Økologiske smågrise nyder sommersolen på marken.

Om os

World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for bedre beskyttelse af såvel landbrugsdyr som vilde dyr. Vi arbejder for, at dyr behandles som levende væsner med følelser og individuelle behov. Vores mål er en bedre verden. For alle.

Ikoner af dyr

Vi arbejder for at skabe konkrete forandringer for dyrene – bl.a. ved at påvirke regeringer, virksomheder og forbrugere. 

Via indsatser i felten kommer vi nødstedte dyr til undsætning, og vi støtter reservater og redningscentre, hvor reddede vilde dyr kan leve et naturligt liv – og i nogle tilfælde blive rehabiliteret og genudsat i den fri natur.

Det er en gigantisk opgave at ændre den måde, vi opfatter og håndterer det vilde dyreliv og dyrelivet i landbruget på. Men vi kan nå vores mål ved at samarbejde med andre organisationer med lignende målsætninger.

Vores vision er at skabe en verden, hvor dyrevelfærd respekteres, og dyremishandling stopper.

Close-up af brunbjørn i Libearty Bjørnereservat i Rumænien

Global indflydelse

World Animal Protection er en global organisation med kontorer i 12 lande.

I omkring 50 lande er vi involveret i lokalt dyrebeskyttelsesarbejde, og vi rådgiver verdens regeringer om dyrevelfærd via FN, hvor vi er den eneste dyrebeskyttelsesorganisation med den højeste rådgivende status. Vi er involveret i en række samarbejder med EU – herunder som en del af den europæiske sammenslutning Eurogroup for Animals – og er med ved topmøder rundt omkring på kloden.

Ikon af globus med dyr på

Dyrene er altid øverst på vores agenda

Dyr er sansende og følende væsner. Det er videnskabeligt dokumenteret. Alligevel bliver de verden over gjort til produktionsenheder i fødevareproduktionen, udnyttet for deres kropsdele eller brugt som underholdning uden tanke for deres velbefindende. Det må stoppe.

I over 75 år har vi arbejdet målrettet og systematisk for at forbedre dyrs levevilkår og stoppe dyremishandling.

Tidligere var vi kendt som WSPA (World Society for the Protection of Animals). I 2014 skiftede vi navn til World Animal Protection.

Nøgledatoer:

  • 1950: The World Federation for the Protection of Animals (WFPA) bliver stiftet.
  • 1959: The International Society for the Prevention of Cruelty to Animals (ISPA) bliver stiftet.
  • 1964: ISPA står bag den første katastrofehjælpsindsats for dyr i vores organisation.
  • 1981: WFPA og ISPA bliver ved en sammenlægning til WSPA – The World Society for the Protection of Animals.
  • 2014: Vi skifter navn til World Animal Protection.

 

Se et udpluk af sidste års resultater

Direktøren for World Animal Protections thailandske kontor foran badende elefanter i elefantreservatet Somboon Legacy Foundation.

Kontakt

Vi hører gerne fra dig, hvis du har spørgsmål eller ønsker information.

En hanløve i nationalpark i Zimbabwe

Organisation og økonomi

Læs om foreningen og se vores regnskaber.

Kejser-tamarinunge i skov

Vores udgivelser

Læs om vores arbejde for dyrene i vores magasiner og rapporter.

Gris gnubber sig op af halmballe på marken.

Ofte stillede spørgsmål

Se svarene på de spørgsmål, folk oftest kontakter os med.

Close-up af jaguar

Ambassadører

Mød vores Ambassadører, der taler dyrenes sag.