Mathilde Norholt

Alt levende har en sjæl

“Jeg var en giga-carnivor (kødspiser) som ung og barn”, siger Mathilde Norholt med et udtryk, der i et kort øjeblik veksler mellem skyld og kontant selverkendelse.

I dag arbejder skuespilleren, moren og manusforfatteren knaldhårdt på at droppe kødet og blive ‘full blown veganer,’ som hun selv udtrykker det.
Og det er først og fremmest på grund af den manglende dyrevelfærd.

“I første omgang er det for dyrene. Det er den altovervejende faktor. Jeg er en af dem, der dybt ind i marv og ben tror på, at alt levende har en sjæl, en energi eller en frekvens.
Dét der slog hovedet på sømmet, var dokumentarfilmen ‘Earthlings’ (amerikansk film om menneskers behandling af dyr og natur. Red.) som Joaquin Phoenix har indtalt. Jeg blev ret rystet, da jegt så den, og det for alvor gik op for mig, hvordan vi behandler dyr, og det ændrede faktisk det hele for mig.”

Kun øko på hylden

Det var i starten af 2016, da Mathilde var på optagelse i Sverige i forbindelse med en VIAPlay-serie, og på resten af optagedagene levede hun af Quorn, salat og kartofler, siger hun med et stort smil.

Selvom hun har været veganer i perioder, definerer hun i dag sig selv som flexitar, og  forsøger at minimere sit kødindtag til et måltid cirka hver fjerde dag. Så der er stadig har et par forhindringer på vejen mod et hundrede procent vegansk køleskab.
Den største hedder Polly, og er fire år gammel:

“Jeg har mælk på hylden, fordi min datter drikker mælk. Men jeg køber kun økologisk, og så kan jeg delvist tilgive mig selv, fordi øko-dyrene jo har haft et bedre liv.”

En lille kødpige

“Polly fik vegansk kost i vuggestuen, men så viser det sig pludselig, at jeg nok har fået en lille kødpige, der blev ked af, at hun ikke kunne få spegepølse, når de andre fik. Så min søde eks-mand og jeg har valgt, at hun selv bestemmer. Jeg tror, det er ret vigtigt at tage det i hendes tempo,” mener Mathilde, der oplever, at hverdagens realiteter ofte støder sammen med de høje idealer.

“Samvittighedsmæssigt og ideologisk gad jeg godt være full blown veganer. Men jeg har ikke overskuddet til det lige nu, så det er meget styret af omstændighederne og min datter: Når jeg har været til tre møder på en dag, og der venter rengøring og rod derhjemme, og der er en eks-mand at koordinere med, og man skal hente og bringe, og hun er træt, så må jeg ærligt indrømme, at det ikke er hver eneste gang, jeg orker at lave to forskellige retter.
Hun smiler lidt forpustet.

Fisk i vin

“Det sker bare ikke altid… Min eks er mere loose i det, men han laver til gengæld en fantastisk Daal (indisk vegetabilsk linseret. Red.), og selvom vores datter ikke er helt vild med stærk mad, så er jeg sikker på, at det kommer. Den eneste regel vi har, er, at man skal smage på det hele. Så må man godt spise krydderboller resten af aftenen, hvis man har smagt på det, der bliver serveret,” siger Mathilde Norholt, der ud over den pressede hverdag og det manglende overskud, oplever en anden barriere:

“Man skal virkelig til at læse varedeklarationer, hvis man vil gå hele vejen. Særligt hvis man køber en færdigret. Alle de ting der er i… Og så kan jeg godt lide mælkechokolade, men enten skal man være heldig at finde en vegansk, eller gå over til mørk chokolade. Det er meget detaljerne, jeg lægger mærke til. Vin for eksempel. Der er nok ikke mange, der ved, at der kan være fisk i vin, fordi den kan være filtreret gennem fiskeben, eller at der er mælkeproteiner i tandpasta.

Jeg kan sagtens leve uden ost og mælk, men der er nogle helt bestemte ting, jeg virkelig ville have svært ved at undvære. For eksempel æg og honning. Uhm, det er en total nydelse for mig.”

Vegansk cola diæt

Når man spørger Mathilde hvilke fordomme hun møder, når hun smider veganer-kortet på bordet ved at trække en hummus med salat fremfor bøf med løg, melder hun om blandede reaktioner:

“Det er blevet lettere – i dag er der ingen, der blinker, hvis man vil have en latte med havremælk.
“På den anden side er der ældre familiemedlemmer både i min egen og eks’ens familie, der kigger ret uforstående, når man kun snupper salat og kartofler på sin tallerken, og undgår kødet. Det regnestykke går ikke rigtig op i deres hoveder. Og så har de hørt nogle af de frygtelige vandrehistorier om veganske forældre, der har fået frataget deres børn, fordi de ikke fik noget næring.”

“Det de glemmer, er at Coca Cola og chips faktisk er vegansk, men det er garanteret ikke sundt at leve på sådan en diæt. Lad os i stedet tale om alle de mange muligheder der er med bønner, linser og hummus samt alt muligt andet plantebaseret med sunde proteiner.

“De fordomme jeg møder, kommer ofte fra folk, der ikke ved nok, eller som ikke har de rigtige informationer. Når jeg fortæller folk, at de spiser hurtigt voksende burkyllinger, der har levet et elendigt liv, når de køber det billigste i køleboksen, så tror de ikke på det. Det har de svært ved at rumme i deres hoveder, siger Mathilde Norholt, med et smil i øjenkrogen, mens hun understreger, at hun ikke har lyst til at omvende folk, men gerne vil både oplyse og debattere, hvis hun bliver spurgt:

“Som det er nu, er jeg ‘kun’ flexitar, og ikke fuldblods veganer. Det betyder så også, at jeg ikke har det grønne kort til at missionere. Endnu.”