Til skoleelever

Dyr er sansende væsner, hvilket også står i den danske dyrvelfærdslov. Dvs. at dyr ligesom os mennesker kan føle f.eks. glæde, men også negative følelser som frygt og smerte. Det sker typisk, hvis de lever under dårlige forhold, eller hvis de bliver pint eller udsat for stressende påvirkninger. 

Fordi dyrene ikke kan tale menneskesprog, kan de ikke sige fra, og for det meste har de ikke mulighed for at ændre på deres situation. Derfor træder vi i World Animal Protection til for at være deres stemme og hjælpe dem, så de får et bedre liv.

Helt grundlæggende mener vi, at alle dyr skal behandles godt og have deres naturlige behov opfyldt. Det gælder alle dyr, uanset om der er tale om vilde dyr, landbrugsdyr eller kæledyr. 

Vi mener, at alle arter er værdifulde og har lige så megen ret til at leve her på jorden som os mennesker. Det er ikke i orden, at nogle dyrearter uddør pga. os mennesker. 

Derudover er det også til vores egen fordel at sikre de forskellige arter mod udryddelse. Det er naturen, der giver os bl.a. ren luft, vand og sund jord, hvor vi kan dyrke fødevarer. En sund natur beskytter os også mod klimaforandringer, og mod at der kommer flere og større naturkatastrofer.

I naturen er de forskellige planter, dyr, svampe, bakterier osv. afhængige af hinanden. Derfor kan udryddelsen af én art få konsekvenser for mange andre planter og dyr, og det truer naturens sundhed.

Et eksempel er elefanter, som nogle gange bliver kaldt ’naturens gartnere’. Elefanter former landskabet omkring sig ved at hive træer op og grave efter vand med deres snabler og stødtænder. Gennem deres afføring spreder de frø over store områder. Det er med til få nye planter, buske og træer til at vokse op, og på den måde bliver der skabt ny natur, der kan give ly, mad og vand til mange mindre dyrearter.

Det kan der være forskellige grunde til, men mange vilde dyr er truet af udryddelse, fordi de mister deres levesteder i naturen. Det sker, når mennesker f.eks. rydder skov for at dyrke marker eller bygge huse. 

Når dyrene har mindre og mindre plads at leve på, kan der opstå konflikter, fordi dyrene kommer tættere på mennesker i deres jagt efter føde. Det kan få mennesker til at skyde dem, fordi de er bange for dyrene (det gælder typisk store rovdyr), eller fordi de mister afgrøder (planteædende dyr bevæger sig f.eks. ind på dyrkede marker eller i plantager for at spise).

En anden stor trussel mod mange vilde dyr er, at mennesker jager dem. Krybskytter dræber elefanter, næsehorn og tigre for at få fat i deres stødtænder, horn og skind, som kan sælges for mange penge. Andre vilde dyr indfanges fra naturen eller avles under elendige forhold i fangenskab, fordi man bruger deres kropsdele som ingredienser i traditionel asiatisk medicin (f.eks. galde fra bjørnes galdeblærer, løve- og tigerknogler og skæl fra skældyr), eller fordi dyrene kan sælges som kæledyr (f.eks. gråpapegøjer, arapapegøjer, oddere, stjerneskildpadder og kongepytoner).

Som udgangspunkt mener vi, at vilde dyr bør beskyttes i naturen, hvor de hører til – ikke holdes og avles i fangenskab. 

Dog kan der være tilfælde, hvor det er nødvendigt med avl i fangenskab for at forhindre en art i at uddø. Her kan zoos spille en vigtig rolle ved at avle på udryddelsestruede dyr, hvis de samtidig har fornuftige planer for, hvordan dyrene kan sættes ud i naturen og beskyttes der.

Det er dog vigtigt, at dyrenes fysiske og adfærdsmæssige behov så vidt muligt bliver mødt i fangenskab, og det sker desværre langt fra i alle zoos. I mange zoologiske haver verden over lever dyrene på for lidt plads, og de har ikke nok at foretage sig. Når de ikke kan få afløb for deres naturlige instinkter, bliver de stressede og frustrerede.

Landbrugsdyr bør ligesom alle andre dyr have deres naturlige behov opfyldt og mulighed for at udføre deres naturlige adfærd. 

De skal alle have god plads til at bevæge sig, naturligt lys og frisk luft. Derudover har de forskellige dyr hver deres behov – her er nogle eksempler:

• Høner har brug for at kunne skrabe, støvbade, strække vingerne, sove på siddepinde og have normalt socialt samvær med hinanden.
• Grise har brug for at rode og grave, undersøge omgivelserne og være sociale med andre grise. Avlssøer har desuden behov for at bygge rede (typisk i halm) og for at kunne tage sig naturligt af deres pattegrise.
• Køer har brug for at komme på græs om sommeren, for at være sociale med hinanden og for at kunne tage sig naturligt af deres kalve.

Derudover bør man stoppe med at foretage indgreb, der er smertefulde for dyrene. Det drejer sig f.eks. om at halekupere og klippe tænder på pattegrise, at afhorne kalve og at klippe næb på ænder og kyllinger. 

Når det gælder landbrugsdyr, kan man købe kød, æg og mælkeprodukter (f.eks. mælk, ost og yoghurt) fra dyr, der har haft et godt liv. Her skal man kigge efter økologiske og frilandsprodukter. Man kan også spise mindre kød, for hvis der bliver solgt mindre kød, vil der blive opdrættet færre dyr i landbruget. 

Når det gælder vilde dyr, er det for os danskere særligt vigtigt at tænke os om, når vi er på ferie. Her bør vi sige nej til at se vilde dyr optræde, ride på dem, klappe dem eller tage selfies med dem. I stedet kan vi vælge kun at se vilde dyr i naturen, beskyttede reservater eller andre steder, hvor de lever under så naturlige forhold som muligt.

På ferien bør man også undersøge dyrenes forhold, hvis man vil ud at ride på kameler eller heste, eller hvis man vil en tur i hestevogn. Som minimum bør dyrene have mulighed for at stå i skyggen, drikke vand og få hvile, og de bør ikke se underernærede ud eller have sår eller bare pletter i pelsen. Man kan også spørge ind til, hvor mange timer de arbejder om dagen.

Læs vores 10 gode råd til en dyrevenlig ferie

Det allerbedste for vilde dyr er at leve i deres hjem i den fri natur. Nogle gange kan det dog ikke lade sig gøre. Hvis dyrene i mange år har været holdt i fangenskab, kan de ofte ikke længere klare sig selv uden hjælp fra mennesker, der sørger for, at de får nok mad og er beskyttet mod farer. 

Nogle vilde dyr får kroniske sygdomme (dvs. sygdomme, som de har resten af livet) efter at have levet længe i fangenskab, f.eks. hvis de ikke har fået godt nok foder med de rette næringsstoffer. Hvis det er tilfældet, kan de have brug for medicin resten af deres liv.

Andre dyr, der har været brugt til at underholde mennesker, får så store skader, at de for altid har brug for hjælp fra mennesker. Her er nogle eksempler:

Bjørne i Pakistan risikerer at blive indfanget fra naturen som små unger, så de kan bruges som dansebjørne eller til at kæmpe mod hunde. For at de ikke skal være til fare for mennesker, får de ofte hevet deres hjørnetænder og kløer ud. I bjørne-hundekampene mister nogle bjørne synet pga. hundebid. 

Elefanter, der i årevis er blevet brugt til elefantridning eller i shows kan blive så slidt, at de har kroniske smerter i ryg eller knæ. Hvis de har gået meget på asfalt og beton, får de ofte også slemme fodskader.

De fleste af disse dyr kan heldigvis få et godt liv i reservater med den rette pleje og omsorg. I det bjørnereservat, vi finansierer i Pakistan, er der f.eks. indrettet et særligt område for handicappede bjørne.

Den bedste form for fangenskab er, når dyrene lever i omgivelser, der så vidt muligt ligner deres hjem i naturen, hvor de har mulighed for at udfolde deres instinkter og får opfyldt deres naturlige behov. Det kan f.eks. være behovet for at bevæge sig frit omkring på store områder, søge efter føde og socialisere med artsfæller (hvis der er tale om flokdyr).

Dårligt fangenskab er, når dyrene lever under unaturlige forhold og ikke har mulighed for at udføre deres naturlige adfærd. Det kan f.eks. være, hvis de lever i små bure eller holdes i lænker. Det er også dårligt fangenskab, hvis dyrene bliver mishandlet, ikke får nok at spise, ikke har adgang til rent vand, ikke kan søge ly for vind og vejr og ikke får dyrlægebehandling, når de har brug for det.

Det kan også være, at dyrene tvinges til at optræde eller være i tæt kontakt med en masse fremmede mennesker, sådan som det f.eks. er tilfældet med elefanter, der bruges til elefantridning og elefantbadning, eller tigre og aber, som turister kan tage selfies med. Det er stressende for dyrene, og de bliver typisk holdt under streng kontrol med brutale træningsmetoder for at sikre, at de ikke angriber eller skader de mennesker, de kommer i kontakt med.

Se de 10 typer turistattraktioner, hvor vilde dyr lider mest

Hvis man ikke har forstand på, hvordan vilde dyr opfører sig naturligt, kan det være svært at se, om de mistrives i fangenskab. Men man kan kigge efter, om de udviser tvangspræget adfærd (også kaldet stereotyp adfærd eller stereotypier), hvilket udelukkende ses hos i dyr i fangenskab. Tvangspræget adfærd er, når dyret gentager den samme bevægelse igen og igen. Det kan bl.a. være:

• at rokke frem og tilbage på stedet
• at svaje med hovedet fra side til side
• at bevæge sig hvileløst rundt i cirkler eller langs et hegn.

Nogle former for tvangspræget adfærd fører til, at dyrene skader sig selv. De kan f.eks.:

• bide deres poter til blods
• gnubbe hovedet mod burets tremmer, så de gnider pelsen af og får sår
• bide i tremmerne (eller i bassinkanten, hvis der er tale om delfiner og andre hvaler), så de knækker tænderne eller slider dem ned.

Den tvangsprægede adfærd kan være et tegn på traumatiske oplevelser, stress, kedsomhed eller frustration.

Nogle vilde dyr i fangenskab bliver også unaturligt aggressive, bl.a. fordi det er stressende for dem at være presset sammen på for lidt plads, måske ovenikøbet sammen med artsfæller de ikke er i familie med. Det fører til slagsmål, hvor dyrene skader hinanden.

Ja, det har de uden tvivl. Selvom vilde dyrs behov kun fuldt ud opfyldes i den fri natur, er reservater den bedste løsning for de dyr, der ikke kan genudsættes i det fri.

I reservater har dyrene typisk mere plads end i andre former for fangenskab, de lever i mere naturlige omgivelser og har mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. Flokdyr får lov til at være sammen med deres artsfæller, og solitære dyr – dvs. dyr, der lever alene i naturen – får mulighed for at holde afstand til andre.

Dog skal man være opmærksom på, at der findes steder i bl.a. Thailand, som har fundet ud af, at det er en god reklamefidus at kalde sig et reservat, selvom de ikke er det. Hvis et sted tilbyder fysisk kontakt mellem de besøgende og dyrene (f.eks. at ride på eller vaske elefanter, tage selfies med vilde dyr eller made tiger- og løveunger med sutteflaske), er der sandsynligvis ikke tale om et ægte reservat.

Nej, det gør vi ikke. Vilde dyr hører til i naturen, ikke i fangenskab som underholdning for mennesker. Dyrene kan ikke få deres naturlige behov opfyldt i cirkus, hvor de fragtes i små vogne, lever på al for lidt plads og optræder i små maneger omgivet af larm og fremmede mennesker.

I Danmark har vi været med til at lægge pres på politikerne, så de i 2018 blev enige om at forbyde elefanter og andre vilde dyr i danske cirkus. Det gjorde vi bl.a. ved at indsamle 50.000 underskrifter fra danskere, der ville have indført et forbud. I 2020 flyttede de sidste fire danske cirkuselefanter ind i et stort elefantanlæg i Knuthenborg Safaripark, hvor de i dag lever et langt mere naturligt liv.

Vi kan ofte se en meget stor ændring. Det kan tage lidt tid for et dyr, der hele sit liv har levet i fangenskab, at vænne sig til sin nye frihed. Men efterhånden som dyret falder til i de nye omgivelser, sker der en forvandling med dem.

Vi støtter bl.a. reservater for reddede bjørne og elefanter, og her ser vi, hvordan dyrene begynder at genopdage mere og mere af deres naturlige adfærd. For elefanters vedkommende kan det bl.a. være at støv- og mudderbade, mens det for bjørnes vedkommende kan være at klatre i træer og gå i hi om vinteren.

Når dyrene bliver trygge ved deres artsfæller i reservatet, begynder de også at socialisere og nogle gange lege med hinanden. Og de dyr, der var nervøse og aggressive ved ankomsten til et reservat, begynder at blive rolige og virke veltilpasse.

Vi forstår godt fascinationen af vilde dyr og lysten til at opleve dem. Det kan man også sagtens gøre, så længe det foregår på dyrenes præmisser. På foto- eller hvalsafarier kan man se dyrene leve i naturen, hvor de hører til, eller man kan besøge reservater, hvor dyrene lever et så naturligt liv som muligt. 

Blot er det vigtigt at vise respekt for dyrene og holde god afstand til dem, så man ikke stresser eller forstyrrer dem. Af samme grund bør man heller ikke lokke dyrene til sig med mad, men blot lade dem gøre det, der nu engang falder dem naturligt.

Fordi vi er en global organisation, foregår meget af vores arbejde ude i verden. Vi sætter ind der, hvor vi kan beskytte flest mulige dyr fra at lide. 

Noget af dette arbejde kommer naturligvis også danske dyr til gode, f.eks. når vi kæmper for bedre forhold for landbrugsdyr. Vi har også indsatser for at hjælpe vilde dyr, der bliver udnyttet i Danmark – som f.eks. da vi var med til at lægge pres på politikerne, indtil de forbød elefanter og andre vilde dyr i cirkus.

Eksempler på vores arbejde:

• Vi hjælper dyr i nød, f.eks. ved at redde bjørne og elefanter fra et usselt liv i fangenskab eller sørge for foder og dyrlægebehandling til dyr, der fanges i naturkatastrofer.
• Vi samarbejder med virksomheder om at skabe bedre dyrevelfærd. Bl.a. hjælper vi svine- og fjerkræsproducenter med at give dyrene bedre leveforhold (herunder mere plads og mulighed for at udføre naturlig adfærd), og vi får rejseselskaber til at stoppe udflugter til steder, hvor vilde dyr bliver mishandlet.
• Vi påvirker regeringer til at forbedre deres dyrebeskyttelseslovgivning, og vi rådgiver organisationer som FN og EU om dyrebeskyttelse.

På det danske kontor består vores arbejde i høj grad i at oplyse om, hvorfor det er vigtigt at beskytte dyr, og i at samle penge ind til vores indsatser for at hjælpe dyr overalt i verden. 

Desværre har vi ikke mulighed for at rykke ud og gribe ind over for enkeltstående sager med dyrplageri i Danmark. Man kan derfor ikke ringe til os, hvis man ser et dyr blive mishandlet. 

Hvis man ser et dyr i Danmark blive mishandlet, kan man ringe til Dyrenes Beskyttelse. De har folk, der kan undersøge sådanne sager.

Der kan være forskellige grunde til, at mennesker ikke udviser respekt over for dyr eller mishandler dem. Ofte skyldes det ikke, at disse mennesker er onde. Herunder kan du se nogle af de hyppige årsager til, at dyr bliver udsat for lidelse af mennesker.

Økonomi

I mange udviklingslande har fattige mennesker ikke de store muligheder for at tjene penge. For dem kan udnyttelse af vilde dyr være dét, der giver dem en indtægt, så de kan forsørge sig selv og deres familier. Det kan f.eks. være ved at: 

• holde vilde dyr i fangenskab og tvinge dem til at underholde turister
• at indfange vilde dyr og sælge dem som eksotiske kæledyr
• at dræbe vilde dyr, så de kan sælges som mad, som ingredienser til traditionel asiatisk medicin, eller så deres pels og tænder kan sælges som pyntegenstande.

Man bør hjælpe disse mennesker med at finde en anden levevej, hvor de ikke behøver at mishandle eller dræbe dyr.

Uvidenhed

Mange mennesker, der mishandler dyr, ved ikke bedre. De er ikke klar over, at dyrene kan føle frygt og smerte, og de tænker ofte ikke over, at det er forkert at behandle dyrene sådan. 

Mange turister støtter også op om dyremishandling, fordi de ikke ved, at dyrene lider, når de køber billet til aktiviteter som elefantridning, delfinshows og selfies med tigre eller andre vilde dyr.

Man bør sætte ind med oplysning og uddannelse, så disse mennesker lærer, at dyr skal behandles med respekt og skånes for unødige lidelser, og at de ikke kan få deres behov opfyldt i fangenskab.

Frygt

Mange steder i verden bliver hunde meget brutalt behandlet, fordi mennesker er bange for, at de kan smitte med sygdomme som rabies (hundegalskab). Det kan få både regeringer og privatpersoner til at mene, at masseaflivninger af hundene er den nemmeste løsning. Ofte foregår disse aflivninger med metoder, hvor hundene lider, herunder langsomt virkende gift, gasning og slag med køller.

Man bør vaccinere hundene mod rabies, da det er den mest effektive metode til at udrydde sygdommen. Samtidig kan man sætte ind med andre tiltag som at sterilisere og kastrere gadehunde, så der ikke fødes uønskede hvalpe, og man kan oplyse mennesker om, hvordan hunde bør behandles, og hvordan man undgår hundebid.

Hverken fattigdom eller kultur kan retfærdiggøre, at man mishandler andre levende væsner. Det er aldrig i orden at pine dyr – uanset årsagen.

Vi kan dog hjælpe disse mennesker med at få en anden indtægtskilde, så de kan tjene penge, uden at det går ud over dyrene. 

Eksempler:

• I Indien, Grækenland og Pakistan har vi med stort held hjulpet tidligere ejere af dansebjørne med at blive cykeltaxachauffører, fragtmænd eller butiksejere. Til gengæld har de overgivet deres bjørne til beskyttede reservater.
• I Thailand har flere af de elefantvenlige lejre og reservater, vi støtter, tilbudt mahouter (elefantførere) arbejde med at passe elefanterne – typisk med langt bedre forhold, end da de arbejdede i elefantridningslejre.

Vi ser heldigvis hele tiden fremskridt i vores arbejde. Det er et langt, sejt træk at gøre verden til at bedre sted til dyr, og det kan ofte være to skridt frem og et tilbage. Men selvom det nogle gange kan virke som en meget stor opgave, viser vores mange sejre for dyrene, at indsatsen kan betale sig.

Se nogle af vores seneste resultater og større milepæle her

Du må gerne bruge nedenstående billeder i din opgave eller præsentation i forbindelse med skolearbejde.

Bjørnen Gheorghe levede i 11 år i Onesti Zoo i Rumænien. I 2013 blev han reddet og bragt til bjørnereservatet, vi støtter i landet.

To bjørne bjørne slås for sjov. De er blevet reddet fra dårlige forhold i fangenskab og lever nu i bjørnereservatet, vi støtter i Rumænien.

En elefantunge i Thailand bliver trænet med brutale metoder, så den kan bruges til elefantridning og -shows.

Denne elefant har fået et godt liv i den tidligere elefantridningslejr Following Giants, som vi har hjulpet med at omdanne sig til et elefantvenligt fristed. Nu betaler turisterne for at se elefanterne leve et mere naturligt liv i stedet for at ride på dem.

Mange steder i verden udnyttes tigerunger til at tjene penge. Turister kan betale for at made ungerne med sutteflaske og få taget et billede med dem. Billedet her er fra en sydafrikansk tiger- og løvefarm. 

Ved turistattraktioner i Thailand holdes tigre i fangenskab under elendige forhold, for at turister kan klappe dem og tage selfies med dem.

I det industrielle landbrug over hele verden holdes millioner af søer (hungrise) fastspændt i farebøjler, når de føder deres pattegrise og i ugerne derefter. Soen kan knap nok bevæge sig og kan ikke tage sig naturligt af sine unger.

Grise har brug for god plads og halm til at rode, grave og bygge rede i. 

Her i Kenya – og mange ander steder i verden – er hunde i fare for at blive dræbt, fordi mennesker frygter, at de smitter med rabies. Ved at vaccinere hundene mod rabies, kan vi både beskytte dem mod sygdommen og sikre dem mod at blive slået ihjel.

Et kuld hvalpe har søgt ly i et hul i en mur, mens deres mor bliver vaccineret mod rabies.