Påskemuffins
#MereGrøntMindreKød
Opskrift og foto fra madbloggen Micadeli.
Små lækre påskemuffins lavet med gulerødder og nødder – og en lækker cremet smørcreme ala frosting med syrlig citron.
En skøn opskrift til påskefrokost og påskeferien 🐣
Instagram: https://www.instagram.com/micadeli_/
Website: https://micadeli.dk/
Ingredienser
Muffins:
- 3 dl. mel
- 1,5 dl. sukker
- 3 tsk. bagepulver
- 1/2 tsk. salt
- 1,5 dl. havremælk (eller andet plantemælk)
- 1 dl. neutral olie
- 1 dl. creme fraiche eller yoghurt, evt. vegansk version
- 2 gulerødder
- 1 tsk. kardemomme
- 2 tsk. vaniljesukker
- 50g. nødder (kan udelades)120 g. kikærter, kogte (ca. 1/2 dåse)
Frosting:
- 150g. smør eller plantesmør, blødt
- 100g. flormelis
- 1 spsk. citronsaft + skal
- 1 tsk. vaniljesukker
- 150g. flødeost (jeg brugte vegansk creme cheese)
- Evt. små påskeæg til toppen (valgfrit)
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 200ºC almindelig varme.
- I en skål røres mel, sukker og bagepulver sammen. Tilsæt salt, havremælk, neutral olie og creme fraiche (eller yoghurt).
- Riv gulerødderne på et rivejern og hæld med op i dejen sammen med kardemomme, vaniljesukker og hakkede nødder. Vend dejen godt sammen og fordel i muffinsforme til dejen når op til kanten.
- Bages i 20-25 min til de er flotte gyldne over det hele. Hold øje med dem efter 20 min og stik gerne i dem, så du kan se, om de er færdige. Mine muffins skulle have cirka 22 min. Lad dem køle helt af bagefter.
- Frosting: I en skål tilsættes smørret i mindre tern. Sørg for at smørret har stuetemperatur (det må ikke være for koldt). Pisk med en elpisker til smørret er helt cremet og blødt.
- Tilsæt flormelis, citronsaft + skal og vaniljesukker og pisk igen.
- Tilsæt flødeost (eller vegansk creme cheese) som også har stuetemperatur ligesom smørret. Pisk blandingen igen til en ensartet smørcreme. Smag den til og tilsæt mere citron, hvis du synes. Sæt på køl indtil servering.
- Kom frostingen i en sprøjtepose med en stjerne tylle og pynt alle muffins. Pynt evt. også med små påskeæg på toppen.
Mine tips til påskemuffins:
- Creme fraiche/yoghurt: Til dejen tilsatte jeg 1 dl. creme fraiche (jeg brugte en vegansk version, men alle typer creme fraiche kan bruges!). Og her kan du også sagtens bruge en rest neutral yoghurt.
- Kardemomme: Jeg tilsatte også 1 tsk. kardemomme til dejen, som jeg synes er super lækkert sammen med gulerødder og nødderne. Men kardemomme kan sagtens udelades eller erstattes med ekstra vanilje.
- Nødder: Jeg brugte 50g. samlet en blanding af valnødder og hasselnødder. Men alle slags nødder kan bruges, og de kan også sagtens helt udelades.
- Smørcreme/frosting: Sørg for at smørret har stuetemperatur (det må ikke være koldt), og pisk det med en elpisker til smørret er helt blødt. For ellers kan din smørcreme skille og blive meget grynet. Tilsæt først herefter de andre ingredienser og pisk igen.
- Citron: Det er meget forskelligt, hvor meget citron der skal i frostingen. Det er alt efter smag og behag! Jeg elsker citron, så jeg tilsatte skallen fra 1 hel øko citron + cirka 1 spsk. saft. Men start med det halve og smag til undervejs, så den rammer dine smagsløg!
Opskrift og foto fra madbloggen Micadeli