr og dyrevelfærd i forhold til koncernens nuværende og kommende destinationer.

“Når Nordens største rejsekoncern indgår i det her samarbejde, vil det uden tvivl få en positiv effekt for både dyr, mennesker og natur helt ud i de fjerneste hjørner af kloden,” mener Stephanie Kruuse Klausen.

”Derudover er vores samarbejde også en oplagt mulighed for, at vi på længere sigt kan være med til at inspirere Spies til at udvikle nye oplevelser med frie dyr rundt omkring i verden. Vi opererer jo globalt og arbejder både med beskyttede hvalområder i Spanien og USA, bjørnereservater i Tyrkiet og Rumænien og elefantreservater i Thailand.”

Se vores liste over dyrevenlige rejseselskaber
 

Vil du vide mere