Grise
Søer holdes fastspændt af metalbøjler i ugevis, og massevis af søer og pattegrise dør pga. de dårlige forhold, de lever under.
Hvert år producerer landbruget på globalt plan mere end 70 mia. dyr. To tredjedele af dyrene lever under dybt kritisable forhold i den industrielle produktion.
Alene i Danmark tilbringer over 200 mio. grise, køer, høns og kyllinger hele deres liv i lukkede stalde.
Alt for mange dyr er presset sammen på alt for lidt plads, og fokus er på stadig hurtigere vækst og større produktion – ikke på dyrenes naturlige behov og adfærd.
Søer holdes fastspændt af metalbøjler i ugevis, og massevis af søer og pattegrise dør pga. de dårlige forhold, de lever under.
De fleste køer holdes på stald året rundt. De går på fugtige betongulve og spalter, som giver klovproblemer og halte køer.
Turbokyllinger er fremavlet til at vokse så unaturligt hurtigt, at de knapt kan gå, og deres hjerte kan sætte ud.
En dansk avlsso kan stå fastspændt i op til en femtedel af sit voksne liv.
Næsten alle danske pattegrise får kuperet halen uden bedøvelse, da de ellers bider i hinandens haler pga. kedsomhed og frustration.
Tæt på en halv million malkekøer tilbringer hele deres liv i stalden og kommer aldrig på græs.
Over 40.000 tyrekalve om året sendes med lange, opslidende dyretransporter til udlandet.
Så godt som alle slagtekyllinger i Danmark er turbokyllinger, der vokser så hurtigt, at det kan give dem organsvigt og dødt brystvæv.
Størstedelen af kyllingerne kan ikke gå normalt, når det er tid til at slagte dem, pga. deres hastige vækst.
Der skal være færre dyr i landbruget, og der skal ikke opføres nye industrifarme. Omlægning til en mere plantebaseret produktion vil give et mere bæredygtigt landbrug med plads til at give dyrene bedre forhold.
Dyrene skal have god plads i stalden, adgang til det fri og mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. Der skal avles efter kyllinger, som vokser mere naturligt, og søer, der får færre pattegrise pr. kuld.
Vi skal stoppe med at importere soja til dyrefoder, så vilde dyr ikke mister deres levesteder, blot for at industridyr kan proppes med proteinrigt foder.