En elefantflok på vandring

Michaela Theibel

Michaela Theibel

Michaela Theibel

Michaela Theibel er i dag Content Creator og har startet sin egen virksomhed RAN.

De seneste 10 år har hun rejst verden rundt som Content Creator og lavet forskellige modeljobs lige fra internationale Maxim Magazine til danske Naturli’. Derudover har Michaela haft sin egen hudplejeserie og har brugt timer og uger på at samle plastik fra havene med 4ocean i de tropiske oceaner. Privat bor Michaela i Skovshoved tæt på havet - som er det, der gør hende mest lykkelig.

Hvorfor er dyr vigtige for dig?

Deres enkle tilgang til livet og deres evne til at skabe glæde giver mig en følelse af, hvor vigtigt det er at sætte pris på de små øjeblikke i livet og være til stede i nuet. Når jeg er sammen med dyr, glemmer jeg uro i verden, eller hvad jeg skal nå. Jeg kan leve meget i fremtiden, men dyr og naturen får mig til at være i nuet. Der er mange grunde til, at dyr er vigtige for mig, men her var en af dem. De er bare fantastiske væsner, ren kærlighed og uden fordømmelse. Derfor har jeg også fået tatoveret poter på mit håndled og en hvalfinne på ryggen.

Hvorfor ville du gerne være Animal Protector?

Dyrs rettigheder og velfærd er meget vigtigt for mig. Dyr er levende væsner, og at de føler kærlighed og smerte er videnskabeligt bevist. Det er derfor vores ansvar at sikre, at de behandles med værdighed, kærlighed samt omsorg. Vi som mennesker har magt og indflydelse over dyrene og naturen. Jeg mener derfor, at vi har en stor forpligtelse til at bruge denne magt meget mere ansvarligt og respektere alle dyreliv. Jeg er utrolig glad for at kunne bruge min stemme og være Animal Protector for World Animal Protection.

Hvilken oplevelse med et dyr har haft stor betydning for dig?

Jeg er vokset op med hunde omkring mig, så store oplevelser med dyr er der mange af. I min barndom havde jeg en svær tid i folkeskolen, og at jeg hver dag kom hjem til vores hund, kan jeg nu se virkelig gjorde en stor forskel for min skoletid. Min barndoms hund var virkelig en elsket, trofast ven, som jeg altid glædede mig til at komme hjem til og ''fortælle'' om min dag. Det gjorde, at jeg aldrig følte mig alene med mine folkeskoleproblemer.

Instagram: instagram.com/michaelatheibel/

 
Mød vores andre Animal Protectors

Springende legesyge delfiner

Hvordan er man en Animal Protector?

For at blive Animal Protector hos World Animal Protection skal man bruge sin stemme og platform til at fremme en eller flere af vores sager og arbejde for dyrene.

Organisationen tager ikke ansvar for, hvordan en Animal Protector bruger sine penge, eller hvad personen spiser. Forholdet mellem en Animal Protector og organisationen ophører, hvis personen (efter forholdet er indgået) støtter og offentligt viser interaktion med eller udnyttelse af vilde dyr, eller promoverer pelsvarer. Forholdet kan ligeledes ophøre, hvis personen udtaler sig i groft sprog og tone på organisationens vegne.