En fanget tigerunge i Sri Racha Tiger Zoo, Thailand

Underholdning med vilde dyr

Hjælp dem nu

Elefant i vandbassin med turist på ryggen

Problemet

  • Efterspørgslen på elefantridning, delfinshows, tigerselfies og andre typer underholdning med vilde dyr medfører store lidelser for dyrene.
  • Alene i turistindustrien holdes omkring en halv million vilde dyr i fangenskab.
  • Ofte tages dyrene fra deres mødre som unger og bliver udsat for fysisk og mental mishandling for at gøre dem føjelige.
  • Dyrene trænes med brutale metoder for at lære dem at bære rundt på turister, posere på selfies eller udføre unaturlige tricks.
  • De vilde dyr holdes i trange bure, små bassiner eller står lænket det meste af tiden. De kan ikke følge deres naturlige instinkter, hvilket fører til stress og frustration.

To elefanter nyder vandet

Løsningen

  • Vi oplyser turister om den mishandling, dyrene udsættes for og får rejseselskaber til at tage afstand fra aktiviteter, hvor vilde dyr lider.
  • I lande med tradition for at bruge vilde dyr som gadeunderholdning eller trækplastre ved f.eks. spisesteder samarbejder vi med myndighederne eller forhandler med ejerne om at få befriet dyrene.
  • Vi støtter reservater for dyr, der er reddet fra et liv som underholdningsobjekter.
  • Vi hjælper turistattraktioner med vilde dyr med at omdanne sig til dyrevenlige steder med mere naturlige forhold.
  • Vi lægger pres på regeringer og myndigheder for at få vedtaget love, der beskytter vilde dyr bedre.

Dyrevenlig turisme

Kejser-tamarinunge i skov

Tips til den dyrevenlige turist

Vores gode råd

Læs, hvordan du undgår at støtte dyremishandling, når du rejser på ferie.

1024151

De 10 værste

Her lider dyrene mest

Hvis du kan ride på et vildt dyr, klappe det eller tage en selfie med det – så lider dyret sandsynligvis.

En af de reddede brunbjørne i Libearty Bjørnereservat i Rumænien.

Find en dyrevenlig ferieoplevelse

Ansvarlige dyredestinationer

Vil du opleve elefanter, delfiner, bjørne eller andre vilde dyr på ferien, uden at det går ud over dyrenes velfærd? Vi guider dig til en dyrevenlig oplevelse.

En gruppe makakaber i naturen

Find et dyrevenligt rejseselskab

Rejs ansvarligt

En lang række rejseselskaber lægger vægt på dyrevelfærd og har fjernet underholdning med vilde dyr fra deres udflugtsprogrammer.

Sådan lider dyrene

Selv vilde dyr født i fangenskab har deres vilde instinkter intakte. I fangenskab har de sjældent nok plads, og mange af dyrene har komplekse sociale behov, som de ikke kan få opfyldt. Sociale flokdyr holdes ofte lænket og isoleret, mens dyr, der i naturen lever alene, tvinges til at være tæt på artsfæller.

De dårlige forhold og de brutale metoder, en stor del af dyrene trænes med, gør mange af dem stressede, syge og fører til tvangspræget adfærd.

En elefantunge bliver udnyttet til elefantridning i Ichihara Elephant Kingdom i Japan.

Elefanter

Lænker og tæsk

Elefanter bliver nedbrudt fysisk og psykisk med ekstremt hårde metoder.

Læs mere
Turist får taget foto med delfin, der ligger på bassinkant.

Delfiner

Stress og frustration

De intelligente havpattedyr henslæber hele deres liv i små, kunstige bassiner.

Læs mere
Bjørnen Doru i sit bur i Onesti Zoo i Rumænien, inden han blev reddet.

Bjørne

Tremmer og smerte

Bjørne lever under usle forhold i små bure eller trænes brutalt til at optræde.

Læs mere
Tiger i en sydafrikansk tiger- og løvefarm

Tigre

Sult og straf

Tigerunger tages fra deres mødre, og voksne tigre sultes og straffes.

Læs mere

Succeser i vores arbejde

  • Over 250 rejseselskaber er efter dialog med os stoppet med at tilbyde elefantridning og –shows. Flere af dem har droppet alle typer underholdning med vilde dyr.
  • Med tæt på 560.000 underskrifter har vi fået verdens største rejseportal, TripAdvisor, til at stoppe deres billetsalg til delfinattraktioner og aktiviteter, hvor turister kan komme i fysisk kontakt med vilde dyr.
  • Vi har været med til at få lukket den sidste træningslejr for danseaber i Indonesien og reddet aberne, så de nu kan blive rehabiliteret og genudsat i naturen.
  • Vi har været med til helt at få stoppet traditionen med dansebjørne i Indien, Grækenland og Tyrkiet, og vi nærmer os målet om at opnå det samme i Pakistan.
  • I Pakistan har vi desuden nedbragt antallet af bjørne, der bliver udnyttet i bjørne-hundekampe, fra ca. 300 til ca. 11.
  • Vores afsløring af selfieturismen i Amazonas har fået Costa Ricas regering til at indføre nye love for at beskytte dyrene.
  • I Rumænien har vi  gennem årene reddet langt over 100 udnyttede bjørne og givet dem et nyt liv i et stort, naturskønt bjørnereservat.
  • Vi har hjulpet traditionelle elefantlejre i Thailand med at omdanne sig til elefantvenlige fristeder. De fungerer som gode eksempler, der kan få andre lejre til at følge trop.

Ikoner af elefanter

Hanløve og unge på savannen i Kruger National Park i Sydafrika

Hjælp os med at beskytte vilde dyr

Vilde dyr er ikke underholdning

Støt vores arbejde for at hjælpe vilde dyr i turistindustrien og andre dyr i nød.

Støt nu
En vild blågul ara i Brasilien

Pas på dyrene på ferien

Gør en forskel

Skriv under på, at du siger nej til underholdning med vilde dyr.

Skriv under