En elefantflok på vandring

Anne Louise Hassing

Anne Louise Hassing

Anne Louise Hassing

Anne Louise Hassing er en dansk skuespiller og forfatter.

Hun debuterede i Nils Malmros’ film ‘Kærlighedens smerte’ (1992) og har medvirket i flere danske film- og tv-produktioner såsom ‘Idioterne’ (1998), ‘Krøniken’ (2004-2007), ‘Jagten’ (2013) og ‘Badehotellet’ (2013-2024). For sine præstationer har hun modtaget flere danske filmpriser, herunder Bodil- og Robert-prisen for bedste kvindelige hovedrolle. I 2024 udkom hun med bogen ’Balance midt i livet’, der sætter fokus på kvinder i overgangsalderen gennem hendes egen personlige og ærlige historie.

Hvorfor er dyr vigtige for dig?

Dyr har altid betydet meget for mig, og siden jeg var barn, har jeg tilbragt mange timer med min hest, mine kaniner og alskens andre dyr. Det lader mig op at være sammen med dyr, de er så rene, så kærlige og helt uden forbehold, og jeg elsker at være i deres selskab. 

Jeg har det meget svært, når dyr lider, og jeg synes, at vi “misbruger” alt for mange dyr. Det gør ondt langt ind i min sjæl. De kan ikke råbe op og fortælle, hvordan de har det, og derfor er det vigtigt for mig at være med til at gøre noget for de dyr i verden, der liderbåde husdyr, landbrugsdyr og de vilde dyr. 

Hvorfor ville du gerne være Animal Protector?

Vilde dyr ligger mit hjerte særligt nær, og det er vigtigt, at vi mennesker bliver bevidste om, at vi ikke skal bruge de vilde dyr som underholdning eller fratage dem deres naturlige omgivelser. 

Jeg er blevet Animal Protector for World Animal Protection, fordi jeg gerne vil være med til at støtte op om, at alle vilde dyr har det godt og kan udfolde deres naturlige instinkter. 

Hvilken oplevelse med et dyr har haft stor betydning for dig?

Jeg har haft så mange fine oplevelser med dyr. Men den største var nok at være med i bjørnereservatet Libearty med World Animal Protection og se bjørne på tæt hold udfolde sig i deres natur, bade og lege og klatre i træerog vide, at de er blevet reddet fra meget kummerlige kår. Det gjorde mig virkelig glad.

Instagram: instagram.com/annelouisehassing/

 
Mød vores andre Animal Protectors

Springende legesyge delfiner

Hvordan er man en Animal Protector?

For at blive Animal Protector hos World Animal Protection skal man bruge sin stemme og platform til at fremme en eller flere af vores sager og arbejde for dyrene.

Organisationen tager ikke ansvar for, hvordan en Animal Protector bruger sine penge, eller hvad personen spiser. Forholdet mellem en Animal Protector og organisationen ophører, hvis personen (efter forholdet er indgået) støtter og offentligt viser interaktion med eller udnyttelse af vilde dyr, eller promoverer pelsvarer. Forholdet kan ligeledes ophøre, hvis personen udtaler sig i groft sprog og tone på organisationens vegne.