Klima-forandringer
STOP LANDMISBRUGET
Kloden brænder
Klodens vilde dyr kan ikke nå at tilpasse sig de ændrede forhold som følge af tørker, ekstrem nedbør mm.De globale gennemsnitstemperaturer er steget 1,1 grad siden 1850.
En stor del af klimaforandringerne skyldes det industrielle landbrug, hvor milliarder af dyr konstant skal yde mere. Selv hvis vi stopper med at brænde kul, olie og gas af i morgen, vil temperaturen stige yderligere ca. 1 grad frem mod år 2100, medmindre vi omlægger vores fødevareproduktion.
Fødevaresystemet er en kæmpe klimasynder
Amazonasregnskoven og andre uerstattelige naturområder ryddes for at skabe plads til græs- og sojamarker til brug i kødproduktionen. I dag er afskovning den tredjestørste årsag til global opvarmning.
Samtidig udleder køerne, grisene, kyllingerne og de andre dyr i det industrielle landbrug store mængder drivhusgas i atmosfæren.
De stigende temperaturer giver nye, ekstreme vejrmønstre. Vilde dyr bliver ofre for voldsomme naturkatastrofer eller dør, fordi de ikke kan tilpasse deres levevis til det ændrede klima.
Stop klimakatastrofen
Klimaforandringer truer verdens vilde dyreliv i en hidtil uset skala. Det industrielle landbrug er en af de største drivkræfter bag klimaforandringerne.
Med din underskrift kan du vise politikerne, at du kræver en ny retning for landbruget.
Fire gode grunde til at skrive under:
01
Soja rydder regnskov
Regnskoven er ikke blot hjem for milliarder af vilde dyr – den fungerer også som ’jordens lunger’ ved at optage og holde på store mængder CO2. Men når skoven ryddes, frigives al den CO2, som træerne har oplagret.
Ofte bliver skoven ryddet til fordel for sojamarker. Hver år importerer Danmark 1,7 mio. ton soja – heraf 1,4 mio. ton fra Sydamerika – for at fodre dyrene i landbruget. Blot for at dyrke soja nok til de danske dyr er der brug for et område på størrelse med Sjælland, Falster og Langeland.
EU’s nye afskovningsforordning betyder ganske vist, at man fra den 30. december 2024 ikke må importere soja fra afskovede områder, og det er et stort skridt i den rigtige retning. Men soja dyrkes ofte på jord, som tidligere har været brugt til kvægdrift, hvorefter kvægdriften skubbes videre ind i skoven, der så bliver ryddet. Dermed er den ‘afskovningsfri’ soja stadig indirekte med til at forårsage afskovning.
Læs mere i høringssvaret fra os og en række andre organisationer >>
02
Drivhuseffekten
En stor del af den globale udledning af metan, CO2 og andre drivhusgasser stammer fra køer, grise, kyllinger og andre dyr i det industrielle landbrug. Alene Danish Crowns produktion af grise udleder, hvad der svarer til CO2-udledningen fra 2,5 mio. biler.
På verdensplan udleder landbruget og dets dyr flere drivhusgasser end alle verdens biler, tog, fly og skibe til sammen. Den store mængde drivhusgasser i atmosfæren får temperaturen til at stige, så klodens klima ændres.
03
Naturkatastrofer
En stor del af den globale udledning af metan, CO2 og andre drivhusgasser stammer fra køer, grise, kyllinger og andre dyr i det industrielle landbrug. Alene Danish Crowns produktion af grise udleder, hvad der svarer til CO2-udledningen fra 2,5 mio. biler.
På verdensplan udleder landbruget og dets dyr flere drivhusgasser end alle verdens biler, tog, fly og skibe til sammen. Den store mængde drivhusgasser i atmosfæren får temperaturen til at stige, så klodens klima ændres.
04
Varme dræber dyr
Mange dyr kan ikke overleve i naturen, hvis der sker for store ændringer i klimaet. Isbjørne og pingviner er truet af de stigende temperaturer, der får havisen til at smelte. Reptiler og insekter er i fare for at dø, fordi deres nervesystemer, blodkar og fordøjelse tager skade ved ekstrem varme. Havfugle, fisk og havpattedyr som hvaler, søløver, oddere og hvalrosser kan miste livet, når temperaturen i havene stiger.
Klimaforandringer er et kæmpe problem for naturen og de dyr, der lever i den. Men det er kun mennesker, der kan bremse forandringerne og dermed beskytte planetens skrøbelige økosystemer og deres beboere.
PROBLEMET I TAL
12-20 %
af den samlede udledning af drivhusgasser skyldes, at regnskoven ryddes.
Over 1,4 mio. ton
Så meget soja importerer Danmark hvert år fra Brasilien og andre steder i Sydamerika..
Over 14,5 %
af de drivhusgasser, der udledes på verdensplan, stammer fra landbruget og husdyrproduktionen. Det er mere end alle verdens biler, tog, fly og skibe udleder til sammen.
Sådan vil vi stoppe den onde cirkel
FÆRRE DYR I LANDBRUGET
Det industrielle landbrug skal producere mindre kød og i stedet flere planter til menneskeføde. Med færre dyr vil klimaforandringerne blive bremset, og der vil være plads til at give dyrene bedre leveforhold.
MERE GRØNT OG MINDRE KØD
Et landbrug, der dyrker planter til mennesker, optager kun en sjettedel af det areal, der i dag bruges til at dyrke dyrefoder. Vi forsøger at påvirke regeringer, virksomheder og forbrugere til at ændre kurs.
NATUREN SKAL SIKRES
Vi kæmper for bedre lovmæssig beskyttelse af regnskoven og andre naturområder, så det bliver forbudt at rydde unik natur for at skabe plads til græsningsarealer og sojamarker.